Styr på kalorierne

Sådan aflæser du den gul/grøn/røde kalorielinje i Madital. Du får helt styr på, om du spiser for få, for mange eller lige tilpas med kalorier - når du vil tabe dig.

TIP: Log ind og prøv værktøjet, som giver dig styr på dine kalorier (kræver IKKE PRO opgradering).

KALORIER #1

Startbillede

Du ser dette billede, når du ikke har indtastet hverken mad eller motion.

Den farvede linje øverst viser dit kalorieforbrug. Den hvide prik på linjen viser dit kalorieindtag.

Prikken starter helt til venstre på 0 kalorier og bevæger sig imod højre, når du indtaster mad.

De forskellige farver forklares på de næste skærmbilleder.

Skærmbillede af kalorielinjen uden madindtastninger.
KALORIER #2

Tilpas med kalorier

Fokusér på at slutte dagen i det grønne felt. Her får du lige tilpas med kalorier - hverken for mange eller for få.

I det grønne felt taber du dig lidt hurtigere end planlagt - men ikke for hurtigt for din krop.

Det er vel helt ok

Skærmbillede af kalorielinjens grønne felt - hvor du spiser tilpas med kalorier.
KALORIER #3

For få kalorier

Undgå at ligge i det gule felt for mange dage i træk.

Mange får lyst til kun at spise lidt for at opnå et hurtigt vægttab. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Det gule felt viser dit basale kaloriebehov, som dine organer benytter på at holde dig i live.

Du kan både blive skidt tilpas, svimmel eller miste koncentrationen og i sidste ende droppe vægttabet. Vi ønsker, at du kommer helt i mål!

Skærmbillede af kalorielinjens gule felt - hvor du spiser for få kalorier.
KALORIER #4

For mange kalorier

Det røde felt viser det kalorieunderskud, vi har beregnet ud fra din planlagte målsætning på eksempelvis 500 gram om ugen.

Du taber dig i det røde felt - men ikke så hurtigt, som du ønsker det.

Slutter du midt i det røde felt, taber du dig så kun 250 gram om ugen i dette eksempel.

Først når du ser en sort prik, tager du på.

Skærmbillede af kalorielinjens røde felt - hvor du spiser for mange kalorier.
KALORIER #5

Dit planlagte mål

Ligger prikken på grænsen imellem det grønne og det røde felt, taber du dig, som du ønsker - eksempelvis 500 gram om ugen.

Vi viser dig dog hele kalorielinjen frem for blot dette ene tal, så du får et større overblik og lærer mest muligt om din kaloriebalance.

Du har hele tiden styr på, hvor mange kalorier du spiser, i forhold til hvor mange du forbrænder.

Skærmbillede af kalorielinjen og grænsen imellem grøn og rød
KALORIER #6

Du tager på

Prikken bliver sort, når du tager på.

Her finder du prikken helt ude i højre side af skærmen. Det viser, at dit kalorieindtag overskrider dit kalorieforbrug.

Gå ikke selv i sort. Langt de fleste oplever "sorte dage". Livet går op og ned.

Genoptag din plan så hurtigt som muligt.

Skærmbillede af når prikken for kalorieindtag bliver sort
KALORIER #7

Dagen i ord

Klik på kalorielinjen for at få mere info.

Her kan du se, hvad kalorierne svarer til i ugentligt vægttab.

Du kan også få en beskrivelse af farver i forhold til netop dine indtastninger.

Skærmbillede af mere info om kalorielinjen.

Var denne side nyttig?

Din feedback hjælper os til at forbedre dette websted. Fortæl os gerne hvis du mangler information eller er i tvivl om noget.
Tusind tak for din feedback.
150
Henter...