Så skal der vedligeholdes! :-)

#121 af Girl next door

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det bare et paradoks. Jeg tænker f.eks. på det der med at man sætter prisen på sukker og fedt op. Ja tak, det er også fint, men hvorfor sætter man så ikke prisen på de sunde ting ned? Der er så mange faktorer i det med at spise sundt og hensigtsmæssigt og det gør det til en meget kompleks problemstilling.

Og ja.. kender alt til det der med at få blikket, der betyder "Arh... ét stykke kan du da godt..." eller "Du skal også altid være så besværlig".

#122 af Wolfgirl (slettet)

Hmm omkring butikker og mad, tilbud mm.
Jeg arbejder selv i en dagligvarebutik i kassen og jeg erfarer at der er som flere har nævnt, flere helseorienterede produkter end før, samt jeg synes at fokuset på det usunde er mindre og når vi hver uge i min butik har tilbud på et eller andet slik som ugens 'fredagsslik', så er det oftest en mindre mængde, fx de små poser haribo eller en lille pakke maoam eller lign. Der er også flere af kunderne, der taler om at det er blevet helt illegalt/tabu at købe slik/junk.. En dame sagde forleden at hun ikke købte sødmælk mere fordi hun følte sig presset af samfundet til at drikke minimælk, da det jo efterhånden blev anset for ufornuftigt og ansvarløst at drikke fede mejeriprodukter. Der synes jeg også måske at det er kørt lidt langt ud når fru Jensen ikke kan drikke sin sødmælk i fred :p

Dog tænker jeg også at det er forskelligt hvor i landet man befinder sig, og min arbejdsplads er lokaliseret i snobbeland hvor alle er ekstremt med på sundhedstrenden og jeg tænker at det ikke gør sig gældende alle vegne i dk og at vi også derfor oplever det forskelligt ud fra hvor vi er.

Den der med at takke nej, synes jeg er blevet lidt lettere de seneste år også. For jeg er også vant til at føle mig presset(dog bukker jeg aldrig under) når jeg bliver tilbudt kage jeg egentlig ikke vil have/vil tillade mig selv. Nu synes jeg at jeg bliver mødt med lidt mindre uforståen end før. Dog kan det også være noget aldersorienteret, da man måske er knapt så vant til at et barn takker nej end man er til at en ung kvinde gør.

Men er meget enig i at regeringen burde sætte priserne ned på sunde ting, der skulle være en modvægt til fedt og sukkerafgifter, altså en grønsags-bonus til dem der køber grønt og den slags f.eks xD det er nok temmelig urealistisk at det kommer til at ske, men det ville da vise at regeringen rent faktisk gives a shit og ikke bare udnytter situationen til at trække flere penge ud af folket.

Dagens vægt: 63,9kg
:-) Ikke helt galt. Men får slet ikke nok motion!!

#123 af solskinsglad

Jeg har det svært med, at jeg skal tage på, og jeg kan mærke, at det påvirker mig meget. Når jeg nu alligevel skal tage, så kan det hele jo også bare være ligegyldigt. Jeg har haft en periode, hvor jeg ikke har gidet træne, og jeg har været mega sulten, hvilke jeg har undskyldt med "nå ja, men jeg er jo også gravid". Inderst inde ved jeg dog godt, at det jo ikke udelukkende er sådan, det hænger sammen. Jeg plejer at spise rigtig sundt og sørge for, at min kost ikke giver kæmpe blodsukkerudsving, så jeg ikke bliver unødigt sulten. Men på det sidste har jeg bare givet los og spist hvad som helst der faldt mig ind. Risalamande, slik, kage, pastaretter; slet ikke nok protein og absolut ingen grøntsager.

Nu siger vægten så 64 kg, hvilket er langt over det mål for en gradvis stigning, som jeg har sat mig. Jeg er vildt ked af det, men jeg må ikke tabe mig, så nu bliver jeg virkelig nødt til at kæmpe for at holde vægten på det nuværende niveau, indtil jeg rammer vægtkurven igen om nogle uger.

