Nødråb til forældre!

#21 af Livsændring (slettet)

Silverchair: Giver dig ret men det er altså os en lidt unormal situation du fremlægger.

BMS:
Du må ikke misforstå hvad jeg mener, jeg kan godt forstå det er svært at når vi snakker en næsten voksen person- er selv næsten lige gået ud af GYM, Så jeg kender godt alt det der høre til, Men opdragelsen for du var 0-16 år har os en stor indflydelse på dine valg som 17-18 året så der ligger et ansvar der hos forældrene .

Der er altså en grund til man ikke er voksen som 17 året, ens hjerne er ikke udviklet færdig og man kan ikke se alle problemerne i fremtiden - hvis forældrene slipper deres børn på det her tidspunkt - eller ligefrem opgiver dem. De skal følges tæt. Men det er lige så dumt at råbe og skrige af sin teenager. I stedet skal man begynde med at interessere sig for teenagerens hjerne, som i nogle sammenhænge ikke er mere udviklet end et krybdyrs. Så kan man nemlig forstå, hvorfor den unge ikke reagerer på omgivelsernes krav. Tag den unge, som han er. I stedet for at diktere, at dit barn skal et eller andet, så stil spørgsmål i stedet for at give svarene, lyt til den unge, og afvent. De fleste unge vil så selv ræsonnere sig frem til, hvad der er fornuftigt...

#22 af superhunden87 (slettet)

Jeg vil tilslutte mig indvendingen om, at forældre måske ikke bør bære hele ansvaret, men selvfølgelig har de meget at sige - især indtil barnets 13.-14. år i hvert fald. Men den diskussion har I vist efterhånden fået vendt..
Noget andet, der faldt mig i øjnene er, hvad du skriver om motion. Du nævner at man skal sørge for, "at det er underholdning og ikke konkurrence". Det kan virke som flueknepperi fra min side, men jeg synes altså, det er vigtigt at få præciseret, at mange børn (og voksne) netop bliver motiverede af, at der er et indbygget konkurrenceelement - og ville det ikke være synd at tage det fra dem?
Til sidst skriver du desuden, at Danmark er et elendigt land at få hjælp til overvægt; det kan meget vel tænkes, at det er svært, men sammenlignet med andre lande ser det vel meget godt ud..? Hvis ikke, skulle du næsten have noget dokumentation (i form af en henvisning til en undersøgelse eller lignende) for at underbygge din påstand - den er forholdsvis kontroversiel, så hvis du ikke underbygger den, vil den være supernem at skyde ned.
I øvrigt ser det da fint ud; det kommer tydeligt til udtryk, at du selv er mærket af dine erfaringer, hvilket klart forstærker tekstens budskab.
Hvor har du i sinde at sende teksten til?

#23 af Livsændring (slettet)

superhunden87:

Når man ser på de fleste overvægtige børn der er blevet mobbet hele livet så vil et nederlag i en konkurrence kunne knække barnet men det er jo en generalisering og ja man skal være individuel.

Sidder med en rapport omkring fra behandlinger fra Jens-Christian Holm så har beviser så kan godt være jeg skal henvise til det :)

Det er kun et udkast os derfor jeg har lagt den herind så jeg kan få noget respons og forbedre den.

Jeg skal bruge den i et projekt i Aalborg der handler om overvægtige unge. Og så ville jeg os sende den ud til en avis eller et blad - kom med et godt forslag hvis du har :)

#24 af Wolfgirl (slettet)

Jeg er både enig og uenig i konkurrence-delen. Jeg bliver klart motiveret hvis jeg i idræt scorer topkarakterer og ros fra læren eller vinder et løb/er hurtigst/bedst eller lignende i en bip-test eller whatever. Men alle kan jo ikke være bedst/dygtige og hvad så med de andre? Personligt bliver jeg demotiveret af ting jeg gang på gang bliver trynet i. Hvis jeg konsekvent bliver valgt sidst til rundbold eller kommer luntende efter de andre og føler mig som en taber, så vil jeg nok have lyst til helt at give op eller undgå fysisk aktivitet da det åbenbart ikke er min boldgade.
Nogle er måske indstillet anderledes og tager det som en udfordring hvis de er dårlige til noget, men man skal være opmærksom på at det langtfra er alle, der reagerer sådan. Og igen her skal idrætslærerne være gode til at gå ind og bygge det overvægtige barns selvtillid op og hjælpe barnet med at forstå at den godt kan blive bedre eller at det ikke nødvendigvis er vigtigt at være bedst for at kunne nyde fysisk aktivitet. Børn og deres indstilling til konkurrence er vel meget forskellig..

#25 af calcit

Det er forældrenes ansvar.....og grundlagt i starten af livet.De første år.
Det er forældrenes svigt at give los - ikke at kunne sige nej. Overvægt forfølger som regel en resten af livet.

#26 af loseandwin (slettet)

Her er jeg altså enig med BMS. det er begrænset hvad forældre kan gøre når man selv begynder at tjene penge.

