Fra BMI 33 til BMI 25 på kortest forsvarlige tid
Du læser en tråd i debat > vægttab 10+solakka
#2302
Alinea - og ikke mindst får jeg jo nogle km i Endomondo udfordringen!
Man kan ride i skoven i næsten al slags vejr. Også om vinteren.
Kun sne som klamper er en forhindring! Så samler det sig sne under hovene sådan at hesten nærmest går på stylter... med risiko for forvridninger... Isslag er også problematisk... Men ellers er det OK at ride i sne! Dog bedst at hesten har snesåler og Mordax! Så kører det!
Nogle af de mest fantastiske rideture jeg har oplevet herhjemme var nok måneskinsture i sne.... Ved ikke hvorvidt I kan forestille jer hvordan sådan en tur er!!!! Uforglemmelige!! Vidunderlige!
Men også snerideture i solskin og med høj blå himmel er herlige!
Man kan ride i skoven i næsten al slags vejr. Også om vinteren.
Kun sne som klamper er en forhindring! Så samler det sig sne under hovene sådan at hesten nærmest går på stylter... med risiko for forvridninger... Isslag er også problematisk... Men ellers er det OK at ride i sne! Dog bedst at hesten har snesåler og Mordax! Så kører det!
Nogle af de mest fantastiske rideture jeg har oplevet herhjemme var nok måneskinsture i sne.... Ved ikke hvorvidt I kan forestille jer hvordan sådan en tur er!!!! Uforglemmelige!! Vidunderlige!
Men også snerideture i solskin og med høj blå himmel er herlige!
5 år14. december 2018 kl. 07:26
LadyHawke
#2303
Sadelmager og rideture i snevejr
Hej Solakka
Dejligt at du har fundet rideselskab, det er så vigtigt, jeg selv bryder mig ikke om at ride ud alene, nyder selskabet med de andre, nogen gange går snakken livligt, og andre gange er vi bare stille sammen og nyder naturen. Ønsker dig rigtig mange hyggelige ture med Mik og jeres nye venner.
Jeg kan varmt anbefale Jim - jimssadelmageri.com - som jeg selv bruger til mine heste, jeg har købt Hrimnirs sadel hos ham og er så glad for den, Frigg er en gammel svajrygget dame, som det er svært at finde ordentlig sadel til, han ville ikke sælge mig sadel til hende, men stoppede om på den gamle og forsikrede mig at det var den bedste mulighed for Frigg, for mig og for min pengepung, så han sælger dig heller ikke et eller andet smart bare for at sælge noget.
Gennem alle årene har vi næsten alle, der hvor jeg har mine heste, fået taget skoene af hestene her sidst i december for at være klar til evt. sne, vores oplevelse er at det går bedre med færre klamper uden sko, de er måske lidt ømtåede lige i starten, men det går som regel fint, det er kun de få, der grundet forskellige skavanker skal gå med sko hele tiden.
Vi oplever også at de går bedre på folden uden sko, da de også der ofte generes af klampende sne, når der er sko under fusserne.
Jeg er selv sat til vægs i øjeblikket, har for 3 år siden fået nyt knæ, som aldrig er blevet godt, det gør dog stadig ondt, men jeg er ved at lære at leve med dette.
I efteråret fik jeg så smerter i venstre arm og nakken, og har nu fået konstateret 2 diskusprolaps i nakken og er gået i tænkeboks, da lægen siger den eneste løsning er operation, hvilket jeg frygter da det sidder i nakken, derudover har jeg som følge af forkert gang også smerter i fødder og lænd - jeg er ikke helt i mood til ridning, men når jeg har lyst er jeg mest tryg ved Frigg, da hun er min gamle stabile støtte, som jeg har haft i 16 år.
For 14 dage siden, ringede min fantastiske part opløst i tårer, hun stod med en hest, som var slinger og bar hovedet skævt og som på vej op til ekstra maden var faldet i grøften for hende. Hurtigt på med tøjet og afsted der ud, der ½ times kørsel, der var langt....
Da jeg kom derud, havde dyrlægen allerede været der og vurderet at det hverken var blodprop eller hjerneblødning, hvilket vi frygtede, men dyrlægen vurderede at det var et traume fra evt fald eller spark.
Frigg fik steroider dagligt, man. tirs. ons. og torsdag - derefter fik hun weekenden over til at vise bedring ellers var det farvel om mandagen - hun er en gammel dame på 26 år, så der skal ikke bokses unødvendigt meget med hende, hun er her for min fornøjelses skyld og det skal også være en fornøjelse for hende at være her for mig.
weekenden vist IKKE fremskridt og gode tegn, så mandag pakkede jeg tasken med lommetørklæder for at tage ud og sige farvel, skrev til Merete, som står for opstaldningsstedet og er en stor hjælp og støtte, at dyrlægen og jeg var på vej - hendes svar kom meget bag på mig: "Super! Er meget spændt på hvad dyrlægen siger, der er sket et mirakel i løbet af natten, Frigg er markant i bedring"
Dyrlægen var heldigvis af samme mening og Frigg har nu fået 3 uger (til efter nytår) til at bevise at vi har flere gode timer fremover. Hun har stået for sig selv, på en fold lige ved siden af de andre, men var igår så meget bedre at hun blev lukket tilbage i flokken, hvor hun startede med at jage en af de andre højtrangerende hopper vær fra foderet, så jeg takker for et julemirakel og krydser fingre for at det holder.
