At genfinde glæden ved mad

#11 af ninse (slettet)

En lille bemærkning til det med at lytte til sin krops "sulten/mæt" signaler. Min mand mærker ikke sult. Han spiser, når der stilles mad på bordet eller hvis han får set på uret. Han kan rigtigt godt lide mad, så det er ikke fornægtelse, selv om jeg troede det, indtil vores datter blev født. Hun mærker nemlig heller ikke sult før hun bliver dårlig. Og sådan var hun faktisk også som spæd (jeg måtte give hende mad selv om hun ikke "bad" om det). Nogle mennesker har åbenbart så svage signaler, at de næsten er ikke-eksisterende.

#12 af veile

Jo jeg tror jeg har signaler, men utalige sultekure i teenage årene har nok bare gjort mig totalt "tonedøv"
Jeg har dog fået min sultfornemmelse tilbage :-)

Når jeg stopper med at spise er det fordi jeg fornuftsmæssigt har bestemt at jeg har fået nok. Jeg holder op med at være sulten faktisk med det samme jeg starter med at spise, men jeg synes ikke jeg har nogen kropsfornemmelse af hvornår jeg har spist nok, altså ud over den der melder sig når man har fået for meget.....

Læste også lige for nylig at vi vurderer måltidet på størrelsen og ikke på kalorieindhold, så "kroppen" vil spise den samme mængde mad uafhængig af kalorietætheden. Derfor vil det under alle omstændigheder altid være vigtigt at vurdere hvor meget man kan tillade sig at spise af den enkelte type mad.

Det er måske nok lidt en falliterklæring, men med det enorme udbud af mad der findes i dag (sammenlignet med for 10000 år siden) tror jeg faktisk det er nødvendigt at have en ret god forståelse for hvilke fødevarer der "koster" i regnskabet.

Tror nu også at det langsomt vil mindre som kontrol og mere som vaner jo længere man har gjort det :-)

#13 af bruger slettet

Jeg er helt helt enig i at der er mange andre faktorer der spiller ind, og vi jo netop i dagens samfund med den teknologiske udvikling og uanede muligheder for mad lige når vi vil have det, bliver nødt til at tage nogle forbehold og bliver nødt til at have en hvsi form for kontrol.

Meen jeg kan virkelig blive bekymret for mig selv - og nej, jeg vil ikke pylre eller noget i den duer, men fx. lige nu her imorges havde jeg været oppe og træne på stephold og hele vejen hjem diskuterede jeg med mig selv om det var okay jeg spiste en gulerod - jeg havde jo spist ret solid morgenmad ( 2 skiver rugbrød med ost, 1 banan og et halvt glas kernemælk). og sådan en gider jeg bare ikke at være - jeg gider ikke at gå rundt og have kronisk dårlig samvittighed over at have spist 1 æble for meget eller en skive rugbrød, og det er der jeg tænker hvad er et sundt og naturligt forhold til mad? Er det at lytte til instinktet og fornuften? Findes et sådan forhold ikke? Eller? Altså skal man altid opveje og tælle resten af livet- eller? Hvad med sundhedsguruerne- hvordan ser deres indre mønstre ud - deres tankegang osv?!!

#14 af iakob

Jeg tror Vejle har ret i at fedmen er en direkte konsekvens af at vi som art er udviklet til et underskudssamfund - og nu lever vi i et overskudssamfund. Andre dyr kan også finde på at æde sig døden nær, hvis de får frit adgang til foder - overvægtige hunde og katte er jo heller ikke et særsyn mere. Samme problem, samme årsag.

Jeg tror at man kan finde en balance ved at opstille enkle regler. Men med de småproblemer jeg har haft med vægten (~ +2 kg i forhold til min ønskevægt) så er det en teori jeg endnu ikke helt har fået eftervist.

Tallerkenmodellen er f.eks. god til at sikre at man får nok fyld - at kalorietætheden ikke bliver så stor at man ikke kan tåle at spise en hel portion. Den sikrer så også at man rent faktisk grøntsager. Man bør altid spise efter tallerkenmodellen, også til fest. Det er faktisk mest et problem hvis man er på restaurant - eller på fastfood-skodmadsstederne. Det er lidt sært at købe en salat på siden og så levne halvdelen af ens mørbradbøf ... manden kan godt finde på at skule lidt.

