BMI beregner
Hvad fortæller din vægt egentlig?
BMI – eller kropsmasseindeks – er en enkel måde at vurdere, hvordan din vægt ligger i forhold til din højde.
Det kan give en første indikation af, om din krop trives – eller om du måske har øget risiko for livsstilssygdomme.
Herunder kan du beregne dit BMI og se, hvilken vægtkategori du ligger i ifølge WHO’s retningslinjer.
Beregn dit BMI – og se, hvad det betyder
Indtast din vægt og højde, og få straks dit BMI og en forklaring på, hvad det siger om din sundhed:
BMI er kun en lille indikator - Madital er en stor hjælp.
Hos Madital benytter vi os af BMI - men kun i forhold til noget meget vigtigere:
- Hvad spiser du?
- Spiser du for lidt for kalorierne? Eller tilpas?
- Spiser du sundt? Eller hvad skal der til?
- ...alt imens smileyer og personlige kommentarer hver dag motiverer dig til at træffe lidt sundere valg - og altid på et bevidst grundlag.
👉 Opret en gratis profil på Madital og få overblik over både din mad og motion.
Hvilken vægtkategori ligger du i?
Hvad er det optimale vægtområde for dig – ifølge WHO?
Tabellen herunder viser, hvordan din vægt placerer dig i de forskellige BMI-kategorier, hvis du er 168 cm høj.
Vil du se tallene for en anden højde? Så justér din højde i BMI-beregneren ovenfor – så tilpasses vægtintervallerne automatisk.
Når du kender din status, kan det være relevant at se din sundhedsmæssige risiko i forhold til dit BMI.
Hvad er et sundt BMI for dig?
Den grønne zone i tabellen herunder viser det BMI-område, som WHO vurderer som normalvægt – altså det område, hvor de fleste har lavest sundhedsrisiko.
Tabellen gør det nemt at se, hvor din vægt placerer dig, alt efter hvor høj du er.
Ligger du lige på grænsen mellem to kategorier? Så brug BMI beregneren for at finde din præcise vægtkategori.
| Højde (m) / Vægt (kg) | 50 kg | 55 kg | 60 kg | 65 kg | 70 kg | 75 kg | 80 kg | 85 kg | 90 kg | 95 kg | 100 kg | 105 kg | 110 kg | 115 kg | 120 kg | 125 kg | 130 kg |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1,50 m | 22,2 | 24,4 | 26,7 | 28,9 | 31,1 | 33,3 | 35,6 | 37,8 | 40,0 | 42,2 | 44,4 | 46,7 | 48,9 | 51,1 | 53,3 | 55,6 | 57,8 |
| 1,55 m | 20,8 | 22,9 | 25,0 | 27,1 | 29,1 | 31,2 | 33,3 | 35,4 | 37,5 | 39,5 | 41,6 | 43,7 | 45,8 | 47,9 | 49,9 | 52,0 | 54,1 |
| 1,60 m | 19,5 | 21,5 | 23,4 | 25,4 | 27,3 | 29,3 | 31,3 | 33,2 | 35,2 | 37,1 | 39,1 | 41,0 | 43,0 | 44,9 | 46,9 | 48,8 | 50,8 |
| 1,65 m | 18,4 | 20,2 | 22,0 | 23,9 | 25,7 | 27,5 | 29,4 | 31,2 | 33,1 | 34,9 | 36,7 | 38,6 | 40,4 | 42,2 | 44,1 | 45,9 | 47,8 |
| 1,70 m | 17,3 | 19,0 | 20,8 | 22,5 | 24,2 | 26,0 | 27,7 | 29,4 | 31,1 | 32,9 | 34,6 | 36,3 | 38,1 | 39,8 | 41,5 | 43,3 | 45,0 |
| 1,75 m | 16,3 | 18,0 | 19,6 | 21,2 | 22,9 | 24,5 | 26,1 | 27,8 | 29,4 | 31,0 | 32,7 | 34,3 | 35,9 | 37,6 | 39,2 | 40,8 | 42,4 |
| 1,80 m | 15,4 | 17,0 | 18,5 | 20,1 | 21,6 | 23,1 | 24,7 | 26,2 | 27,8 | 29,3 | 30,9 | 32,4 | 34,0 | 35,5 | 37,0 | 38,6 | 40,1 |
| 1,85 m | 14,6 | 16,1 | 17,5 | 19,0 | 20,5 | 21,9 | 23,4 | 24,8 | 26,3 | 27,8 | 29,2 | 30,7 | 32,1 | 33,6 | 35,1 | 36,5 | 38,0 |
| 1,90 m | 13,9 | 15,2 | 16,6 | 18,0 | 19,4 | 20,8 | 22,2 | 23,5 | 24,9 | 26,3 | 27,7 | 29,1 | 30,5 | 31,9 | 33,2 | 34,6 | 36,0 |
| 1,95 m | 13,1 | 14,5 | 15,8 | 17,1 | 18,4 | 19,7 | 21,0 | 22,4 | 23,7 | 25,0 | 26,3 | 27,6 | 28,9 | 30,2 | 31,6 | 32,9 | 34,2 |
Brug tabellen til at finde ud af:
- Hvor du ligger i dag?
- Hvad der skal til for at komme ned i grøn zone?
