5:2 - andre interesserede?

Du læser en tråd i debat > vægttab


#1
5:2 - andre interesserede?
Hejsa,

Jeg har været fraværende herinde fra i et stykke tid, men er tilbage og har købt 5:2 diæten af Kate Harrison. Jeg har læst en del op på konceptet, og synes det lyder rigtig spændende.

Er der nogen herinde der har prøvet det/er igang?

Jeg starter min første faste-dag imorgen, og er lidt nervøs, men meget spændt.

For dem der ikke har hørt om det, handler det om at spise normalt 5 dage om ugen, og faste 2. Det er så ikke rigtig faste, da man må spise op til 500 kcal på faste-dagene. Angiveligt skulle man tabe ca et halvt kilo om ugen udover der skulle være en masse helbredsmæssige fordele.

Det kunne være rigtig fedt at have nogen at sparre med, så jeg håber der er andre som tænker det er interessant.

:-)
10 år12. august 2013 kl. 20:56
#2
re: 5:2 - andre interesserede?
Hej Peakaboo,
Jeg synes projektet lyder spændende. Var ret skeptisk over for konceptet i starten, men når selv Bente Klarlund overvejer at starte på den kan den jo ikke være helt gal! Jeg ved ikke om jeg selv er klar til at springe ud i det, men vil helt sikkert følge din tråd og se hvordan din oplevelse er. Så kan det jo også være at jeg selv bliver inspireret :)
Hilsen Anne189
10 år19. august 2013 kl. 22:47
#3
re: 5:2 - andre interesserede?
Glæder mig meget til at følge med i projektet - er også selv lidt forbeholden.. men det gælder jo om at være åben overfor nye tiltag.

Held og lykke med fastedagen.

Lovely
10 år20. august 2013 kl. 07:59
#4
re: 5:2 - andre interesserede?
Det lyder rigtig interessant.
Jeg glæder mig til at følge dig i projektet.
Jeg har selv overvejet en lignende tilgang, bare for at prøve det. Dog, hvordan forholder det sig til træning?
jeg tænker hård styrke/cardio træning kan blive en udfordring at opretholde?
10 år20. august 2013 kl. 12:46
#5
re: 5:2 - andre interesserede?
Jeg ville vælge at lægge styrketræningen på en af de 5 "normale" dage, så burde det ikke gå ud over din energi til træningen. Hvis du samtidig sørger for, at dine 500 kcal på "faste" dage indeholder godt med protein, så burde det ikke have effekt på muskelmasseopbygninge.
Hvis du ligger i underskud vil du som standard ikke skulle forvente at opbygge muskelmasse - men det er jo uafhængigt af om du kører 5:2 eller en hvilken som helst anden metode.
10 år20. august 2013 kl. 13:01
#6
re: 5:2 - andre interesserede?
Måske det var noget man skulle prøve.
Jeg arbejder 2-3 dage om ugen, så kunne jo lægge fastedagene på mine fridage, så jeg ikke mangler energi på arbejde.
Kan se det er nogle dage siden du startede, hvordan går det?
MVH Winnie
10 år20. august 2013 kl. 13:26
#7
re: 5:2 - andre interesserede?
Hmm ærlig talt synes jeg at verden er blevet lidt for large omkring mærkelige kure og diæter. Jeg synes for at sige det lige ud at det lyder komplet forskruet :p Ærlig talt lyder det som en kur man kunne høre blive omtalt af spiseforstyrrede på et pro-ana-site. Men ja ja, faste osv. og gudernes må vide hvad, folk må virkelig være desperate. Hvor svært kan det lige være at tabe sig på helt naturlig vis med sund kost og motion....... Og mon fastedage virkelig vil gøre det nemmere, tænker jeg bare. Eller mon man bare vil blive oversulten og på sigt ende ud i en cirkel af overspisning og restriktion. For det lyder da som opskriften på samme.
Håber ikke at mit indlæg vil blive modtaget for dårligt, for jeg ved godt at det er ilde hørt når man ikke jubler over ethvert påfund herinde :)
Men jeg synes at det er vigtigt at også den negative feedback kommer på banen :)
10 år20. august 2013 kl. 13:32
#8
re: 5:2 - andre interesserede?
Wolfgirl - jeg tror du skal starte med at sætte dig ind i konceptet, før du sabler det ned og drager paralleller mellem 5:2 og spiseforstyrrelser. Noget af det første der står i bogen er netop, at det IKKE er for folk med bare antydningen af spiseforstyrrelse.

