Tak for svar endnu engang og tak fordi du tager mig seriøst.. Har så småt prøvet at snakke med nogen om det, men det er som om der ikke tager mig seriøst- alle siger bare at man er helse og så tynd, men det har jo ikke noget at gøre med angsten for at blive tyk.
En handlingsplan lyder også som en god ide. Generelt at lave nogen faste rammer. Jeg er typen, der også vil have det hele meget struktureret så det vil helt sikkert også gælde mig. Skal dog så finde ud af hvordan jeg skal gøre det.
Der skal i hvert fald gøres noget. Det handler jo netop om at finde balancen mellem en sund livsstil og et sundt sind, hvor derer plads til at være social- UDEN at være hende den sure sultne ovre i hjørnet i en size zero;-D
#12 af bruger slettet
1) Kun spise til måltiderne (Alle 5-6 måltider). Spis så du kan gå til næste måltid uden mad.
2) Kun een portion (hvis der er flere retter, så kun een portion af hver)
3) Spis af en tallerken af moderat størrelse.
4) Følg tallerkenmodellen
5) Sid ned og spis langsomt
Følger man disse regler så bør man ikke få vægtproblemer.
Jeg er overbevist om at du godt kan få lov at stikke ind og blive vejet. Du behøver jo ikke en aftale med lægen - hvis der er adgang til vægten så er sekretæren så rigelig. Men du bliver nødt til at spørge - og bør nok også forklare hvorfor du har det behov. Desuden skal du jo alligevel have en årlig sundhedscheck hvor du besøger lægen - altså oven i de månedlige vejninger.
Jeg kender i øvrigt godt det du siger, fordi jeg kastede et kritisk blik på min hel-figurs spejl (en belønning for mit vægttab) og syntes jeg havde en stor mave. Det har jeg måske også fordi der er nogen hud til overs nu. Jeg tænkte på om jeg mon skulle tabe mig noget mere, men det orkede jeg altså ikke. Jeg er næsten 40 år, har en meget acceptabel vægt, kan passe smart tøj og har nået mit mål.
Jeg kan passe en størrelse 38 i det meste - størrelse 36 i nogle få ting og størrelse 40 i pige-tøj, som kræver en pige-figur :-D
Jeg *ved* at jeg ikke skal tabe mig mere. Jeg føler også at jeg har nået et niveau hvor min motion og min mad og mit liv - min familie, mit job, mine intereseer, kan sameksistere.
Jeg tror ikke at min "grænse" flytter sig. Altså min opfattelse af tyk og tynd flytter sig helt sikkert, men ikke min grænse for hvad jeg vil veje. Jeg er en meget firkantet person og hvis min BMI siger min vægt er god, ja så regner jeg med det. Hvis jeg er utilfreds med resten så er det motion der skal til, ikke vægttab. Men jeg er bange for at blive tyk igen. Man hører jo så tit om at folk har taget det hele på og lidt mere til efter et års tid.
Jeg vil råde dig til at være med til månedsvejningerne her i dette forum - fordi hvis du tager 200 gram på og går i panik, så kan du jo også få hjælp her.
Og så tror jeg du skal lave en handlingsplan. Så du nu, mens du er kold og rolig, kan finde en fornuftig måde at reagere på hvis du skulle tage på - eller tabe dig. Jeg reagerer f.eks. ikke på +2 kilo fra mit mål (bortset fra en følelse af panik og tilbagevending til den fornuftige, sunde mad hvis det er skredet for mig). Over +2 kilo så vil jeg tage madital i brug igen (hvis det da ikke er vand, jeg havde på et tidspunkt næsten +4 kilo vand i kroppen).
Det kan også være en god idé for dig at snakke med din mor eller søstre, hvis du har sådan nogle som du kan betro dig til. Og mostre og fastre og endda bedstemødre. Vend din angst med dem og snak med dem om din kropsopfattelse - det kan være meget beroligende og de kan også love dig at sige til hvis du begynder at tage på, så det ikke bliver en tabu for dem. Det sociale netværk er vigtig - at blive lyttet til er vigtigt. Hvis du ikke har familie som kan bruges, så vend dig mod veninderne. Men det bedste ville måske være een med lidt flere år på bagen, det sætter nemlig tit tingene i et andet lys.