Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid

#951 af solakka

Tak Girl Next Door!!
Det er en stor trøst at du forstår hvor PI¤¤E irriterende det er når man ikke KAN det man vil. Og som man tidliger uden mindste problem har kunnet....
Egentlig var det LIDT spildte penge at deltage i det kursus... jeg var simpelthen for træt og tummelumsk. Desuden var der et eller andet (muligvis let skimmelsvamp belastning?) som gjorde at jeg havde mindre luft en længe... og jeg mit fjols havde jo glemt min akut medicin Bricanyl hjemme. Fordi jeg ikke har haft brug for den længe, længe..

Jeg holdt mig da oprejst!!! Modstod fristelsen at lægge mig ned på ridehallens bløde bund... Og så spiste jeg smertestillende sådan langs hen med dagen hehe...

Men kunne ikke så godt koncentrere mig og få udført stræk og mobiliseringsøvelserne med de fremmede KÆMPE heste... Det var svært nok at "holde den gående"...

Fik heldigvis købt en DVD så jeg kan studere herhjemme.
Der var ikke så meget nyt - men alligevel rart at overvare INSTRUKTION. Da det vigtigste er at være blid og langsom og enormt OBS på at ikke overstrække. Efter man omhyggeligt har undersøgt hesten og sikret sig den ingen skader har.

Og hørte er der et hæfte med tekst og billeder til kursus... så på sigt får jeg nok udbytte af at have deltaget..

Det var hæsligt at køre hjem - styrtregnede... men det var godt. Fordi så var jeg så alert at jeg ikke følte hvor træt jeg var.
Vel hjemme var det bare at straks krybe under dynen..

Nu må jeg se hvordan jeg klarer denne dag...

#952 af Girl next door

Håber du får en rigtig dejlig dag, Solakka :-)

Kurser og dage ud af huset i det hele taget skal vælges med omhu. Jeg plejer at sige, at de skal være prisen værd bagefter. Det er aldrig det værd, når smerterne hamrer igennem bagefter, men hvis glæden over at have gjort noget stadig er i kroppen, så er det lidt mindre slemt med smerterne... Du ved vist, hvad jeg mener ;-)

Er sikker på, at du har fået noget ud af det alligevel. Når først trætheden har lagt sig lidt og der er plads til at huske lidt flere detaljer igen, så skal det nok være der :-)

Ha' en rigtig god dag, Solakka - og pas godt på dig selv :-)

#953 af solakka

HJÆLP - fotografen kommer kl. 11 torsdag!

Vi mangler jo en flittig husmor her på matriklen!
Det har vi ALTID manglet... og det har været særligt slemt i lang tid.
Faktisk helt fra 6. juni 2011... der har jo sket diverse ting nærmest slag i slag som har medført at jeg er endnu mere slap i min rolle som husmor end jeg plejer...

Vandskaden i køkkenet medførte jo at HELE køkkenet skal skiftes ud... Helten i Mit Liv besluttede, at NU skulle vi endelig få et ordentlig køkken. Det bliver jo fint - en dag når projektet er færdigt. Lige nu er det KUN loftet som er færdigt... alt andet er under arbejde... der sviner i hele huset! Nullermænd, edderkoppespind og så byggestøv fra puds som er banket af, de riller som blev hakket ud til kabler, murbrokker, letbeton blokke... De fleste skabe (uvaskede)fra det gamle køkken er flyttet ud dels i udestuen, dels ind i spisestuen... Køkkengrej flyder over det hele.. Maskiner, industristøvsugere.. fittings...

Og på torsdag kommer fotografen! GISP! Og jeg som er så træt og overhoved ikke effektiv som i gamle dage.
PLUS at jeg afskyer at blive fotograferet - jeg er ekstremt u-fotogen. Det er ikke noget jeg bilder mig ind. Gennem årene er der utallige mennesker som har kommenteret hvor mærkelig jeg ser ud på billeder.. at jeg slet ikke ser så slem ud i virkeligheden.
Men jeg kan trøste mig med at journalisten har skrevet en meget fin og hyggelig historie om at jeg vandt konkurrencen om et års gratis strøm...

Mon jeg er i stand til at udføre det vi i mit barndomshjem kaldte "katastrof städning"? Altså "katastrofe oprydning"???