Det handler om, at det for nogle er lettere at lade være med at overspise, når de spiser fonuftigt 5 dage og ugen, og så har 2 daeg hvor de højest spiser 500 kcal (i ét måltid).
Hvis man har tendens til at blive sulten, hvis man ikke spiser - så er 5:2 (eller IF) naturligvis ikke noget for en, ligesom Dukan ikke er for folk som får ondt i maven af protein.

Og i forhold til, at 5:2 ikke skulle være sund kost, så er du helt ved siden af. Det er netop sund kost, alle dage, også de dage hvor man kun spiser 500 kcal.

Jeg er helt enig i, at vi ikke bare skal juble over ethvert nyt skud på slankehimmelen - men vi bør nok som minimum sætte os ind i konceptet, før vi sabler det ned med fordomme :)

Ligesom jeg ikke sabler din vegetar-livsstil ned, bare fordi jeg ikke kan se det forkerte i at opdrætte dyr til mad ;)
10 år20. august 2013 kl. 13:41
#9
re: 5:2 - andre interesserede?
Jeg har skam sat mig ind i konceptet, Fedania :)
Jeg ved nøjagtig hvad det handler om, jeg sabler det ikke ned, jeg kommer bare med MIN mening om det.

Jeg tror du ser spøgelser i mit indlæg, for jeg har aldrig sagt at det ikke var sund mad man spiste, jeg kan bare ikke se meningen med det på trods af min undersøgen af sagen.

Jeg tænker heller ikke at du har sat dig ind i vegetar/veganer-konceptet hvis du kan sige at du ikke kan se et problem i mishandling og tortur af samt overgreb på uskyldige væsner(samt ødelæggelse af kloden og vore kroppe for den sags skyld, det ville du vide alt om hvis du havde sat dig ind i det), for jeg ønsker meget nødigt at tro på at der findes så onde mennesker.
Men jeg foretrækker at vi holder vegetarsnakken udenfor dette emne, da det bestemt ikke er det tråden handler om og jeg kan ikke se hvorfor den skal angribes bare fordi jeg har en mening om noget.
10 år20. august 2013 kl. 13:53
#10
re: 5:2 - andre interesserede?
Wolfgirl - jeg er (sjovt nok) ikke enig. Du skriver "Hvor svært kan det lige være at tabe sig på helt naturlig vis med sund kost og motion" hvilket implicit betyder, at du mener 5:2 er noget andet end sund mad og motion. Samtidig kalder du folk som er interesseret i den her anderledes måde at spise på for desperate - ærlig talt ikke den mest saglige måde at angribe et diskussionsemne på...

Du skriver, at du ikke kan se formålet med 5:2 - well, fair nok, hvis du ikke kan se formålet med
- samme vægttab som folk på en kaloriediæt 7 dage om ugen (ncbi.nlm.nih.gov)
- Lavere risiko for livsstilssygdomme som diabetes 2 (samme studie som ovenfor)
- Lavere risiko for fedme-relaterede kræftsygdomme som eksempelvis brystkræft. (journals.cambridge.org)

I forhold til at 5:2 kan være lig med overspisning + restriktioner - nej, så er det jo netop IKKE 5:2 man spiser efter. 5:2 dikterer, at man har et moderat indtag 5 dage og max 500 kcal de sidste 2. Hvis man ikke følger det, så følger man ikke 5:2. Studierne viser desuden, at det var helt naturligt for de mennesker som fulgte kuren at have et normalt/moderat indtag på de 5 ikke-faste dage, så din formodning om, at 5:2 fører til overspisning på ikke-faste dage er simpelthen ikke korrekt.


PS: Jeg mener bestemt ikke jeg angriber dig, så hvis du har opfattet det som et personligt angreb, så skal jeg naturligvis beklage. Jeg angreb de synspunkter du kom med, fordi de simpelthen intet har med 5:2 at gøre.

PPS: Der kan ikke sættes lighedstegn mellem opdræt af dyr til fødevarer og mishandling, tortur og overgreb, men som du selv siger, så er den diskussion irrelevant for den her diskussion. Man kan spise efter 5:2 både som vegetar og kødæder :)
10 år20. august 2013 kl. 15:38



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });