Det er virkelig flot gået, iakob. :) Den der følelse af, ja faktisk direkte sorg, man kan føle, når man "går glip" af noget sødt, den er faktisk sommetider enormt svær at have med at gøre, og så havde du endda ikke fået formiddagsmad - OG du undlod is, OG du skal løbe her i aften. Det er virkelig flot.
Det er flot, hvad I allesammen skriver herinde :)
Jeg vil til sidst give mig selv helt enormt meget ros, fordi jeg har fået en tid hos en diætist - jeg har set min frygt for, at det vil fede mig op, i øjnene. Og jeg har indstillet mig selv på at give slip på noget af min kontrol, ved at åbne ørerne for, hvad en anden har at sige til min mad + foretage ændringer. Og det er et meget stort skridt for mig.
Derudover betyder det, at jeg endelig tager hensyn til min krop og passer på den.
Jeg er stadig en smule trykket ved situationen, men fortsætter med at fortælle mig selv, at det er det rigtige. Jeg skal have styr på tankerne og maden rigtigt nu, og leve sundt. Ikke bare tyndt. Puha.
Prisen var også en hurdle, jeg skulle over. Men jeg tænkte mig nøje om - jeg ville smide pengene for min kærestes skyld, og jeg ville smide dem for min lille hunds skyld.
Derfor skal jeg også give dem for min egen - jeg trænger til det :)
#32 af Sus1 (slettet)
- Så i al forvirringen glemte jeg min formiddagsmad. Og på skolen serverede de kager og chokolade - og the og kaffe. Jeg tog en kop kaffe men ignorerede alt det søde. Der kom en forbipasserende følelse af sorg og selvmedlidenhed, men så tænkte jeg (med en aktiv indsats): "Du skal ikke spise kage nu - det har du lovet dig selv". Og så gjorde jeg ikke det.
- I eftermiddag var ungerne og jeg så nede i byen. De fik en is - og jeg fik ingenting. I stedet spiste jeg lidt sen eftermiddagsmad derhjemme.
Jeg skal desuden ud at løbe i aften og det kommer jeg, så derfor vil jeg da også rose mig selv for det :-D