Men jeg skal jo også nå lidt ud til Mik!
Er lige kommet hjem fra Glostrup. Ledsagede min datter. Hun bliver sat op i Prednisolon dosis. Højdosis en uge med start i morgen... nedtrapning med 5 mg/dag, uge derefter. Og tilbage til hospitalet igen efter tre uger.. Hun har været syg siden pinse 2011.. og har det rigtig dårligt. Heldigvis er hendes speciallæge og hendes kontaktsygeplejerske enormt søde - og kæmper videre med at prøve at hjælpe min datter... Bare hun dog ens fik det lille bitte smule bedre snart...

#954 af kosesmølf

Øv -det lyder ikke så fedt med fotograf oveni rodet! Er det fordi I har vundet konkurrencen at der skal fotograferes?

Jeg tænker om der måske ikke findes en venlig sjæl -nabo, veninde, ven eller andet som kan hjælpe med at bringe lidt orden i kaos? Hvis bare du spørger....?
Jeg véd det ikke er let at spørge, men de fleste blvier jo bare glade for at kunne hjælpe, og det at blive bedre til at bede om hjælpe er også en del af processen at acceptere at man ikke kan så meget som tidligere. Håber ikke du tager det ilde op ;)

#955 af solakka

Hej kosesmølf - nej jeg tager bestemt ikke gode råd ilde op!
Men vores samlede familie her i Danmark består af fire (4) personer... hvoraf de to som principielt er gode til oprydning begge er - syge... De to mandfolk "kan" ikke rigtigt detder med rengøring.. Hrmpf - de SNYDER i kroerne!
Veninder...? Jeg har jo desværre måttet konstatere at jeg er ret venneløs...når det gælder at få hjælp..
de få jeg ville have det OK med at spørge - ligger vandret i luften med andre ting... en er ved at pakke sammen for at flytte til USA...(snyft - I will miss her! Hun er nemlig: gæv, en knag, a tough cookie... ) en anden optræder med ridder ridning og fægtning ved Tøjhusmuseet nu i efterårsferien... og så videre..

Alle de'damer jeg har brugt masser af ressourcer på at hjælpe - er smuttet nu JEG måske trænger til en hånd..

OBS det er ikke sådan at jeg mener at folk skal BETALE for den hjælp jeg har givet med at i sin tur hjælpe mig.. at der skal være mm retfærdighed. Jeg hjalp dig 5 minutter 1987 - nu SKAL du hjælpe mig fem minutter anno domini 2012... nej sådan mener jeg det bestemt ikke!

#956 af fedania

Jeg tror ikke der er nogen af os som går op i milimeterretfærdighed når det kommer til venskaber - men derfor kan man stadig godt ind i mellem ha' følelsen af, at man er den der giver og den anden er den der tager imod. Nogle gange er man så heldig, at det kun er en periode, og at det så skifter senere - men jeg har da selv et venskab lige for tiden, hvor jeg føler at jeg giver og giver og giver og får intet igen - og så ta'r jeg da venskabet op til revurdering, en slags "Får jeg nok ud af det her - er det dét jeg vil ha' ud af det" ransagning :)

Og øv at overskuddet ikke lige er der lige nu, især når der så er behov for det pga. fotografen. Men jeg er sikker på, at du finder en løsning - det gør du jo altid, solakka! :)

#957 af solakka

Fedania havde jo ret - jeg fandt en løsning... Byggepladsen = køkken og tilstødende lokaliteter blev overfladisk ryddet. Og så ordnede jeg vores træ terrasse ude i haven...
Det var jo fint vejr så fotografen syntes det var en glimrende idé.
Hm... mon jeg skulle smide et link ind så I kan læse og se billedet af os to gamle nisser??
Jeg ser MEGA tyk ud - og det er jeg jo også. Min hage er lige så stor som den svenske kronprinsesse Viktorias - men godt det samme - så lægger man ikke så meget mærke til dobbelthagerne hehehee

Det var flere dage i rap med alt for meget aktivitet..
Mandag var jeg jo hele dagen med min datter. Jeg ledsager jo hende til hendes konsultationer hos speciallægen på hospitalet.

Nu er hun sat op i Prednisolon dos en uge og skal så trappe ned med 5 mg,dag en uge ad gangen.
Tilbage til kontrol om tre uger.
Vi kørte via en helsekost forretning for at få fat på nogle bedre kalk - magnesium - D vitamin piller end man kan købe på apoteket. Kroppen kan ikke så godt optage calciumkarbonat - citrat forbindelser har meget bedre bio availability. De viste sig at de havde et produkt med vitamin K2 YES! Der skal man sikre sig at det er menaquinon-7 typen... Og det var det!
Kokos sukker havde de kun en pose - så den fik datteren. Kokos sukker har meget bedre glykæmisk indeks end andre typer sukker... og smager super!
Og så gik sælgeren igang med at anprise Stability armbånd... Hm hm hm...
Påstod at disse armbånd udvirker mirakler nærmest... HM hm hm - jeg er jo meget skeptisk!
Har googlet... og skal nok tænke MEGET over...

Dog vil jeg sige, at jeg fik et armbånd at holde i hånden - og det KRIBLEDE! Meget mærkeligt!

DET kan jeg jo så ikke forklare.

For år tilbage købte jeg et lændbælte med magneter i. Det var en kollega som prakkede mig bæltet på. DET virker!
For eksempel når jeg muger, graver have eller andet som ellers belaster korsryggen(min lænd så får jeg slet ikke ondt i ryggen hvis jeg husker at tage bæltet på.
Men det er måske varmen? Bæltet er ca 20 cm bredt og lavet af neopren. Samme materiale som de knæstøtte dimser Matas sælger...

Solen skinner - nu må jeg snart tage mig sammen og komme ud til lille Mik!

#958 af kosesmølf

Godt du fandt en god løsning, som ikke tog for meget energi!
Det er nemlig smaddersværr det med venskaber og at tage og give - og at tage noget for givet! Jeg har altid været god til at hjælpe og at give, men ikke sågod til selv at tage - med mindre folk selv giver. Forstået på den måde, at jeg nok har en tendens til at forvente at folk da selv kan se jeg godt kunne bruge noget jælp, i stedet for at fortælle dem det.... Og sådan er der vist mange af os herinde som har det?

Det lyder smart med det bælte Sol - er det mon back on track? For sådan et overvejer jeg....

#959 af solakka

Hej Kosesmølf! Nej, bæltet har magneter syet ind.
Det er ikke samme teknologi som Back-on-Track.
Back-on-Track har keramiske partikler smeltet fast til fibrerne i stoffet.
Det er egentlig lidt samme princip som en masse-ovn hvor teglene bliver varmet op og så langsomt afgiver varmen igen.
Jeg har købt Back-on-Track såler - og de virker meget fint!
De er helt geniale når man som jeg er ude mange timer om vinteren. Især når man rider om vinteren og det er koldt kan man komme til at fryse om fødderne - på grund af stigbøjlerne.
Kender også flere heste ejere som mener at deres heste har nytte af Back-on-Track dækkener.
Og gamacher - der skader er helet hurtigere op end dyrlægen havde sagt...
Men - det er jo alt sammen subjektive observationer!

På den anden side - man kan jo altid prøve!
Varme skader ikke!
Endvidere - hvis man får det bedre og forbedringen skyldes en Placebo effekt - så er det fint med mig!! Det vigtigste er, at man får det bedre!

Jeg spekulerer stadig på hvorfor det der armbånd kriblede! Det var MEGET spøjst!
Måske prøver vi - det eneste armbåndet kan skade - er pengepungen... tænker jeg mig!

#960 af Girl next door

Engang for mange år siden tog min mor mig med på en helsemesse, hvor der var en masse alternative behandlere. Jeg var ikke særlig gammel og syntes det hele var sådan lidt mærkeligt, men også meget spændende. Tanken om hele den her verden, som er der, selvom vi ikke kan se den, fascinerede mig dengang - og gør det stadigvæk.

Vi kom hen til en homøopat, som skulle måle om jeg manglede noget i kroppen. Og ved hende skulle jeg holde om sådan nogle rør. Og det snurrede. Helt vildt. Hele hånden kriblede og snurrede, hvilket jeg aldrig havde oplevet før. Jeg troede først, at det skulle være sådan, men nævnte det så sådan lidt sagte. Og jeg blev noget overrasket over homøopatens svar.

Hun fortalte, at når man er et sensitivt menneske og har healerevner, så vil man kunne mærke de svage svingninger der er. Andre mennesker mærker dem sjældent. Måske fordi de ikke er opmærksomme, måske fordi der skal flere svingninger til, før de kan mærke det.

Jeg har efterfølgende mærket den samme følelse netop i forbindelse med arbejdet med energi på den ene eller anden måde. Det kan være når jeg kommer i nærheden af nogen (kemi er noget forunderligt noget) eller rører ved nogen tilfældigt, så kommer den der sitren igen.

Kunne det være det samme for dig, Solakka? ;-)