- Eller bare for at blive klogere på, hvordan højde og vægt hænger sammen.
Er BMI forskelligt for kvinder og mænd?
Nej – BMI beregnes på samme måde for begge køn, og grænserne er de samme.
Det betyder dog ikke, at kvinder og mænd har ens kroppe – tværtimod. Kvinder har helt naturligt en højere fedtprocent, mens mænd ofte har mere muskelmasse.
Derfor kan to personer – en mand og en kvinde – som er bygget vidt forskelligt godt have samme BMI. Det er helt normalt og ikke et tegn på, at noget er galt. BMI tager bare ikke højde for den naturlige forskel i kropssammensætning.
👉 Derfor kan det være en fordel at supplere med andre målinger som fx taljemål eller fedtprocent – her skelner man nemlig mellem mænd og kvinder.
PS: Beregneren på denne side er kun til voksne – BMI for børn kræver en anden skala, fordi de vokser, og deres kroppe ændrer sig hele tiden.
Hvad er risikoen ved at veje for lidt eller for meget?
Når vægten ligger uden for normalområdet – enten for højt eller for lavt – kan det have konsekvenser for din sundhed.
- Undervægt kan betyde, at du mangler muskelmasse eller næring – og det kan gøre kroppen sårbar.
- Overvægt øger risikoen for livsstilssygdomme som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerteproblemer – især hvis fedtet primært sidder omkring maven.
BMI er et nyttigt redskab, men husk, at det giver kun et overordnet billede og bør suppleres med målinger som taljemål og fedtprocent for en mere fyldestgørende vurdering af din sundhed.
WHO’s BMI-kategorier og hvad de betyder for din sundhed
WHO inddeler BMI i kategorier, der hver især er forbundet med en vurdering af sundhedsrisiko.
Tabellen herunder giver dig et overblik over både kategorierne – og hvad de betyder i praksis.
📌 Bemærk: Tallene skal altid ses i sammenhæng med din livsstil, kost og generelle trivsel.
Vil du have hjælp til at få overblik over din mad og motion – og gøre det lidt nemmere i hverdagen?
Hvordan beregner man BMI
Vil du selv regne det ud? Så er formlen her.
BMI-formel:
BMI = (vægt i kg) / (højde i meter × højde i meter)
eller kort sagt: BMI = kg / m²
Eksempel
En person vejer 80 kg og er 168 cm høj (= 1,68 meter).
BMI = 80,0 / 1,68²
BMI = 80,0 / (1,68 × 1,68)
BMI = 80,0 / 2,82 = 28,3
Brug af almindelig lommeregner
Hvis du ikke kan finde 'i anden potens'-knappen, kan du gøre det sådan her:
Tast: 80 / 1,68 / 1,68 =
Det giver præcis det samme.
Men det er selvfølgelig nemmest at bruge vores beregner øverst på siden 😉
Hvornår er BMI ikke så præcist?
BMI er en god tommelfingerregel – men den kan ikke tage højde for alt. Fordi den kun ser på vægt og højde, kan den give et misvisende billede i visse tilfælde.
Her kan BMI være mindre retvisende
- Muskuløse personer og atleter – De kan få et højt BMI, selvom de har meget lidt kropsfedt.
- Ældre mennesker – De mister ofte muskelmasse, hvilket kan give et "normalt" BMI, selvom fedtprocenten er høj.
- Gravide kvinder – Grundet den naturlige kropsændring er BMI hverken retvisende eller relevant.
Især i disse situationer - men generelt i alle beregninger af BMI - bør de suppleres med andre data som måling af fedtprocent og muskelmasse.
Supplerende mål til vurdering af din krops sundhed
Som tidligere nævnt kan BMI ikke stå alene.
For at få en mere præcis vurdering af din sundhedstilstand, kan det være nyttigt at supplere BMI med andre målinger som:
- Taljemål – Viser, hvor meget fedt der sidder omkring maven, hvilket er vigtigt for sundhedsrisikoen.
- Talje-hofte-ratio – Forholdet mellem talje og hofter kan give et indblik i, hvordan fedtet er fordelt på kroppen.
- Fedtprocent – En måling af, hvor stor en del af kroppen der består af fedt, i stedet for muskler og væske.
- Kalorieberegneren Madital – Giver et overblik over, om du får nok af de forskellige varegrupper som grøntsager, frugt, fisk og væske - samt om du får nok næringsstoffer som protein, fedt, kostfibre, fuldkorn m.v.
- Andre indikatorer for din sundhed
Kombinerer du disse målinger, får du et mere nuanceret billede af din krops sundhed, end BMI alene kan give.
Klar til at få mere ro og overblik?
Når du kender dine tal – og forstår dem – bliver det nemmere at træffe valg, der føles rigtige for dig.
👉 Med en profil hos Madital får du adgang til vores kalorieberegner - og vælger du PRO udgaven får du tilmed mæt-balancen, smiley-feedback og støttende kommentarer.
💡 Vidste du, at flere sundhedsprofessionelle anbefaler Madital.dk til deres klienter?
Det er vi både stolte af - og meget taknemmelige for. 💚
Opret din gratis profil og kom i gang i dag – måske bliver det starten på en bedre hverdag for dig med ro og overblik over din mad.
Opret din profil her