76,4 så går det langsomt men sikkert den rigtige vej, udelukkende pga kosten - Zumba blev det heller ikke til igår :-( Jeg skal godtnok have rusket mig selv ud af den her dovne tilstand som har overtaget mit liv den sidste gode uges tid...
Jeg var i Netto igår der købte jeg to store bøger - Power Yoga og Pilates begge med en 45 min. lang trænings dvd. de kostede vist 55 kr pr stk... jeg har ellers aldrig været til det der lidt langsomme styrketræning, men det virker som en strålende ide at få det prøvet.. jeg har forløbig skudt en hvid pil efter motions centeret, da jeg har alle muligheder for effektiv træning herhjemme...
Her oppe ved Nibe er der lidt småtåget og mørkt, men der er plus grader, så sneen smelter hastigt lige nu... haven er dækket af tykke isflager med vand ovenpå, så hunden kom ud og skøjte til morgen, det var lidt som at se bambi på glatis he he men han morede sig kosteligt.. han er nok den mest lalleglade og fjollede rottweiler i verdenshistorien.. :-D jeg blev inde og høldt øje med løjerne fra entreen, jeg havde ikke behov for at få afprøvet mine kunstskøjte færdigheder...
Jeg har haft tamrotter de sidste 5 år - men igår døde den sidste af alderdom 4 år gammel og rotter bliver gennemsnitlig 1,5 - 2 år så han må have haft nogle gode gener, men han varede ikke evigt som jeg næsten var begyndt at tro - og selvom det var forventeligt var det dog lidt trist at se ham ligge der, rullet sammen som om han havde puttet sig - helt stiv og med blå poter.
Jeg skal ud og have gjort buret rent i dag..
Derudover har jeg ikke andre planer end at jeg nok lige skal have taget mig sammen til at gøre et eller andet for min krop i dag - det kan da være jeg skulle smide sådan en trænings dvd på og se om yoga eller pilates er noget for mig... smiler..
kan i have en dejlig dag derude
Knus Tanja
#102 af Tanjaknoth (slettet)
De næste par dage sørger jeg for god opvarmning inden zumba og så nøjes jeg med 20 minutters zumba og øger tiden efterhånden som jeg kan mærke at knæet ikke lider overlast... håber da godtnok det kun var en engangsforestilling med det knæ.
kan du og dine have en dejlig weekend og det samme ønsker jeg for alle i der læser med her..
knus Tanja