En lille tallerken er bedre end en stor. Det visuelle indtryk at portionsstørrelsen er noget bedre hvis maden ligger stablet op på en lille flad tallerken fremfor på en stor frokosttallerken.

Spis kun een portion - så sikrer man at man ikke overspiser. Dette gældes også til fester og festlige lejligheder. Hvis man f.eks. spiser en 3-retters menu, så nøjes med een portion af hver ret.

Spis kun slik, chips og fed mad på bestemte fastlagte tidspunkter og aldrig på hverdage. Fem ud af ugens 7 dage er hverdage (søndage, helligdage og ferier samt fødselsdage mv undtaget). Kan man spise sundt de dage, så spiser man jo overvejende sundt.

Dyrk motion - stræb efter mindst 30 minutter dagligt i snit.

Hvis man overholder de simple regler, så tror jeg bestemt ikke man behøver have dårlig samvittighed over at man spiser et uplanlagt æble eller gulerod ind imellem.

Det lyder let, men det synes jeg nu ikke selv helt det er :-)

#15 af veile

@amalie
Kan godt forstå at du er angst, kan sagtens se mig selv i dine sko om et års tid.
Kan se i din profil at du har underskud hver dag. Hvilket du vel ikke burde have når du vedligeholder....Men når du har underskud, så burde du fornuftsmæssigt ikke bekymre dig om et æble eller en gulerod i utide.

Jeg forestiller mig at min egen strategi (når jeg når målvægten) vil være at skrue indtaget op til omkring ligevægt, måske lidt under, så der netop er plads til at skeje lidt ud en gang imellem. Men jeg vil fortsætte med at indtaste indtil jeg føler at det er vanen der gør at jeg rammer ligevægt, snarere end det er udregninger og kontrol. Det forventer jeg at der vil gå ret lang tid med.

Det er selvfølgelig en mulighed at man med slankekuren har fået sænket stofskiftet så man konsekvent skal have underskud resten af livet, men det kan man jo ikke vide før man har prøvet at bevæge sig op imod ligevægt (i længere tid, så man ikke flipper ud over de udsving der er fra dag til dag og tror at man har taget på)

For mig at se skal du først bryde med din indgroede trang til at have underskud på kontoen, inden du kan komme videre og i sidste ende slippe kontrollen

Kan læse mellem linierne at du er ret bekymret over det, så måske du også skulle snakke med din læge, så han/hun kan holde lidt øje med dig....

#16 af bruger slettet

Veile: Tusind tak for dit svar! Du har ret! Det er nemlig det! Det er hverken råd til hvordan jeg skal spise eller bevæge mig ellr noget i den dur, jeg søgte respons på. Det er sindet! Det er at mad og motion IKKE MÅ være 1.priotet resten af ens liv; det skal være naturligt, ikke fanatisk! Det er nemt nok at sige - men jeg kan ikke slippe den dårlige samvittighed, kontrollen eller fokus! Og det er på tide! Nu har jeg investeret en masse energi i vægttab; nu er det på tide at komme videre og stole på de gode vaner nok skal hjælpe en med at bevare vægttabet. Ikke at tænke i overskud og underskud mere. MEN DET KAN JEG IKKE! Det er redskaber til det jeg eftersøger. Det er der, jeg gerne vil vide, hvad andre gør??!!???

#17 af iakob

Jeg startede lidt forsigtigt ud og satte mit forbrug op, så jeg i gennemsnit over en uge ikke havde underskud (jeg spiser flere kalorier i weekenden end til hverdag så til hverdag har jeg lidt underskud). Jeg fortsatte med at notere i madital. Og jeg lagde mærke til hvad jeg rent faktisk spiste - begyndte at måle visse madvareri stedet for at veje (i stedet for 50 gram havregryn så tog jeg 6 skefulde fordi det svarer til 50-60 gram havregryn).

Det gik der en måneds tid med - jeg skrev vist nogle panikagtige indlæg her på forummet i den tid.

Derefter stoppede jeg indtastningen - men fortsatte med målingen. Det gik der så en rum tid med. Så stoppede jeg målingen på visse ting (især aftensmad) og lod mine regler omkring "kun een portion" og tallerkenmodellen styre.