Så skal jeg bare have styr på mit eget helbred, men det kommer forhåbentlig - skal igang med stresshåndteringsforløb, coach samtaler og smertemestringsforløb, via sygedagpengekontoret - det håber jeg kan hjælpe mig til at få lidt klarhed på mine tanker og frustrationer.
De bedste juletanker
LadyHawke
Dejligt at du har fundet rideselskab, det er så vigtigt, jeg selv bryder mig ikke om at ride ud alene, nyder selskabet med de andre, nogen gange går snakken livligt, og andre gange er vi bare stille sammen og nyder naturen. Ønsker dig rigtig mange hyggelige ture med Mik og jeres nye venner.
Jeg kan varmt anbefale Jim - jimssadelmageri.com - som jeg selv bruger til mine heste, jeg har købt Hrimnirs sadel hos ham og er så glad for den, Frigg er en gammel svajrygget dame, som det er svært at finde ordentlig sadel til, han ville ikke sælge mig sadel til hende, men stoppede om på den gamle og forsikrede mig at det var den bedste mulighed for Frigg, for mig og for min pengepung, så han sælger dig heller ikke et eller andet smart bare for at sælge noget.
Gennem alle årene har vi næsten alle, der hvor jeg har mine heste, fået taget skoene af hestene her sidst i december for at være klar til evt. sne, vores oplevelse er at det går bedre med færre klamper uden sko, de er måske lidt ømtåede lige i starten, men det går som regel fint, det er kun de få, der grundet forskellige skavanker skal gå med sko hele tiden.
Vi oplever også at de går bedre på folden uden sko, da de også der ofte generes af klampende sne, når der er sko under fusserne.
Jeg er selv sat til vægs i øjeblikket, har for 3 år siden fået nyt knæ, som aldrig er blevet godt, det gør dog stadig ondt, men jeg er ved at lære at leve med dette.
I efteråret fik jeg så smerter i venstre arm og nakken, og har nu fået konstateret 2 diskusprolaps i nakken og er gået i tænkeboks, da lægen siger den eneste løsning er operation, hvilket jeg frygter da det sidder i nakken, derudover har jeg som følge af forkert gang også smerter i fødder og lænd - jeg er ikke helt i mood til ridning, men når jeg har lyst er jeg mest tryg ved Frigg, da hun er min gamle stabile støtte, som jeg har haft i 16 år.
For 14 dage siden, ringede min fantastiske part opløst i tårer, hun stod med en hest, som var slinger og bar hovedet skævt og som på vej op til ekstra maden var faldet i grøften for hende. Hurtigt på med tøjet og afsted der ud, der ½ times kørsel, der var langt....
Da jeg kom derud, havde dyrlægen allerede været der og vurderet at det hverken var blodprop eller hjerneblødning, hvilket vi frygtede, men dyrlægen vurderede at det var et traume fra evt fald eller spark.
Frigg fik steroider dagligt, man. tirs. ons. og torsdag - derefter fik hun weekenden over til at vise bedring ellers var det farvel om mandagen - hun er en gammel dame på 26 år, så der skal ikke bokses unødvendigt meget med hende, hun er her for min fornøjelses skyld og det skal også være en fornøjelse for hende at være her for mig.
weekenden vist IKKE fremskridt og gode tegn, så mandag pakkede jeg tasken med lommetørklæder for at tage ud og sige farvel, skrev til Merete, som står for opstaldningsstedet og er en stor hjælp og støtte, at dyrlægen og jeg var på vej - hendes svar kom meget bag på mig: "Super! Er meget spændt på hvad dyrlægen siger, der er sket et mirakel i løbet af natten, Frigg er markant i bedring"
Dyrlægen var heldigvis af samme mening og Frigg har nu fået 3 uger (til efter nytår) til at bevise at vi har flere gode timer fremover. Hun har stået for sig selv, på en fold lige ved siden af de andre, men var igår så meget bedre at hun blev lukket tilbage i flokken, hvor hun startede med at jage en af de andre højtrangerende hopper vær fra foderet, så jeg takker for et julemirakel og krydser fingre for at det holder.
Så skal jeg bare have styr på mit eget helbred, men det kommer forhåbentlig - skal igang med stresshåndteringsforløb, coach samtaler og smertemestringsforløb, via sygedagpengekontoret - det håber jeg kan hjælpe mig til at få lidt klarhed på mine tanker og frustrationer.
De bedste juletanker
LadyHawke
5 år14. december 2018 kl. 11:53
solakka
#2304
LadyHawke jeg kan virkelig føle med dig! Gud ske lov for julemiraklet! Det tegner jo godt! Frigg har da vist at hun vil livet! Og det er afgørende.
Smukt at du føler, at Frigg skal leve - ikke for din skyld. Men for sin egen. Så længe hun har det godt.
Nu må vi bede til alle gode kræfter at din seje ismule kommer sig helt!
Jeg tænker køreturen ud til din skadede hest var lige så hård for dig, som min køretur i august. Da jeg blev ringet op, at dyrlægen kæmpede for Miks liv. Slem, meget slem spiserørsforstoppelse.
Jeg var helt forstenet. Maven en hård knude. Håbede blot jeg ville nå frem i tide, til at sige farvel.
