Manglende opbakning

#11 af Ywon (slettet)

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for jeg har selv kaempet med den slags og har aldrig haft stoette fra mine omgivelser.
Stoette kraever at de forstaar een, saa de ved hvorfor der er grund til at stoette een.

I mit tilfaelde lykkedes det aldrig at goere andre interesserede i at forstaa mig, saa jeg var noedt til at tage konsekvensen og kvitte den almindelige kontakt med dem.

Det er et meget svaert valg at tage, og man kan ikke rigtigt raade andre om den slags, fordi det er saa personligt og individuelt.

Uanset hvad du vaelger at goere i fremtiden, oensker jeg dig al Held og Lykke! ^L^,

#12 af Ywon (slettet)

Ps. rdrd,

vi har en del til faelles. Maaske kan vi bruge det til at stoette hinanden.

#13 af Ywon (slettet)

Jeg kommer ogsaa til at taneke paa nogle ting i forb.m. det du siger om, at naar man ikke har saa meget socialt liv maa man holde fast i det, man har.

Jeg kender den situation altfor godt. Men hoer engang hvad jeg har fundet ud af:

De faa man kender kan ubevidst maerke, at man er i en situation hvor man af og til foeler, man er noedt til at lade sig presse. Og fordi det er noget, de opfatter intuitivt og ikke er bevidste om, kommer de til at handle derefter.

Det kan somme tider (el. ret ofte, faktisk) blive en ond cirkel, hvor dem man kender ikke har den allerstoerste respekt for een, og derfor heller ikke har helt saa svaert ved at opgive bekendtskabet, som de ville have hvis det drejede sig om nogen de respekterer.

Og saaledes ender man ofte med at vaere alene igen, hvilket goer een endnu mere opsat paa ikke at goere andre irriterede, af angst for at de saa ikke vil gide kende een.

Men saa var dete, at jeg fik ideen at vende det om:
Hvilken glaede har de af at kende nogen, som ikke saetter graenser?, som ikke "forlanger" respekt i sin vaeremaade og i hvor langt man kan presse vedkommende?
Og ligeledes: Hvilken glaede har JEG af at kende folk, som egentlig ikke er Mine, helt personlige, venner, men som jeg til en vis grad giver efter for og derfor ikke lader kende Den Virkelige Mig?

Sandheden er, at uanset om vi havde hundreder af kammerater, saa ville vi stadigt foele os ensomme, hvis vi ikke kunne saette vores graenser og forlange respekt fra dem!

Jeg ved, det forholder sig saaledes, for jeg har kendt adskillige meget sociale mennesker, som var endnu mere ensomme end jeg selv.

Endnu en ting:
Naar vi lader andre presse os til at goere ting, vi egentlig ikke vil, bliver vi med tiden tilvaennede denne maade at tackle pres paa. Og det gaelder ogsaa for den slags pres som kommer fra os selv, fra vores indre.

Resultatet kan blive at vi tager paa, for vi lader os ogsaa presse til at spise mere end godt er naar vi er alene, og saa har vi problemet, for - som flere af de andre rigtigt har paapejet - andre behandler os efter det, de tror vi er. Og ser de en overvaegtig person, og oplever de at denne overvaegtige person er een, de godt kan lide, ja saa er det da rarest hvis vedkommende forbliver overvaegtig!

Rationalet er, at der ikke er anden udvej end at konfrontere situationen i den forstand, at vi maa holde op med at lade andre presse os, uanset hvor faa disse andre er.
Vi gavner hverken os selv eller dem ved ikke at saette graenser!

#14 af calcit

Nu fortæller du jo ikke om du er overvægtig?
M.h.t. at tabe sig vækker det ikke altid noget godt i omgivelserne...om folk som selv burde tabe sig bliver misundelige ved jeg ikke. Men det er ofte ikke noget der bliver omtalt. Det er ikke altid folk ønsker en det bedste......derfor gør det du synes bedst om og vi har da alle godt af at hygge os men det kan sagtens være med andre ting. jeg har ne søn som pludseligt i en alder af 28 fik diabetes 1 og når han kommer så er der meget frugt lækkert anrettet. og det har alle da godt af ;-)

#15 af calcit

Glemte at skrive gør du det du selv vil.......