Om Madital.dk

Bliv klogere på virksomheden, hvem der står bag, og hvorfor Madital blev til.

Kort om virksomheden

Firmanavn: Madital
Adresse: Asmildvej 3C, 8800 Viborg
CVR-nr.: 32614248
Telefon: 25122333

Kontakt Madital

 

Madital er en dansk enkeltmandsvirksomhed, som ejes og drives af Lone Albin Petersen. Madital.dk blev grundlagt i 2002 og gjort tilgængelig for offentligheden i februar 2005 som den første online kalorieberegner på det danske marked. I programmet benyttes ordene vi, os og vores til at beskrive virksomheden for at differentiere den fra privatpersonen bag.

Hvem står bag Madital.dk?

Lone Albin Petersen er den kvindelige nørd, som i 2002 stiftede Madital.dk.

Lone har udviklet Madital, men Madital har også udviklet Lone.

Læs mere
Lone Albin Petersen - Kvinden bag Madital.dk

Sådan blev Madital til

Fra den første interesse til det færdige produkt.

Den spæde start

En teenager tager på i vægt - sådan begynder Madital.dks historie tilbage i slut 90'erne.

Lone Albin Petersen læser sin matematiske studentereksamen på Viborg Amtsgymnasium i 1995-1998. I disse år sker der tre ting, som tilsammen sætter den første spire til Madital.dk. Lone køber sin første computer, hun tager for første gang på i vægt, og hendes kærlighed til matematikkens verden får næring og vokser.

Vægtøgningen er godt nok "kun et par kilo", men de går ikke ubemærket hen. Hun sætter sig tilrette ved sin computer og søger på det nye og spændende internet, der synes at have svar på alt. Hun spørger søgemaskinen AltaVista: Hvordan taber man sig? ... og lige her går det op for hende, at vægttab kan sættes på formler og beregnes ... WOW! Spændende! Det går rent ind i hendes matematikelskende hjerte! Hun opretter et Excel-ark, hvor hun kan holde styr på kalorierne.

Vægten topper

I år 2000 tager Lone et 16 ugers ophold på Idrætshøjskolen i Aarhus. Her bliver hun præsenteret for det lækreste tag-selv-bord både morgen, middag og aften. Selvom hun forsøger at holde igen ved de overdådige måltider, er hun godt klar over, at vægten ikke er helt den samme som tidligere. En dag tjekker hun og bum! 74 kg! Hendes højeste vægt både før og siden da.

Vægttabet

Året efter smider hun 12 kg i sin sommerferie. Opskriften var enkel og meget fast: En skål frugt til morgenmad - altid med enten banan eller rosiner, en skive rugbrød med pålæg til frokost og én portion af den aftensmad, som blev serveret af hendes mor. Herudover frugt eller grønt, når hun blev sulten imellem måltiderne - og MASSER af motion! Det betød enten en cykeltur på godt 20 km, en gå- eller cykeltur rundt om begge Viborg-søerne eller 1000 meter langsom brystsvømning med næsen ovenvande i svømmehallen. Hver eneste dag, uden undtagelse.

Drikkevarerne var altid vand, og de søde sager var udelukket i denne periode. Hun husker stadig, hvor overrasket hun blev over at finde ud af, hvor mange kalorier eksempelvis et glas saftevand eller nogle små kokostoppe fra Netto indeholdt. Helt frem til i dag har dén viden betydet en hel del færre både glas saftevand og kokostoppe.

Skoleprojektet

På dette tidspunkt er Lone ét år inde i uddannelsen som multimediedesigner. I månederne efter skal Lone vælge emnet for sin afsluttende opgave på studiet. Valget faldt meget nærliggende på, at det gamle og med tiden ret omfattende Excel-ark skulle laves om til en online udgave, så andre også kunne få glæde af det.

Offentliggørelsen

Fra 2002 til 2005 udvikler Lone videre på projekt Madital.dk, når tiden er til det. I februar 2005 gør hun programmet tilgængelig for alle. Madital.dk er herved den første online kalorieberegner på det danske marked.

Tiden frem til i dag

Fra den første online kalorieberegner til den sundeste

En forbløffende god start

Fra 2005 til 2012 vækster Madital noget mere, end hvad der er normalt for hjemmesider. Lone forsøger at følge med de mange forespørgsler omkring nye funktioner fra brugerne. Hun bruger sin fritid på at udvikle Madital, og hun bliver enormt motiveret af, når en bruger sender positiv feedback eller en personlig tak for den forandring, programmet har skabt.

Én blandt mange

I 2013 er Madital er ikke længere en af de eneste, som nævnes, når kalorieberegnere efterspørges i diverse debatfora rundt omkring på nettet. Der kommer flere og enormt store, økonomisk robuste konkurrenter på markedet. Madital mærker at tilstrømningen daler markant.

I dag den sundeste

Vi kan med stolthed sige, at Madital i sin tid var den første online kalorieberegner på det danske marked. I dag kalder vi os den sundeste. Det har lige fra starten været vores fokusområde, at programmet skulle give sine brugere en sundere hverdag.

Madital er den sundeste kalorieberegner på markedet, fordi vi lægger vægt på at:

Var disse oplysninger nyttige?

Tak for din feedback
Det beklager vi.
Hvordan kan vi forbedre siden?
150
Henter...