Jeg ved ikke om strækmærker helt forsvinder, men de blegner over tid. Jeg havde selv en voldsom vækst periode vægtmæssigt og huden kunne slet ikke følge med. Det er dog de færreste af strækmærkerne der stadig er lyserøde nu efter to år. Det der er tilbage når jeg kigger på huden, er zigzaggede, tynde furer. Ligesom arvæv der synker.
Jeg har lært i stedet for at stå foran spejlet og se de mange fejl, og tro mig, jeg finder mange, ligesom du har gjort, så finder jeg de ting jeg godt kan lide. Selv da vægten var på det højeste var jeg glad for håret, og for mine øjne når jeg smilede. Ja, jeg står stadig og holder øje med kroppens status quo foran spejlet, men jeg husker også at se på de positive ting, og med vægttabet kommer der nye positive ting. Ansigtet er ikke så opsvulmet, min kæbe er mere tydelig, den slags ting glædes jeg over, og er spændt på hvordan det kommer til at se ud når jeg når ned på idealvægten.
#2 af silvercocker
Jeg var engang åleslank og kunne ikke tage på. Nu er jeg bare fed og ulækker.
Jeg prøver at holde motivationen oppe og jeg kommer da også afsted til træning og spiser sundt. Men det giver mig blot en stor nedtur når jeg ser mig selv i spejlet i centret, særligt efter bad. Jeg HADER min krop SÅ meget. Jeg synes det er flovt hvis andre ser den så tit cykler jeg hellere hjem og tager bad.
Det er kun 10-15 kilo der sidder på sidebenene men de sidder så uheldigt! Har rygdeller og dobbelthage og en kæmpe mave og stor bagdel der står lige ud i luften og skriger til folk. Er så mega flov :(
Jeg bryder mig ikke om at vise min krop til min kæreste så han har ikke rigtig set den i 4 mdr!!
Jeg har tabt mig 4,2 kg og er da stolt men ikke særlig meget. Glæden er kun kortvarig efter jeg har været en tur på vægten. Så er det tilbage til at føle skam og had over min fede krop. Har desværre også taget kiloene på hurtigt, så har de grimmeste strækmærker på baller, siden af lårene, inderlår, og lidt på brysterne. Det er bare IKKE pænt!
Jeg ville ønske jeg var en af dem der bar mine kilo med knusende ro og selvtillid, en tro på at selvom min krop har forandret sig, så er jeg stadig flot og dejlig. Det kan jeg bare ikke! Jeg HADER min krop og er ked over at sådan en dejlig person som jeg er spærret inde i den her ladeport.
Hvad gør i for at holde humøret højt??