Jeg har heldigvis været god og lavet scrambled æg med peberfrugt + yoghurt til morgenmad, så for en gangs skyld starter jeg dagen på anstændigvis, og det hjælper mig forhåbentlig igennem dagen på en lidt bedre måde.

#124 af Girl next door

Det kan nu heller ikke værehelt let, Solskinsglad. Må indrømme at jegofte har tænkt på, hvordan jeg mon vil tage det, når jeg engang bliver gravid. Af alle de samme grunde som du lider under.

Allerførst: jeg ved at du kan!
Dit ønske om at holde vægten er så stort og selvom du ikke føler det lige nu, så er du meget motiveret for at holde vægten. Det er jo derfor at du bliver så ked af det, nu hvor du er inde i en periode, hvor det er svært.

Du ved sikkert allerede alt det der med at kroppen ændrer sig meget og at hormoner også spiller en stor rolle. Selvom det virker banalt, så er det det ikke. Hormoner kan gøre os helt skøre i hovedet og få følelserne helt ud hvor kragerne ikke engang gider at vende. Så det er i hvert fald ikke bare en dårlig undskyldning, men virkeligheden ;-)

Når det så er sagt... Du skal holde op med at lyve for dig selv, Solskinsglad. Og med det mener jeg, at når du siger til dig selv, at det hele også er lige meget, så lyver du for dig selv, sårer dig selv og gør dig uendeligt ked af det. det er hårdt nok at være gravid i forvejen - du har ikke brug for også at blive slået oven i hovedet af dig selv hele tiden.

Jeg ved ikke om det hjælper for dig, men her er et bud på, hvad du kan gøre...

Når du får trang til at spise - og jeg mener selvfølgelgi spise ud over det, som du gerne MÅ spise...

Så kig på den tanke der dukker op.
"Det er også lige meget for jeg bliver alligevel tyk og fed!"
Er det sandt? Er det lige meget?
Nej. det er mere vigtigt end nogensinde, at du passer godt på din krop og tager dig af både dig og dit barn. Oven i købet er det vigtigt fordi du i forvejen sikkert vil være meget mere følsom og sensitiv og let påvirkelig, så du har ikke brug for at være i ubalance pga. overspisning og elendige kalorier.

Hvad gør du ved dig selv, når du tænker at det er lige meget?
Du bliver ked af det, føler du ikke er god nok, bebrejder dig selv, slår dig selv i hovedet og får endnu mere lyst til at trøstespise. Du straffer dig selv dobbelt så hårdt, fordi du ikke kan finde ud af at gøre det, du ønsker allermest.

Hvordan ville det være, hvis du slet ikke tænkte sådan? At det er lige meget? Hvordan ville du have det? Tænk det grundigt igennem. Forestil dig det ned i detaljer. Hvordan ville det føles? Hvordan ville du have det?

Kan du se en grund til ikke længere at tænke at det er lige meget?

Så kigger du på næste påstand.
"Jeg bliver alligevel tyk og fed!"
Er det sandt?
Nej. Du bliver mere og mere rund fordi dit barn skal have plads til at vokse sig sundt og rask indeni dig. Det er ikke det samme som at blive tyk og fed.

Hvad gør du ved dig selv, når du tænker at du alligevel bliver tyk og fed?
Du bliver ked af din krop, arbejder mod dig selv i stedet for med dig selv, du distancerer dig fra noget der sker med dig selv, noget som du selv har været med til at skabe, fordi du i bund og grund ønsker det rigtig meget. Du gør dig selv ked af det, bliver ligeglad med dig selv og med barnet... og hvad du nu ellers gør af ting, du ikke ønsker for dig selv....

Hvordan ville det være, hvis du slet ikke tænkte sådan? At det er lige meget? Hvordan ville du have det? Tænk det grundigt igennem. Forestil dig det ned i detaljer. Hvordan ville det føles? Hvordan ville du have det?

Kan du se en grund til ikke længere at tænke at det er lige meget?


Følelserne vil selvfølgelig dukke op fra tid til anden igen. Fordi de ligger i dig og intet har med graviditeten at gøre, men med din historie og måde at tænke på at gøre. Men så kigger du bare på dem igen - og igen. Det er en historie, en fortælling, som du fortæller når du ikke har det godt - men det er faktisk ikke virkeligheden.