Indrømmer: jeg kørte virkelig stærkt.
Men med fuld koncentration.
At Mik overlevede - var et mirakel.
Der var så mange tilfældigheder som gjorde miraklet muligt.
Knap halvanden måned senere var han atter i livsfare. Med den forbandede slaframine forgiftningen.
Puha!
Siden Mik blev unødvendigt opereret, med forkert metode, i 2011, har jeg indset, at hver dag vi må holde sammen, er en gave. En stor gave.
Dengang var han få timer fra at dø af blodforgiftning. På grund af en dyrlæge som for længst burde have taget son autorisation.
En måned senere måtte han ind på hospitalet.
Kun EN af dyrlægerne ville give Mik en chance.
Ved scanning fandt de ud af, at den forfærdelige dyrlæge havde glemt et fremmedlegeme i den ene sårkanale ved den unødvendige sædstrengs operation han udførte i begge lyske.
Alle de andre dyrlægerne mente, at Mik skulle aflives.
Der havde gået voldsom forådnelse i sårkanalen.
Kirurgen fortalte, at han måtte skære bort råddent væv sådan, at volumen svarede til 3 -4 store grapefrugter.
Indgangshullet var 10x15 cm. Og dybden ca 30 cm.
Det tog over 6 måneder inden operationssåret var helet op.
Mik måtte ikke komme på fold i den periode.
Men jeg måtte gerne gå ture med ham.
Blot skulle jeg passe på, at der ikke sprøjtede beskidt vand op i såret...Boksen skulle håndmuges... såret spules mindst to gange per dag..
Heldigvis var jeg gået på efterløn. Så jeg kunne bruge omkring otte timer hver dag på Mik. Pleje, motion, hygge... jeg har stadig pleje journalen.
Noterede hver dag ned hvad der blev gjort.
Gik med skridttæller.
Vi gik i gennemsnit 14 km. Hver dag.
Jeg svigtede kun EN gang : juleaften gik vi ikke den lange tur.
Vi var meget tætte før Det Store Sår.
Men endnu tættere bagefter.
Mik er mit livs store kærlighed.
Det accepterer min familie heldigvis.
Og nu til noget helt andet!
Jeg ønsker sådan for dig, at du kunne komme i et forløb hos Rønnebær alle fysioterapi hos Per Mathiesen!
Problemerne med dit knæ kan meget vel bero på, som du selv skriver, at du går "forkert".
Når man har grimme smerter så fejlbelaster man jo. Og de dårlige bevægelsesmønstre sætter sig fast. Muligvis er diskusprolapserne også blevet udløst af skævhed.
Det har kostet spidsen af en jetjæger - næsten - at få hjælp til at rette op. Få indøvet korrekte bevægelsesmønstre.
En gang hver uge i mange måneder.
Mit knæ havde også tænkt sig, at lave ballade.
Bækkenet var skævt. Skulderskaden bidrog til festen.
Den kommunale rehab var nærmest værdiløs.
Hvis jeg ikke havde fået hjælp af Per - så havde jeg stadig levet i et smertehelvede.
Og havde nok ikke kommet op i sadlen igen.
Det var jo først 1. december jeg kom igang.
Vedr. Jim. Jeg har kendt ham omkring 11 år.
Den gang var han ikke så kendt.
Jeg har anbefalet ham til utallige.
Han var utroligt fair. Det tog ham flere år, at finde en Park Hall sadel til Mik.
Han kom frit og kvit forbi utallige gange. Havde sågar engang en fyr med fra Park Hall.
Til sidst fandt han en brugt Park Hall classic 16".
Som passede den gang.
Men hvad der er sket med Miks facon - aner jeg ikke. Den ligger skidt. Kraftigt i baglod.
Hvilket er en katastrofe med en overbygget hest med kort ryg og lang lænd.
Vi er desværre blevet uvenner.
Jeg bad Jim om, at splitte min Saddle-Fit-4-Life ad. (En saddel til 30.800. Lavet efter mål. Og som aldrig har kunnet bruges til Mik).
Jeg havde ret: der var en rigtigt dum produktions fejl. (Tænk nu, hvis jeg havde solgt sadlen og en andens hest havde fået smerter! )
Jim har 2016 lovet, at samle sadlen, sådan at fejlen er rettet, og jeg ville kunne sælge den med god samvittighed. Og minimere mit tab.
Her i mellemtiden gik han i flyverskjul.
Og så kpm det frem, efter jeg til sidst "raslede med sablen, at han ikke GIDER samle sadlen.
Stumperne ligger stadig hos ham.
Men vi har en aftale om, at jeg henter stumperne.
Håber han ikke har formøblet en eller flere af komponenterne.
Har fundet en anden sadelmager som er Master Sadler.
Fra min side er tilliden brudt. At man ikke melder ud ærligt. Rettidigt.
Mega skuffende! Jeg er faktisk ked af situationen. Vi var engang rigtigt gode venner.
Jeg er nu så langt i processen, at jeg mener en Kentaur, medium bom, 16# er det bedste bud.
Hilbar Royal 16# evt. også en mulighed.
Hvis alt andet svipser må jeg grave dybt i lommerne og prøve hvorvidt en Baloun kunne bruges.. skal lige aftale at prøve sådan en.
Det som er afgørende er formen på bommen.