Min mor og mine søskende har altid været tynde, og vi har altid spist sundt. men da jeg som 13 årig begyndte at tjene mine egne penge, begyndte min vægt at stige.
Jeg har om nogen lært vigtigheden af sund mad i min barndom, og alligevel endte jeg med at veje 80 kg. som 15 årig...
Det er langt fra kun forældrene ansvar. Mest ens eget men også samfundets. f.eks. spiste jeg altid pomfritter efter håndbold træning....

Jeg synes at hvis man er 22 (eller 20 som mig) år gammel, så skal man altså til at tage ansvar for ens eget liv, og lade være med at give andre skylden for at man propper for meget mad i munden.

Men ellers rigtig godt indlæg :)

#27 af Fluffy82

Rigtig godt indlæg, og jeg tror det er et frisk pust i debatten at det kommer fra en som selv har været turen igennem.

Selv var jeg ikke overvægtig som barn eller ung, men havde da en lang periode (tror fra omkring 13-14 år måske tidligere) hvor jeg købte slik og spiste i smug. I første omgang betød det ikke noget, men da jeg så flyttede hjemmefra og blev lidt ældre gik det pludselig galt... min pointe med dette er at jeg giver alle kommentarerne om at det er svært at styre teenagere ret.

Til gengæld ville jeg måske vinkle din tekst lidt mere over imod at det er vigtigt for forældrene at give deres børn nogle sunde vaner mens de er små/yngre. Inkludere dem i den sunde madlavning og lære dem at vælge sundt, så det bliver helt naturligt for dem når de bliver ældre. Mange er måske opvokset med mors variende/mærkelige/kedelige slankekure og selvom det er sundt, er det nok ikke den bedste måde at få lyst til at leve sundt.
Personligt tror jeg ikke på den alt for restriktive holdning omkring slik og fastfood. Det skal selvfølgelig styres, men ikke udelukkes helt. For "når de andre må" skaber det bare en modreaktion når de unge selv får penge og kan træffe valget.

Og især som teenager handler det jo også om at mange spiser på grund af andre problemer, så det handler også om at få opbygget et tillidsforhold til sine børn, så de snakker om problemerne fremfor at spise sig ud af dem, og lade dem vokse sig kæmpe store. Men det er måske i virkeligheden en anden og længere diskussion ;)

#28 af Fluffy82

... og Silverchair: Jeg vil skam også give dig ret ;) ... og tror faktisk ikke det er en så unormal situation du beskriver. Kan i hvert fald selv genkende den, selvom det ikke ligefrem var ædeflip, og jeg ikke blev overvægtig af det dengang.

#29 af Wolfgirl (slettet)

Ja det er SÅ sandt med den modreaktion. Det var det HELT samme for mig. Slik og junk var altid BANDLYST da jeg var lille, min mor var helt hysterisk med kost og hvad jeg puttede i munden, ikke pga fedme osv, men der var ikke dét der ikke kunne være med maden. Jeg glemmer aldrig at jeg som 6årig sad til en børnefødselsdag og nægtede at spise vingummi og de voksne gloede underligt på mig da jeg sagde 'jamen min mor siger at jeg får kogalskab af gelatinen'.
Ligeledes fik jeg madpakke med hvis de andre skulle have pizza osv. Og slik var der intet der hed, eller sodavand hjemme hos mig. Hvis vi skulle have noget var det en hjemmebagt kage vi vidste præcis hvad der var i.

Så i kan tænke jer hvad der skete da jeg fik udgangstilladelse i spisepausen i de store klasser og da jeg begyndte at tjene penge selv... Gud alle de døre der åbnede sig for mig..

#30 af Ablanu

Må give folk ret i de mange indvendinger.. Og nej, jeg tror faktisk ikke, det det er unormalt. Det er ikke nødvendigvis alle der køber for 50 kr slik om dagen og æder det, men jeg tror alligevel mange køber noget usundt uden forældrene ved det.
Og nej, løsningen er ikke at tage de unges hævekort, for det lærer de ikke noget af - det er det med forbuddet igen, så ender man med at storforbruge, når man først får kortet igen (hvilket ikke kun giver problemer med sundheden, også økonomien).
Desuden vil det enten fjerne deres incitament til at arbejde eller gøre dem godt og grundigt mugne. Som Fluffy siger, så er det bedre at lave et godt forhold mellem forældre og barn, det kan både mindske problemet, og give mulighed for at snakke om tingene (i stedet for at spise problemerne 'væk').

Det er rigtigt, at forældre gerne skal give deres børn et godt forhold til mad fra starten af.
I min verden omhandler det ingen sultekure, fastfood som en sjældenhed, børnene med i køkkenet osv, ting der gør, at de får mulighed for at leve sundt, når de vokser op og/eller flytter hjemmefra. Og så selvfølgelig gerne noget med at lære dem lidt økonomi, så de kan regne ud, at maden ikke er gratis, og at det er godt at spare.