Håber du forstår hvor jeg vil hen med dette...ønsker dig alt det bedste :-)
Og godt at du får skrevet om det - det kan også være med til at hjælpe :-)

#125 af calcit

Det er svært ikke at tage for meget på i en graviditet. Man får underlige lyster og større appetit. Jeg ville godt have oplevet ikke at stå bagefter med et lille barn og overvægt. Dem som ammer slipper af med fedtet bagefter.

#126 af emmi

Synes det er hårde dage i øjeblikket.. Min sukkertrang er desværre i top - og meget meget svær at holde nede- faktisk umulig..
Hader når jeg er inde i sådanne perioder- ved jo egentlig også hvad der går galt- kan bare ikk stryre det alligevel..
Jeg får ikke altid spist nok til eftermiddag/aften- så er mit blodsukker lavet og jeg får crawing..
Ved jeg bare ku spise mere - det er jo egentlig uhyre let i teorien.. Men min følelse er bare ikke så let..
Håber snart jeg får vendt skuden..

#127 af Girl next door

Den slags dage rammer vist de fleste af os fra tid til anden og det er lige svært hver gang ;-)

Har du overvejet at købe lækkerier uden sukker i?
Isis har nogle kager, man lige kan bikse sammen, der findes sukkerfrit slik og chokolade uden tilsat sukker.

Der er selvfølgelig stadig kalorier i og alt det der, men det kan måske afhjælpe sukkertrangen lidt og du behøver ikke at opgive at smovse helt på den måde ;-)

#128 af markeprand

Jeg har besluttet at jeg gerne vil være mor så jeg har smidt mine p-piller og så må vi se hvad der sker. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad kæresten synes om det, udover han har gået med til det frivilligt, men jeg har lidt på fornemmelsen at han bliver mere interesseret i projektet når jeg rent faktisk er gravid.
Men Jeg er faktisk lige som solskinsglad rigtig bange for at tage på, så jeg har faktisk overvejet at jeg skulle søge en diætist når jeg bliver gravid. Jeg er bange for at jeg kommer til at sulte mig selv fordi jeg er virkelig bange for at tage de kilo på som jeg har tabt mig. jeg skal nemlig ikke være fed. Så det bliver virkelig en svær proces for mig når det sker.

#129 af Girl next door

Jeg kan så godt følge dig, Markeprand.
Jeg er ret sikker på, at jeg får samme udfordring, når jeg når dertil indenfor de næste par års tid.

#130 af solskinsglad

Dagens ønskevægt: 62,0
Vægt i dag: 62,4

Det lader til, at jeg blot havde fået skabt ustabilitet i systemet, da jeg i nogle dage åd, alt hvad jeg kom i nærheden af. Blot en enkelt dag med anstændig kost og fornuftigt indtag af grøntsager, fik vægten til at sige -2,2. I dag er vægten så 2 kg under min tirsdagsvejning, og kun ganske få hundrede gram over ønskevægten.

Alt er, som det bør være, og vægten er rigtig fin - alligevel er jeg slet ikke glad. Det gør ondt dybt, dybt inde, når vægten viser et 6-tal forest. Markeprand, jeg har det præcis på den måde, jeg er så fandens splittet mellem et ønske om ikke at skade/sulte baby og et ønske om at holde den endeligt opnåede ønskevægt. Fornuften findes jo et eller andet sted derinde, men følelserne har bare overtaget, når det drejer sig om vægt.

Emmi, jeg har haft held med Girl Next Doors forslag. Af og til har jeg kunnet stille trangen med at glas kaloriefri saftevand eller en cola light. Andre gange har jeg været nød til at ty til ISIS-produkter (som jeg generelt altid har hjemme), og de er bestemt ikke kaloriefri, men fx kan et stykke knækbrød med sukkerfri syltetøj (der er meget lav på kalorier) stille trangen. Og endelig er der dage, hvor jeg bare vælger at spise håbløst usunde måltider, kun med et blik på kalorierne.