Og der er jo Baloun noget helt andet - læder bom. Men stadig stiv nok til at - set med ingeniør øjne og med kendskab til fysikkens love - kunne fordele vægt.
De fleste bomløse KAN ikke rigtigt fordele vægt.
(Og al den snak om "trykfordelende" underlag får mig op i drt røde felt! Helt ærligt! Send ind sådanne underlag til DTU og bed dem lave en Finit Element vurdering! HA! Så kan man en gang for alle bevise, at det er noget værre sludder!)
God ide at holde smertende knæ varmt! Alinea meldte tilbage, af knævarmere af rigtig fåreuld havde positiv effekt!
Nakke operation...? Kan de lave den som kikkert operation?
Min lillebror har lige fået ordnet en spinalstenose med kikkert operation. Med super godt resultat!
Han var ved at blive lam og havde frygtelige smerter. Stenosen klemte nerver inde i selve rygkanalen.
Jeg har jo to stenoser som tikkende bomber.. så det er godt at vide, at det kan lade sig gøre at med kikkert operation fjerne det som trykker på nerver.
Jeg har været så heldig, at mine diskusprolapser er "tørret ind" af sig selv. Og de har egentlig ikke generet mig de videre.
Jeg vidste faktisk ikke jeg havde haft dem. Det kom frem ved MR scanningen 2016.
Der ville kirurgerne partout operere min ryg.
Jeg sagde nej tak.
Og havde jo ret! Problemerne kom fra mine hofteled. Som var helt ødelagde.
Smukt at du føler, at Frigg skal leve - ikke for din skyld. Men for sin egen. Så længe hun har det godt.
Nu må vi bede til alle gode kræfter at din seje ismule kommer sig helt!
Jeg tænker køreturen ud til din skadede hest var lige så hård for dig, som min køretur i august. Da jeg blev ringet op, at dyrlægen kæmpede for Miks liv. Slem, meget slem spiserørsforstoppelse.
Jeg var helt forstenet. Maven en hård knude. Håbede blot jeg ville nå frem i tide, til at sige farvel.
Indrømmer: jeg kørte virkelig stærkt.
Men med fuld koncentration.
At Mik overlevede - var et mirakel.
Der var så mange tilfældigheder som gjorde miraklet muligt.
Knap halvanden måned senere var han atter i livsfare. Med den forbandede slaframine forgiftningen.
Puha!
Siden Mik blev unødvendigt opereret, med forkert metode, i 2011, har jeg indset, at hver dag vi må holde sammen, er en gave. En stor gave.
Dengang var han få timer fra at dø af blodforgiftning. På grund af en dyrlæge som for længst burde have taget son autorisation.
En måned senere måtte han ind på hospitalet.
Kun EN af dyrlægerne ville give Mik en chance.
Ved scanning fandt de ud af, at den forfærdelige dyrlæge havde glemt et fremmedlegeme i den ene sårkanale ved den unødvendige sædstrengs operation han udførte i begge lyske.
Alle de andre dyrlægerne mente, at Mik skulle aflives.
Der havde gået voldsom forådnelse i sårkanalen.
Kirurgen fortalte, at han måtte skære bort råddent væv sådan, at volumen svarede til 3 -4 store grapefrugter.
Indgangshullet var 10x15 cm. Og dybden ca 30 cm.
Det tog over 6 måneder inden operationssåret var helet op.
Mik måtte ikke komme på fold i den periode.
Men jeg måtte gerne gå ture med ham.
Blot skulle jeg passe på, at der ikke sprøjtede beskidt vand op i såret...Boksen skulle håndmuges... såret spules mindst to gange per dag..
Heldigvis var jeg gået på efterløn. Så jeg kunne bruge omkring otte timer hver dag på Mik. Pleje, motion, hygge... jeg har stadig pleje journalen.
Noterede hver dag ned hvad der blev gjort.
Gik med skridttæller.
Vi gik i gennemsnit 14 km. Hver dag.
Jeg svigtede kun EN gang : juleaften gik vi ikke den lange tur.
Vi var meget tætte før Det Store Sår.
Men endnu tættere bagefter.
Mik er mit livs store kærlighed.
Det accepterer min familie heldigvis.
Og nu til noget helt andet!
Jeg ønsker sådan for dig, at du kunne komme i et forløb hos Rønnebær alle fysioterapi hos Per Mathiesen!
Problemerne med dit knæ kan meget vel bero på, som du selv skriver, at du går "forkert".
Når man har grimme smerter så fejlbelaster man jo. Og de dårlige bevægelsesmønstre sætter sig fast. Muligvis er diskusprolapserne også blevet udløst af skævhed.
Det har kostet spidsen af en jetjæger - næsten - at få hjælp til at rette op. Få indøvet korrekte bevægelsesmønstre.
En gang hver uge i mange måneder.
Mit knæ havde også tænkt sig, at lave ballade.
Bækkenet var skævt. Skulderskaden bidrog til festen.
Den kommunale rehab var nærmest værdiløs.
Hvis jeg ikke havde fået hjælp af Per - så havde jeg stadig levet i et smertehelvede.
Og havde nok ikke kommet op i sadlen igen.
Det var jo først 1. december jeg kom igang.
Vedr. Jim. Jeg har kendt ham omkring 11 år.
Den gang var han ikke så kendt.
