Nu skal det have en ende

#81 af Tanjaknoth (slettet)

Hej Knud ja det vist det forkerte begreb jeg fik brugt der.. (det må være hovedet he he) Jeg har jo nogle kognitive vanskeligheder efter mit uheld, men jeg går ud fra at du forstod budskabet :-)

Men det er de forslag du giver twixen til hvad du ville gøre hvis det var dig der var i den situation.. jeg ikke er enig i (er glad for vi to ikke er gift og står i en skilsmisse) men derfor kan du jo være god nok aligevel kære Knud. smiler... no hard feelings men måtte lige give min mening til kende.


kan du have en god aften

knus Tanja

#82 af twixen (slettet)

Hej igen

Jeg har intet imod, at I taler om skilsmisse her i min tråd :-) Jeg er bare glad for og taknemmelig for jeres venlige tanker.

Det er tre dage siden i dag, at han fortalte mig det. Jeg er nået dertil, hvor jeg er godt vred. Vred over, at han har hivet mit livsgrundlag væk under mig. Jeg er ved at afslutte min uddannelse, som jeg forhåbentlig kan samle mig om af færdiggøre i løbet af foråret som planlagt. Jeg har intet arbejde bagefter. Jeg skal være jobsøgende, på dagpenge. Jeg ved ikke, hvor jeg skal bo henne. Min identitet er i en kæmpe omvæltning. Fra at have været gift, lykkeligt gift, husejer, en ekstra familie i form af svigerfamilien, et økonomisk sikkert grundlag under sig er jeg gået til at være enlig, smidt væk, i tvivl om hvem jeg er, hvordan fremtiden skal gå. Enlig mor som skal på kommunen og søge om hjælp. Jeg har bare aldrig set mig selv sådan. Jeg skal igennem en livskrise, som en skilsmisse er, kun fire år efter den sidste livskrise, hvor vi mistede vores første barn. Den slags tager lang tid at komme ovenpå, og man har ar på sjælen for altid.

Jeg har virkelig svært ved at se lyst på tingene lige nu, men jeg ved fornuftsmæssigt godt, at det kommer med tiden :-) Jeg skal nok klare det, jeg overlever, jeg bliver stærkere, jeg kan og jeg vil!!!!! Jeg fortæller mig selv dette for at give mig kampiver og for at kunne stå imod. Og det hjælper at høre, når vennerne også siger det igen og igen.

Jeg er nået dertil i mine følelser, hvor jeg synes, at det han har gjort - tilladt sig selv at åbne sig op emotionelt for en anden og blive forelsket og AKTIVT FORETAGE ET VALG, som vender fuldstændig op og ned på MIT LIV OG MIN DATTERS LIV - og at jeg intet har at skulle sige om dette - det er ganske enkelt utilgiveligt. Det er så dybt egoistisk, at jeg slet ikke fatter det. Hvis bare vi var enige, hvis bare vi havde det skidt sammen, skændtes, var vokset fra hinanden, ikke elskede hinanden mere, osv. tror jeg, det ville være lettere. Men han elsker mig stadig, siger han, og jeg tror ham. Men han har samtidigt så stærke følelser for en anden, at han ikke kan lade det være, "for man har kun et liv", siger han. Og han vil ikke være bitter resten af livet og leve med "hvad-nu-hvis-jeg-havde-forfulgt-det-dengang". Jeg er selvfølgelig slet ikke enig med ham. Man vælger sgu selv i en ret høj grad, om man vil handle på sine følelser, og hans valg har virkelig nogle store konsekvenser for to familiers liv og fremtid.

Det hele virker så uigennemtænkt af ham og umodent, for han ved jo ikke, hvad der skal ske nu. Vi tager en dag ad gangen. Men han er fast besluttet, og nu skal vi finde ud af, hvordan vi bedst muligt gør det her, kommer igennem det.

Jeg har sagt til ham, at jeg ikke står med åbne arme, hvis han fortryder, og kommer tilbage. Hvis ikke vi havde vores datter, så ville jeg aldrig mere se ham, så ville jeg ikke sidde og spise sammen med ham, osv. Så var jeg da skredet ud af døren med det samme!!!!! Men vi skal samarbejde om dette for vores datters skyld. Hun skal have det bedst mulige. Og ejg tænker mest på hende og hendes tarv.

