Jeg må dele nedenstående lækre opskrift med jer! Det var aftensmaden fra RetNemt igår. Ifølge opskriften, som i øvrigt er til to personer, får man 2.576 kj i én portion. Vi spiste ikke det hele, og i dag har resterne været nok til frokost til mig, dvs. en portion må have været et stykke under de 2.576 kj.
Indonesiske frikadeller med tabouleh
Ingredienser:
250 g hakket svinekød
½ tsk salt
1½ spsk soja sauce
¼ tsk peber
2 knsp Tabasco
¼ tsk stødt koriander
¼ tsk stødt spidskommen
½ æg
1½ spsk mel
½ løg
½ dl sesamfrø
½ spsk olie
Tabouleh salat
1 dl bulgur
300 g tomater
½ rød peberfrugt
½ bundt persille
½ dl frisk mynte
2 forårsløg
½ spsk olivenolie
1½ spsk citronsaft
Tilberedningstid: ca. 40 min.
1. Rør kødet med salt. Tilsæt soja, peber, Tabasco, koriander, spidskommen æg, mel og finthakket løg. Rør farsen godt.
2, Kog bulguren 10-12 min. i 2 dl vand tilsat ½ tsk salt. Hæld bulguren i en si og afkøl den. Skær tomater og peberfrugt i små tern, og bland dem i bulguren. Tilsæt hakket persille, finthakket mynte, fintsnittet forårsløg, olie og citronsaft. Smag til med salt og peber.
3. Form farsen til valnøddestore boller med hænderne. Tryk sesamfrøene godt fast. Steg frikadellerne i olie på en pande, til de er gyldne og gennemstegte, 8-10 minutter i alt. Vend dem jævnligt, så faconen bevares.
#62 af twixen (slettet)
Jeg har taget Knuds kloge ord til efterretning om at ændre et par vaner ad gangen. Indtil videre har det fx betydet, at jeg er holdt op med at spise om aftenen efter aftensmaden. Før jeg startede på det her, var jeg ret hurtigt til at tage en bid brød med smør eller andet kulhydratholdigt som en sen aftensnack. Det gør jeg ikke længere. Jeg prøver også at kontrollere mængderne og mærke efter, hvornår jeg er mæt. Men jeg er jo meget glad for mad, så den med at holde sig helt fra "det gode", har jeg meget svært ved. Så hellere spise lidt af det og blive tilfredsstillet, men indenfor kalorierammen. Det er min filosofi pt.
Michael: Pandekager var lavet på økologisk mælk og æg. Køber i det hele taget meget økologisk og også gerne fra mindre steder, fx mælk som ikke er fra Arla. Der er ingen rigtig sukker i mine pandekager. Der er øko skummetmælk, øko æg, lidt vanillesukker/vanillekorn og hvedemel (sommetider øko mel). Isen var en triple chocolate fra CarteDor..... Kunne have valgt en sundere is, men..... :-) Og så synes den lille pige, at det er vildt sjovt at være med til at lave pandekager! Lillemusen er rask igen. Havde kun feber den dag, hun blev ringet hjem. Hun var ok igår, men vi beholdt hende hjemme. I dag er hun i vuggestue igen. Og jeg har tid til studierne.
Undskyld, nu skal jeg holde op med at gøre jer lækkersultne! Kål, gulerødder, bønnespirer, rødbeder, bønner, osv. osv. Væk med de "urene tanker" :-)
Amen fra Twixen!