Jeg har anbefalet ham til utallige.
Han var utroligt fair. Det tog ham flere år, at finde en Park Hall sadel til Mik.
Han kom frit og kvit forbi utallige gange. Havde sågar engang en fyr med fra Park Hall.
Til sidst fandt han en brugt Park Hall classic 16".
Som passede den gang.
Men hvad der er sket med Miks facon - aner jeg ikke. Den ligger skidt. Kraftigt i baglod.
Hvilket er en katastrofe med en overbygget hest med kort ryg og lang lænd.
Vi er desværre blevet uvenner.
Jeg bad Jim om, at splitte min Saddle-Fit-4-Life ad. (En saddel til 30.800. Lavet efter mål. Og som aldrig har kunnet bruges til Mik).
Jeg havde ret: der var en rigtigt dum produktions fejl. (Tænk nu, hvis jeg havde solgt sadlen og en andens hest havde fået smerter! )
Jim har 2016 lovet, at samle sadlen, sådan at fejlen er rettet, og jeg ville kunne sælge den med god samvittighed. Og minimere mit tab.
Her i mellemtiden gik han i flyverskjul.
Og så kpm det frem, efter jeg til sidst "raslede med sablen, at han ikke GIDER samle sadlen.
Stumperne ligger stadig hos ham.
Men vi har en aftale om, at jeg henter stumperne.
Håber han ikke har formøblet en eller flere af komponenterne.
Har fundet en anden sadelmager som er Master Sadler.
Fra min side er tilliden brudt. At man ikke melder ud ærligt. Rettidigt.
Mega skuffende! Jeg er faktisk ked af situationen. Vi var engang rigtigt gode venner.
Jeg er nu så langt i processen, at jeg mener en Kentaur, medium bom, 16# er det bedste bud.
Hilbar Royal 16# evt. også en mulighed.
Hvis alt andet svipser må jeg grave dybt i lommerne og prøve hvorvidt en Baloun kunne bruges.. skal lige aftale at prøve sådan en.
Det som er afgørende er formen på bommen.
Og der er jo Baloun noget helt andet - læder bom. Men stadig stiv nok til at - set med ingeniør øjne og med kendskab til fysikkens love - kunne fordele vægt.
De fleste bomløse KAN ikke rigtigt fordele vægt.
(Og al den snak om "trykfordelende" underlag får mig op i drt røde felt! Helt ærligt! Send ind sådanne underlag til DTU og bed dem lave en Finit Element vurdering! HA! Så kan man en gang for alle bevise, at det er noget værre sludder!)
God ide at holde smertende knæ varmt! Alinea meldte tilbage, af knævarmere af rigtig fåreuld havde positiv effekt!
Nakke operation...? Kan de lave den som kikkert operation?
Min lillebror har lige fået ordnet en spinalstenose med kikkert operation. Med super godt resultat!
Han var ved at blive lam og havde frygtelige smerter. Stenosen klemte nerver inde i selve rygkanalen.
Jeg har jo to stenoser som tikkende bomber.. så det er godt at vide, at det kan lade sig gøre at med kikkert operation fjerne det som trykker på nerver.
Jeg har været så heldig, at mine diskusprolapser er "tørret ind" af sig selv. Og de har egentlig ikke generet mig de videre.
Jeg vidste faktisk ikke jeg havde haft dem. Det kom frem ved MR scanningen 2016.
Der ville kirurgerne partout operere min ryg.
Jeg sagde nej tak.
Og havde jo ret! Problemerne kom fra mine hofteled. Som var helt ødelagde.
5 år15. december 2018 kl. 20:52
Nikomath
#2305
åhh - søde Sol. Tænker tit på dig - og er lidt nysgerrig på hvordan det går med dig.... Håber alt er nogenlunde vel, selv om vi ikke hører fra dig.
Knus og tanker Nikomath
Knus og tanker Nikomath
5 år9. januar 2019 kl. 16:21
solakka
#2306
Tak søde Nikomath! Det går sådan lidt op og så ned....
Bekymringer for min elskede hest. Men jeg tror det nok skal gå. Ved ikke hvorvidt han trives på det ny sted. Eller hvis det er langtids reaktioner på forgiftningen som gør at han af og til opfører sig atypisk.
Bekymringer for min kronisk syge datter. Hvordan vil det gå med hende..? Der kommer jo en dag når jeg ikke længere kan hjælpe hende.
SUR på mig selv over, at jeg atter en gang har ladet mig tage ved næsen vedr. sadel til Mik.
Vedr. mit helbred så har jeg da været direkte SVINEHELDIG!
Efter ni måneders næsten konstant udbrud af min Colitis Ulcerosa, hvor alt muligt var afprøvet, opnåede jeg konsensus med min gastro overlæge: Prednisolon kur.
8 uger. Har nu mindre end to uger tilbage.
Blødningerne stoppede allerede efter 3 døgn på Predni.
Men hold da op, hvor har det været HÆSLIGT!
Pyt med måneansigt! Pyt med vægtøgning, hævede ankler...
Det værste har været at være SÅ meget ved siden af sig selv! Ikke deprimeret. Heller ikke specielt aggressiv.. men ufokuseret, plaprende, vrøvlende.. Også hovedpine... Fik ikke særligt meget Duracell kanin effekt heller - ØV! Havde jo ellers håbet jeg kunne komme et godt stykke videre i at afvikle bunken med hængepartier!
