Den tykke pige indeni

#11 af JAK (slettet)

Iocob, jeg kender skam også til dit problem. Jeg er også hunde rad for, at blive tyk igen. Og jeg kender ved gud også til de dage hvor spisetrangen er enorm stor og mæthedsfornemmelsen er total væk. Jeg har været normalvægtig siden jeg var 26 år, dvs. i 8 år, men alligevel sidder frygten for at blive tyk igen der stadig, tror desværre det er noget vi må leve med altid.

Igennem de 8 år, har jeg lært mig selv at kontrollere spisetrangen. Det jeg gør er, at give mig selv lov til at stor-grov-æde i 1 dag - og KUN 1 dag. Næste dag får jeg uden tvivl lyst til at spise videre, men jeg gør det ikke - fordi:
Når jeg grov-spiser så får jeg en umådelig dårlig samvittighed hvilket giver mig en bestemt følelse, en følelse jeg virkelig hader. Når jeg så får lyst til, at grov-spise tvinger jeg den følelse frem i mig, mærker efter i mig selv og mærker væmmelsen ved den dårlige følelse - og det gør at jeg kan afholde mig fra at grovæde.
Det virker på mig, endda rigtig godt. Men jeg tror at man skal finde sin helt egen måde at kontrollere spisetrangen på - og du finder helt sikkert også din måde......

#12 af bruger slettet

Uha jeg kender det alt for godt...

I folkeskolen var jeg altid den "store pige" i klassen som var den der vejede mest hos skolelægen og som altid tog fire portioner til børnefødselsdagene, og der faldt tit kommentarer som "Hmm jeg synes ikke Julie siger så meget i dag, nårh nej det er fordi hun STADIG spiser... Haha". Det sidder stadig i mig selvom jeg ikke er overvægtig længere, jeg har endda nået mit mål for længst.

Hvis jeg kigger på tøj tænker jeg stadig "den kan jeg da ikke gå i med de lår jeg har", hvis jeg ser en kort, smart nederdel. Men jeg ved jo godt inderst inde at mine lår ikke fejler noget. Det er bare svært at lægge den identitet bag sig.

#13 af iakob

Jeg har tænkt en del over hvad det har været, som fik mig til at spise ekstra meget og derfor tage på. Jeg har aldrig været tynd som sådan, men var ikke fed som barn. Buttet måske. Men jeg følte mig altid grim og upopulær - og i teenageårene er der jo ikke langt fra de følelser til at føle sig fed.

For mit vedkommende tror jeg dels at det var drillerier i skolen som gav mig en lav selvværd og selvtillid. Og måske også den periode der lå forud for mine forældres skilsmisse (en periode hvor min søster også var syg) så der var ikke så meget tid og opmærksomhed på mig - vi var jo fem søskende i alt. Der var flere ting.. og jeg har arbejdet med hver af dem for at få dem ud af kroppen så det ikke længere skal være det som driver mig til at spise for meget.

Jeg spiser stadig for meget når jeg bliver udsat for fristelser, men jeg trøstespiser ikke mere. Og det gør da en stor forskel.

#14 af kong uggermugger (slettet)

"Jeg har taget på her i de sidste dage - jeg er stadig under min max-grænse, men der er faktisk tale om en vægtstigning.
Og jeg er meget fristet af sukker-holdige ting her i tiden: slik, kager, chokolade mv. Og jeg spiser lidt større portioner"

Kan du ikke være gravid..? Om man må spørge :O¤

#15 af kong uggermugger (slettet)

(altså iakob)

#16 af kong uggermugger (slettet)

ok, jeg er vist træt.... havde ikke set tråden var så gammel =)))) vor herre bevares.. Jeg går i seng

#17 af iakob

Haha.. gravid. Det håber jeg #¤%&/ ikke !

Faktisk ved jeg det.. fordi .. nå ja, naturlige grunde.

Men det var da noget at et skrækscenarie du der satte op. Hvis de 21 kilo kom tilbage, så ville det tage omkring et år at slippe af med igen. Et barn ville tage 18-21 år Tak fordi du satte ting i perspektiv. ;-)

(Disclamer: Jeg elsker mine 2 børn. De har beriget mit liv og de er det bedste der er sket for mig siden min egen mor gav liv til mig)

#18 af kong uggermugger (slettet)

he he =)