Han ønsker, at vi deler hende 50/50. Alle jeg har talt med, venner som fagpersoner med erfaringer, siger, at barnets bedste er at have én fast base. At leve sit liv i det ene hjem med den ene familie, papsøskende og en papmor (som hun jo får med i den pakke han har valgt) den ene uge, for derefter at flytte hen i den anden uge til mig, som forhåbentlig en dag møder kærligheden igen og måske skal til at indgå i en familierelation med en anden mand. Hun bliver da snotforvirret og rodløs, tænker jeg! Som jeg ser det her og nu, er det ikke i hendes bedste interesse at blive kastet fra hjem til hjem uge efter uge. Det er i forældrenes interesse. Ikke hendes. Hvad mener I om dette? Og nej, jeg er sgu ikke villig til at give afkald på hende og kun se hende måske tre dage hver 14. dage! Han har valgt, og han må leve med nogle konsekvenser. Jeg ønsker på ingen måde krig, men det er sgu ham, der har ødelagt vores familie.

Puha....

#83 af kbla (slettet)

Hej Twixen

Er helt enig med dig i det du skriver. Fedt at du er vred på ham. Når man er balanceret vred handler man konstruktivt.

Og det er dybt uansvarligt af din mand det han har gjort. Altså reelt set har han jo handlet bag din ryg i mange år, samtidig med at i har gået til behandling for barnløshed. Det er utilstedeligt og indikerer at din mand er meget umoden.

Jeg er helt enig med dig i at barnet har bedst i at ha en fast base hos dig. Så kan din ex mand være weekendfar hver fjortende dag.

Husk du kan jo også få hustrubidrag fra din mand og haqn må jo også meget gerne betale for barnets vuggestue plads og tøj ved siden af det månedlige børnebidrag.

Knus Knud

#84 af Jane Dough (slettet)

Jeg er selv "skilsmissebarn" og har været det fra jeg var helt lille - jeg kan ikke huske at min far og mor nogensinde har boet sammen. Jeg havde fast base hos min mor og så min far en gang i mellem. Og det synes jeg fungerede godt - så havde min far også overskud til at være den som forkælede mig osv.

Plus jeg synes ærlig talt, som du, at manden har foretaget et aktivt valg om at gå fra dig og jeres familie - og han kan jo ikke forvente at han stadig får alle fordelene...

#85 af Jane Dough (slettet)

- men jeg er ikke enig med Knud om at man handler konstruktivt når man er vred. Jeg vil faktisk sige at man har tendens til at handle destruktivt - det siger jo sig selv.

Alle der har forstand på psyken vil fortælle dig at du ikke skal træffe vigtige beslutninger når du er under HALT-modellen: Hungry - Angry - Lonely - Tired, og jeg vil gætte på at du mindst er to af de ovenstående lige nu...

#86 af kbla (slettet)

Hej Jane

Du skriver: "Jeg vil faktisk sige at man har tendens til at handle destruktivt - det siger jo sig selv."

Vil du uddybe det?

Jeg har den stik modsatte opfattelse ved balanceret vrede: "At man handler konstruktivt"

Alment: " I en livskrise vil mange ofte i starten opleve at de er kede af det i de første uger, da de har svært ved at overskue og forstå livskrisen. Ked af følelsen kan da udvikle sig til en depression. En depression kendetegnes ved at man er meget ked af det og mangel på handlekraft. I en sådan situation vil det derfor være en god ide at opsøge egen læge således at man kan få den nødvendige hjælp til at komme ud af krisen.

I en livskrise er der også de der reagerer med en let balanceret vrede. Vreden gør at de handler: "jeg vil løse krisen, tænker de"

Twixen har idag skrevet et langt indlæg hvori hun skiver at hun er vred, efterfulgt af en lang række af konstruktive handlinger der vil løse hendes livskrise.

En rigtig god tanke Twixen kan gøre er: "Jeg skal fandeme visse det skvat af en mand og omverdenen at jeg kan klare det her og vise at jeg kan stå på egne ben."

Herefter kan hun lave en liste over krav til hendes exmand over økonomiske betingelser fra hendes side. Derved sender hun et meget stærkt signal til exen om at hun har styr på det her, at hun kan klare det alene, at han ikke kan knække hende.

vh knud

#87 af calcit

Først vil jeg sige at jeg er meget enig med Tanja K.