Så jeg har lavet en trinvis afvikling af min indtastning og kontrol. Hvert trin har været overskuelig. Man kan f.eks. starte med ikke at indtaste hverdagene som bare går efter en rutine-snor. Der overspiser man jo alligevel ikke. På de tidspunkter hvor min vægt har sneget sig lidt opad igen, så gik jeg tilbage til indtastningen. Jeg må dog sige at efter at have været fri for at skulle indtaste i 14 dage, så var det lidt strengt at skulle indtaste igen. Men i starten føltes det ret vildt og usikkert ikke at have den sikkerhedsline.

Jeg kan så anbefale at du finder noget andet at bruge tiden på. Den tid du normalt bruger på at indtaste, checke maden mv - brug den tid på en hobby eller noget andet du synes lige nu du mangler tid til.

Endeligt så sæt et regime af kontrolforanstaltninger iværk - du har dem sikkert allerede. Hav faste vejninger (mindst een gang om måneden, gerne ugentligt. Fortsæt med at notere vægten) og hav en årlig vejning hos lægen. Hav et par cowboybukser eller lignende, som ikke er lavet af stræk-materiale. Når de begynder at stramme, så er det krisetid. Hav en fast plan for motion, som sikrer dig ½ times motion dagligt i gennemsnit - det er et krisetegn hvis du ikke overholder denne plan - eller finder tilsvarende alternativer til motion der må opgives af praktiske årsager.

Hvis du bruger en elektronisk kalender, så lav en reminder til dig selv om et år eller to om at du skal checke din vægt.

Men jeg vil også sige at det at give slip er faktisk ret hårdt. Det er en utryg situation - og du bliver først tryg ved den når du har været i situationen i et stykke tid og set at du ikke tager på. Så.. du må bare definere det første trin udi "friheden" og så tage det.

Jeg har før talt om Dr Beck's bog. Og også om The No-Diet Diet. Begge bøger handler om cognitiv terapi og begge bøger er enige om at nogen gange (tit) kommer handling før tanke. Fidusen er at hvis man gør noget gentagne gange, så ændrer ens tankesæt sig. Tving dig selv til at tage et skridt - og efter lidt tid så ændrer din tankegang sig også. Du vænner dig til ikke at tænke på en gulerod som en fjentlig kaloriebombe, men som en sund måde at undgå usunde fristelser på ;-)

#18 af bruger slettet

Undskyld Iakob men du har helt helt misforstået situationen. Jeg har intet problem med sund mad - jeg er på grænsen til en spiseforstyrrelse; hvis jeg ikke allerede har en. jeg er ved at starte behandling. Det har intet i at gøre med at bevare og vedligeholde et vægttab og at det skulle være en kamp; Det er mere at få fjernet fokus fra mad og vægt - for det er ikke sundt. Jeg danser; går på Uni, syer og tegner, arbejder og har masser af interesser MEN det er min kontrol med maden og mit forhold dertil der er sygeligt. Det er sygeligt når man får dårlig samvittighed over at spise en gulerod for meget; det er sygeligt at få dårlig samvittighed over man drikker sig fuld én gang om måneden; det er sygeligt at få dårlig samvittighed over man mister 1 times træning fordi man er syg, når man træner ca.8 timer om ugentlig plus det løse- det er bare ikke en måde at leve på. Der må komme et punkt hvor man ligger kontrollen fra sig - og stoler på de vaner, man har fået indarbejdet. jeg blev meget meget overrasket da jeg læste om ortoreksi.

#19 af bruger slettet

Lige en tilføjelse til kontrol: At man delvis slipper kontrollen: At den kontrol man har er en ugentlig vejning; og hvis vægten er fin, tænker man ikke videre. At man indser at man ikke er den tykke pige mere, og man ikke bliver den tykke pige igen - nogensinde. For man har en anden balast nu ( Til information fx. kan jeg sige, at jeg ikke har så meget som rørt slik, chokolade, kage, fastfood, fløde/sovs, chips, you name it, i 2 år - overhovedet- ikke en enkelt ting : Jeg savner det ikke- jeg nægter at røre det med en ildtang. Pointen er: Jamen hvis jeg nu ikke spiser de ting- hvordan skulle jeg så blive den tykke pige igen; Skulle jeg så æde mig tyk i rugbrødsmadder og gulerødder; hvornår stopper vanviddet?)

#20 af bruger slettet

Nå jo forresten : Det jeg lige har skrevet, er det jeg tænker - det er desværre ikke det jeg føler: Det er det, der er hele essensen :-(