Nu er kuren jo snart overstået. Er nu nede på 10 mg/dag. Næste uge er det 5 mg/dag. Og så slut! Krydser fingre for, at jeg ikke går i udbrud igen når binyrebarkhormonet går tilbage til normale niveauer.
Tænker, at det er Ok at vente mindst en måned før jeg beder lægen tjekke for diabetes og knogle skørhed.
Jeg landede også en gevaldig forkølelse - influenza? Er langsomt ved at komme over den. På et tidspunkt måtte jeg tøffe til lægen - mine lunger var helt elendige. Lød som en gammel kaffemaskine som trænger til afkalkning. Ikke sjovt at vågne fordi ens lunger LARMER! Hostede også så voldsomt, at jeg fik fibersprængninger i de muskler som holder ribbenene på plads... Men det begynder at arte sig. Har stadig så lidt luft, at gåture længere end ca 800 meter er vanskeligt. MEN - jeg ved jo hvad der skal til! Distancen skal langsomt øges. Så det skal nok blive meget bedre igen. Men det har været nødvendigt at skrue op for astma medicinen..
Fire operationer med fuld narkose - ingen komplikationer overhovedet.
Næseoperationen, for at få slut på kronisk bihulebetændelse har vist sig at være vellykket.
De to hofteproteser fungerer super godt.
Højre skulder opereret 2 januar 2018. De to sener som gør at man kan løfte armen frem og op og til siden op, blev rimpet sammen. Er stadig i genoptræning - i privat regi. Det går fremad! Mit mål er, at jeg generobrer fuld funktion. Og så vil jeg kontakte den flinke og dygtige kirurg som opererede og prale. Vise ham, hvad stædig genoptræning med kompetent hjælp kan gøre!
Fordi ved den afsluttende 3 måneders tjek mente, at jeg ikke skulle sætte op næsen efter bedre funktion end ca 90 - 100 graders løft. Nu er jeg på ca 160 grader frem, ca 120 grader til siden. Og det går stadig fremad. MEGET langsomt men dog.
Pt tør jeg ikke endnu gå i svømmehallen - er jo ekstremt modtagelig for smitte. Men så snart jeg tør - så rykker nok genoptræningen af højre arm!
Min egen gode læge henviste mig til urologisk gynekologisk afd når han fandt ud af hvor inkontinent jeg er.
Der er jeg igang med et fint forløb.
Next stop er en cystometrisk undersøgelse 25 februar. Ved ikke hvorvidt jeg tør "gamble" med svømmehals træning... hvis jeg nu redder mig en blærebetændelse... så at den cystometriske undersøgelsen må udskydes...
Hvor langt er jeg kommet med min genoptræning? Ja jeg tæller jo mine fremskridt og triumfer!
1. december jule ridetur!!! Bagefter et par længere rideture i alle fire gangarter. Lige nu ridestop - pga af inkompetent sadelmager. Hun ødelagte Miks sadel. Men jeg arbejder på projekt sadel.
Jeg kan tage strømper på næsten normalt! WOW! Det er ellers lang tid siden!
Jeg kan selv klippe mine tånegle. Godt nok med mange pauser og mærkelige fif. Men jeg KAN.
Hvis jeg taber noget på gulvet så kan jeg tage det op UDEN at hente tang.
Helt for nyligt har jeg for første gang kunnet vaske mit hår ved brug af to hænder - dvs højre arm kan nu løftes sådan at jeg kan berøre hele mit hoved med højre hånd. Godt nok med lidt hjælp fra venstre...
Helt for nyligt har jeg kunnet drikke ur et krus holdt i højre hånd.
Det kniber stadig med at spise med ske. Drikke ur et glas holdt i højre hånd. Kan ikke hænge vasketøj op på snor. Tage jakker, frakker på og af normalt (nu skal højre arm in i ærmen først. Derefter venstre arm bag om nakken og tager fat i kraven på tøjet og lirket tøjet på plads og sidst venstre arm in i venstre ærm. Trøjer tages af ved at tage fat i kraven bagtil med venstre hånd og trække trøjen over hovedet... Det ER altså bøvlet at komme i og ur tøj uden to normalt bevægelige arme... Men man finder ud af det)
Jeg er stadig optimistisk. Skal nok få vægten ned. Konditionen op. Og fuld førlighed.
FORDI: der er INGEN ægte forhindringer*. Der skal kun vedholdende træning under sagkyndig vejledning til.
Men jeg har da måttet lære mig tålmodighed!
Det føles nogen gang som at jeg er ved at klatre op i en flagstang som er smurt godt ind i brun sæbe.
Men jeg bliver ved!
Nåja... urologen tog op lidt kedelige ting op ved konsultationen den 8 januar. Hun er nemlig en omhyggelig læge... spinalstenoserne og alle mine rygdiagnoser... er jo tikkende bombe... inkontinens problemet kan jo være pga at nerver er i klemme...
Hm... mon det kan fikses ved en lille kikkert operation? Sådan en fik min lillebror i december. Da hans ben blev lammet. Vellykket. Han var nærmest omgående på højkant!
Bekymringer for min elskede hest. Men jeg tror det nok skal gå. Ved ikke hvorvidt han trives på det ny sted. Eller hvis det er langtids reaktioner på forgiftningen som gør at han af og til opfører sig atypisk.