Vreden er naturlig hvis hele ens livsgrundlag pludselig rykkes tænker på at spørge dig Twiksen....du skal ikke svare her...men havde du foretrukket at ham var revet fra dig på en anden måde eks. dræbt i trafikken?????Tror du vreden havde været mindre?
Men med ondsindet vrede som bliver til rent had det er farligt og det er folk ofte blinde for. Har det ret tæt på hvor kvinden hader af hele sit hjerte sine børns far som var hende utro. Og det er kun destruktivt hun skulle satme få ham ned med nakken : og det er lykkedes! I den historie er der kun tabere intet andet! Et hvert forsøg på fra faderens side til at være sammen med sine børn smadres den ene gang efter den anden. Af den forsmåede mor. Som hver gang får den sejr uanset hvordan manden bærer sig ad kommer han til at fremstå som en ren idiot. Børnene som er i teenage alderen...har været op opdragelseshjem, er storrygere og smask usikre. En lige blevet far som netop fyldt 17....De børn magter ikke at indse de ingen glæde har måttet opleve med den far.....fordi han begik en fejltagelse....jeg synes det er en dyr pris....fordi vreden er rent had.

#88 af guest

Knud: Jeg har måske ikke formuleret mig helt klart omkring hans - indtil videre - emotionelle utroskab. Han har forklaret mig det således, at de har arbejdet sammen i nogle år, men i løbet af de seneste tre år har de talt mere og privat sammen. Min mand har været reelt og bevidst, siger han, forelsket i hende i en måned, før han sagde det til mig. Jeg tror ham, fordi der er mange ting, eksempler, som viser, at de ting vi har haft sammen og haft planlagt for 2011 (rejse blandt andet), at det havde han aldrig gjort, hvis han vidste, at han ville væk fra mig til fordel for hende. Så det jeg er gal over er 1) At han har åbnet sig op for en anden i den grad og har tilladt sig selv, at det har ført så vidt. 2) At jeg føler mig bedraget over den måned, hvor han har været forelsket i hende, men samtidigt har været "ægteskabelig" som om intet var hændt med mig. Han har, som jeg ser det, ikke været forelsket i hende i flere år! Slet ikke. Men fattet sympati for hende og har talt sig mere og mere ind på hinanden og søgt hinandens selskab til sammenkomster.

Jeg skal have bestilt en tid hos en sagsbehandler på kommunen for at finde ud af, hvad næste skridt er. Hvordan jeg bedst muligt sikrer sig selv.

Jeg synes det er vildt, at man kan ødelægge to familiers liv - nu kender jeg så intet til hende den anden og hendes forhold til sin mand - men to familier splittes og ændres for altid. At han kan gøre det på baggrund af så lidt, som jeg ser det, men som han mener vægter højere end alt, hvad vi har sammen, vægter højere end vores datters tarv.

#89 af Jane Dough (slettet)

Knud: Ja, vrede vil jeg kalde en destruktiv følelse, fordi man ønsker negative ting for andre mennesker/omstændigheder.

Det du taler om er BESLUTSOMHED, som KAN være en følgesvend til vrede, men er det bestemt ikke hver gang. Hvis vi alle sammen gik og var vrede på alle dem som havde trådt os over tæerne ville verden altså ikke blive et mere "konstruktivt" sted...

Kender du ikke til de der fem stadier man ofte kommer igennem ovenpå en livskrise?? Vrede er på listen, men det er absolut ikke det endelige mål! Det endelige mål er accept af tingenes tilstand.

#90 af twixen (slettet)

Dette bliver formentligt mit sidste indlæg her i madital. Jeg har en god nyhed til jer ang. min vægt :-) Det er søreme lykkedes mig at nå ned i 70´erne, og jeg har slet ikke opdaget det, fordi de sidste dage har været så kaotiske. Vægten siger 77,6 kg. her til morgen. Har indtil nu tabt et sted mellem 4 og 5 kg. tror jeg nok.

Igen tak for jeres venlige ord og tanker. Og rigtigt meget held og lykke med jeres vægttab og efterfølgende vedligeholdelse alle sammen!