Hej Anna,
Først: Tillykke med, at du nu er så langt med studiet! Jeg synes ikke, at det er så længe siden, du fortalt om, at du lige var startet. Tempus fugit.
Du kan lige tro, at jeg ville være klar til at blive coached, hvis det ikke lige er fordi, jeg bor i hjertet af Jylland. Øv, øv.
Jeg vil dog give dig "min bedste anbefaling". Du har været både sød og seriøs at have kontakt med herinde.
Jeg vil da også gerne følge med på sidelinjen, hvis I vil melde tilbage om de fremskridt, I nødvendigvis vil få.
Held og lykke med det
Venlig hilsen
Maddie
#2 af Maddie (slettet)
Jeg er nu nået næsten halvvejs gennem mit uddannelsesforløb til ID Life Coach. Det er en 2-årig uddannelse hos ID ved Ole Vadum Dahl (vadumdahl.dk) - nogen vil måske kende ham fra TV2, hvor han har været hyppig gæst hos Signe Rye.
Udover moduler, øvegrupper og supervision, skal jeg også selv give coaching.
I den forbindelse har jeg tænkt, at der måske var et par af jer, der kunne have lyst til det.
Jeg foretrækker, at mine coaching sessioner foregår "live". Dvs. ansigt til ansigt. Jeg udelukker ikke f.eks. telefon eller MSN, men min erfaring er, at samtaler ansigt til ansigt fungerer bedst, for begge parter.
Jeg forestiller mig, at det kommer til at foregå uden for normal arbejdstid (jeg har stadig fuldtidsjob at passe) et sted i Storkøbenhavn. Gerne hjemme hos jer. Jeg har ikke selv et lokale, jeg kan stille til rådighed pt. Men det praktiske kan vi tale om.
Jeg forestiller mig, at de første par sessioner, der normalt varer 1-1½ time, er gratis. Hvis vi så aftaler et længere forløb, kan vi aftale en pris, der svarer til, at jeg endnu ikke er færdiguddannet.
Coaching kan være mere end et popsmart begreb, som selvlærte personer bruger i flæng, og som giver coaching et dårligt ry (bla. i medierne her på det sidste).
ID Life Coaching er en lang række metoder og psykologisk indsigt, der gør coachen i stand til at hjælpe mennesker med de udfordringer, der er i livet: Er der projekter eller mål, du gerne vil nå? Har du brug for mere ro og balance i dit liv? Tænker du sommetider, at du kan få andet og mere ud af livet, end du gør nu? Er du i tvivl? Eller står midt i en vigtig beslutning? Har du et ønske om at forbedre dine relationer til mennesker i din omgangskreds? Vil du gerne selv have kontrol over, hvordan du reagerer på dine omgivelser? Har du brug for at komme bedre i kontakt med dig selv og dine behov? Vil du gøre dine begrænsninger til muligheder?
Hvis nogen af jer kunne være interesserede, er I meget velkomne til at sende mig en mail. I vil kunne finde min adresse og telefonnummer på min private hjemmeside posche.dk
Jeg skal til sidst fortælle jer, at jeg er meget seriøs og professionel omkring det her. Det betyder også, at jeg udover at være ansvarlig, også har total tavshedspligt i forhold til alt hvad jeg hører og ser i min egenskab som coach. Det betyder også, at når jeg indgår i et forløb med et menneske, så forpligter jeg mig, er ansvarlig og overholder vores aftaler.
Anna