Nej - det kender jeg godt - i disse dage spiser jeg også lidt under mit basalstofskifte og føler egentlig heller ikke sult til mere, men det er kun en overgang - jeg har trappet motionen op, så lige om lidt så kan jeg omsætte lidt mere - kroppen skal lige følge med.
Jeg tænker bare, hvordan du sammensætter din energi i dine måltider. Jeg ved godt at Lone her på siden følger de officielle kostråd, og jeg skal ikke anbefale eller råde andre til ikke også at følge dem. Men når jeg taber mig har jeg altid erstattet noget af fedtet med protein - men jeg motionerer jo også. Dvs. jeg får altid en sur smiley i madoversigten ved energifordelingen, men det overlever jeg nok.
Men når du taler om kalorier, så er det jo ikke ligegyldigt om det er kalorier fra fedt, sukker, andre kulhydrater eller proteiner.
En anden ting: Mange er lidt kulhydrat-forskrækkede (efter at Atkins har bildt dem en masse sludder ind). Det er der efter min mening ingen grund til - kulhydrater er det brændstof vi lever af - og når man dyrker motion - hvilket jeg jo har postuleret er en selvfølgelighed under et væggtab - så skal man altså bruge kulhydrater. Det der til gengæld IKKE er ligemeget mht. kulhydrater, er den hastighed hvormed de optages i kroppen.
Man taler om et "GI"-tal (Glykæmisk Index) - det tal siger noget om hvor hurtigt en fødevares kulhydrater optages i blodet. Jo højere tal, jo hurtigere. Man taler også om hurtige og langsomme.
Cykelryttere indtager masser af hurtige kulhydrater under løb, da de hele tiden skal erstatte den energi de bruger med nyt - og derfor ikke kan vente længe på fordøjelse og optagelse i blodbanen.
Problemet - især under vægttab - er at de varer med et højt GI ikke er særligt gode for os. De gør nemlig det, at de får blodsukkeret til at stige meget højt og meget hurtigt. Kroppen reagerer ved at udskille mere insulin som modsvar - og det betyder at man får en ret kraftig og hurtig sænkning af blodsukkeret efter kort tid. Så er man igen sulten, og stofskiftet går i kuk... Faren for mange med et blodsukker der går op og ned hele tiden, er at de spiser mere end de bør (så ikke et problem for dig, men stofskiftet går også op og ned).
Det bedste er at sikre at man har et stabilt og tilstrækkeligt højt blodsukkerniveau uden de store udsving i løbet af en dag. Og det sikrer man ved at spise fødevarer med et lavt GI og huske at spise mellemmåtider - så holder man blodsukkeret stabil og stofskiftet er generelt højere i løbet af et døgn - og dermed også fedt forbrændingen.
De fødevarer vi skal undgå er bla. HVIDT BRØD (det skaber også problemer med fordøjelsen), hvide ris og hvid pasta. Erstat det med rugbrød (og glem mange af de såkaldt "grove brød", der bare er et hvedebrød i forklædning, med lidt sigtemel eller lidt korn som alibi. DROP alt andet brød end rugbrød!!!!! Erstat ris med brune ris og pasta med fuldkornpasta. Så er der nogen, der siger at fuldkornspasta er noget dyrere end almindeligt. Det er det også, men Fakta har det tit til en overkommelig pris - og så skal man regne med at man faktisk spiser noget mindre end man troede man kunne - det mætter helt fantastisk.
Spis heller ikke bananer eller sharon-frugter - de booster blodsukkeret helt vild - og bananer stopper fordøjelsen - og uden det skal lyde ulækkert, så har kampvægten jo også lidt at sige med hvor meget mad vi gemmer i tarmene og har svært ved at komme af med. Noget hvidt brød kan være mange dage undervejs.... Så er der lidt vægt at hente der, så anbefaler jeg: økologiske abrikoser fra Urte Kram (fås bl.a. i Brugsen) - et par håndfulde af dem smager pragtfuld og det får "gang i sagerne...)
#12 af Calle (slettet)
Jeg kan simpelthen ikke spise mere. Det er underligt, men det kan jeg ikke. Hvis jeg dyrker kraftig motion, så spiser jeg automastisk mere. Jeg tror grunden til, at jeg ikke kan spise mere er, at jeg ikke laver noget meget fysisk i løbet af dagen. Nogen dage er meget stille dage og andre (når kroppen kan holde til det) mere fysiske, så mit madforbrug svinger :D