Bekymringer for min kronisk syge datter. Hvordan vil det gå med hende..? Der kommer jo en dag når jeg ikke længere kan hjælpe hende.
SUR på mig selv over, at jeg atter en gang har ladet mig tage ved næsen vedr. sadel til Mik.
Vedr. mit helbred så har jeg da været direkte SVINEHELDIG!
Efter ni måneders næsten konstant udbrud af min Colitis Ulcerosa, hvor alt muligt var afprøvet, opnåede jeg konsensus med min gastro overlæge: Prednisolon kur.
8 uger. Har nu mindre end to uger tilbage.
Blødningerne stoppede allerede efter 3 døgn på Predni.
Men hold da op, hvor har det været HÆSLIGT!
Pyt med måneansigt! Pyt med vægtøgning, hævede ankler...
Det værste har været at være SÅ meget ved siden af sig selv! Ikke deprimeret. Heller ikke specielt aggressiv.. men ufokuseret, plaprende, vrøvlende.. Også hovedpine... Fik ikke særligt meget Duracell kanin effekt heller - ØV! Havde jo ellers håbet jeg kunne komme et godt stykke videre i at afvikle bunken med hængepartier!
Nu er kuren jo snart overstået. Er nu nede på 10 mg/dag. Næste uge er det 5 mg/dag. Og så slut! Krydser fingre for, at jeg ikke går i udbrud igen når binyrebarkhormonet går tilbage til normale niveauer.
Tænker, at det er Ok at vente mindst en måned før jeg beder lægen tjekke for diabetes og knogle skørhed.
Jeg landede også en gevaldig forkølelse - influenza? Er langsomt ved at komme over den. På et tidspunkt måtte jeg tøffe til lægen - mine lunger var helt elendige. Lød som en gammel kaffemaskine som trænger til afkalkning. Ikke sjovt at vågne fordi ens lunger LARMER! Hostede også så voldsomt, at jeg fik fibersprængninger i de muskler som holder ribbenene på plads... Men det begynder at arte sig. Har stadig så lidt luft, at gåture længere end ca 800 meter er vanskeligt. MEN - jeg ved jo hvad der skal til! Distancen skal langsomt øges. Så det skal nok blive meget bedre igen. Men det har været nødvendigt at skrue op for astma medicinen..
Fire operationer med fuld narkose - ingen komplikationer overhovedet.
Næseoperationen, for at få slut på kronisk bihulebetændelse har vist sig at være vellykket.
De to hofteproteser fungerer super godt.
Højre skulder opereret 2 januar 2018. De to sener som gør at man kan løfte armen frem og op og til siden op, blev rimpet sammen. Er stadig i genoptræning - i privat regi. Det går fremad! Mit mål er, at jeg generobrer fuld funktion. Og så vil jeg kontakte den flinke og dygtige kirurg som opererede og prale. Vise ham, hvad stædig genoptræning med kompetent hjælp kan gøre!
Fordi ved den afsluttende 3 måneders tjek mente, at jeg ikke skulle sætte op næsen efter bedre funktion end ca 90 - 100 graders løft. Nu er jeg på ca 160 grader frem, ca 120 grader til siden. Og det går stadig fremad. MEGET langsomt men dog.
Pt tør jeg ikke endnu gå i svømmehallen - er jo ekstremt modtagelig for smitte. Men så snart jeg tør - så rykker nok genoptræningen af højre arm!
Min egen gode læge henviste mig til urologisk gynekologisk afd når han fandt ud af hvor inkontinent jeg er.
Der er jeg igang med et fint forløb.
Next stop er en cystometrisk undersøgelse 25 februar. Ved ikke hvorvidt jeg tør "gamble" med svømmehals træning... hvis jeg nu redder mig en blærebetændelse... så at den cystometriske undersøgelsen må udskydes...
Hvor langt er jeg kommet med min genoptræning? Ja jeg tæller jo mine fremskridt og triumfer!
1. december jule ridetur!!! Bagefter et par længere rideture i alle fire gangarter. Lige nu ridestop - pga af inkompetent sadelmager. Hun ødelagte Miks sadel. Men jeg arbejder på projekt sadel.
Jeg kan tage strømper på næsten normalt! WOW! Det er ellers lang tid siden!
Jeg kan selv klippe mine tånegle. Godt nok med mange pauser og mærkelige fif. Men jeg KAN.
Hvis jeg taber noget på gulvet så kan jeg tage det op UDEN at hente tang.
Helt for nyligt har jeg for første gang kunnet vaske mit hår ved brug af to hænder - dvs højre arm kan nu løftes sådan at jeg kan berøre hele mit hoved med højre hånd. Godt nok med lidt hjælp fra venstre...
Helt for nyligt har jeg kunnet drikke ur et krus holdt i højre hånd.
Det kniber stadig med at spise med ske. Drikke ur et glas holdt i højre hånd. Kan ikke hænge vasketøj op på snor. Tage jakker, frakker på og af normalt (nu skal højre arm in i ærmen først. Derefter venstre arm bag om nakken og tager fat i kraven på tøjet og lirket tøjet på plads og sidst venstre arm in i venstre ærm. Trøjer tages af ved at tage fat i kraven bagtil med venstre hånd og trække trøjen over hovedet... Det ER altså bøvlet at komme i og ur tøj uden to normalt bevægelige arme... Men man finder ud af det)
Jeg er stadig optimistisk. Skal nok få vægten ned. Konditionen op. Og fuld førlighed.
FORDI: der er INGEN ægte forhindringer*. Der skal kun vedholdende træning under sagkyndig vejledning til.
Men jeg har da måttet lære mig tålmodighed!
Det føles nogen gang som at jeg er ved at klatre op i en flagstang som er smurt godt ind i brun sæbe.
Men jeg bliver ved!
Nåja... urologen tog op lidt kedelige ting op ved konsultationen den 8 januar. Hun er nemlig en omhyggelig læge... spinalstenoserne og alle mine rygdiagnoser... er jo tikkende bombe... inkontinens problemet kan jo være pga at nerver er i klemme...
Hm... mon det kan fikses ved en lille kikkert operation? Sådan en fik min lillebror i december. Da hans ben blev lammet. Vellykket. Han var nærmest omgående på højkant!
5 år10. januar 2019 kl. 07:18
solakka
#2307
Jeg er fortvivled. Mik har fået leverskader af forgiftningen.
Han har nedsat syn, hovedpine, tyggemusklerne er atrofierede, slimhinder i mund og øjne har forkert farve.
Dyrlægen lavede klinisk undersøgelse i onsdags. Hvor dette blev konstateret.
Blodprøver taget.
Skal ringe dyrlægen i dag 7.30.
Fik kraftig ros af dyrlægen for min fornemme litteratur søgning og korrekte konklusioner.
Prognosen er meget dårlig.
De fleste heste dør eller bliver aflivet.
Fordi de bliver farlige. Kan eksplodere uventet.
Også en lille hest som Mik, er farlig hvis den går amok.
Indtil nu har Mik i det store hele bidt smerterne og angsten i sig.
Han er en tapper hest.
Han har nedsat syn, hovedpine, tyggemusklerne er atrofierede, slimhinder i mund og øjne har forkert farve.
Dyrlægen lavede klinisk undersøgelse i onsdags. Hvor dette blev konstateret.
Blodprøver taget.
Skal ringe dyrlægen i dag 7.30.
Fik kraftig ros af dyrlægen for min fornemme litteratur søgning og korrekte konklusioner.
Prognosen er meget dårlig.
De fleste heste dør eller bliver aflivet.
Fordi de bliver farlige. Kan eksplodere uventet.
Også en lille hest som Mik, er farlig hvis den går amok.
Indtil nu har Mik i det store hele bidt smerterne og angsten i sig.
Han er en tapper hest.
5 år25. januar 2019 kl. 05:12
Alinea66
#2308
Sol, hvor gør det mig ondt for dig og Mik. Slet ikke til at bære. Lige til at tude over. Et stort virtuelt knus
5 år25. januar 2019 kl. 09:53
Nikomath
#2309
Åhhh altså, Sol. Føler inderligt med både dig og Mik - og sender positive tanker i jeres retning og en kæmpe kram til dig.... Nikomath
5 år25. januar 2019 kl. 13:56
solakka
#2310
Uden Mik? Et liv uden Mik? Min bedste ven...
Man prøver jo alt... Og alt SKAL prøves.
Men ikke trække tiden ud... ikke som hende Anne med det store hår gjorde med sin elskede hest Kalle. Det var hæsligt.
Der var ikke endnu resultater af blodprøverne. Så jeg må vente indtil mandag.
Skulle tage billeder i går af Miks hoved fra siderne og forfra.
Hvor ser han forpint ud på billederne.
Jeg HÅBER jeg ser forkert - at det var irritation. Forbi den der forbaskede Kasper-kat generede. Og fordi han var uden fluemaske fra solopgang til omkring kl 12.
Må prøve på ny i dag.
Hvad slags smertestillende...? Til heste... som ikke belaster leveren? Cannabis?
MEN:
er det etisk forsvarligt? En hest som skal gå med solbriller i dagstid? Og som skal have smertestillende. HVER dag?
Er det etisk forsvarligt?
Eller er det min egoistiske kærlighed som er på spil?
Tak Niko og Alinea! Det hjælper lidt, når folk forstår....
Man prøver jo alt... Og alt SKAL prøves.
Men ikke trække tiden ud... ikke som hende Anne med det store hår gjorde med sin elskede hest Kalle. Det var hæsligt.
Der var ikke endnu resultater af blodprøverne. Så jeg må vente indtil mandag.
Skulle tage billeder i går af Miks hoved fra siderne og forfra.
Hvor ser han forpint ud på billederne.
Jeg HÅBER jeg ser forkert - at det var irritation. Forbi den der forbaskede Kasper-kat generede. Og fordi han var uden fluemaske fra solopgang til omkring kl 12.
Må prøve på ny i dag.
Hvad slags smertestillende...? Til heste... som ikke belaster leveren? Cannabis?
MEN:
er det etisk forsvarligt? En hest som skal gå med solbriller i dagstid? Og som skal have smertestillende. HVER dag?
Er det etisk forsvarligt?
Eller er det min egoistiske kærlighed som er på spil?
Tak Niko og Alinea! Det hjælper lidt, når folk forstår....
5 år26. januar 2019 kl. 04:24
Knus Alinea