Godt på vej:-)
Ja, måske det kan hjælpe dig at huske du startede på 87 kilo så rigtig mange er skrabet af...
Jeg synes selv det kan være godt at læse sin egne tråd og genfinde den solthed og glæde der er ved at opnå vægttabet... -det være sagt, så ja tror alle herinde har noget med at spise med følelserne....
For mig "vrker" det kun hvis jeg kun er i en lille ubalance, er jeg meget træt, stresset, ked af det, deprimeret, sprudlende glad, eller spændt, - så er ædespalten lukket 100 %!!!
Men sidder jeg i hyggeligt selvskab, og så er det sværre at holde mig på dydens smalle sti;-)
#12 af bruger slettet
Det lyder som en kliche men jeg tror problemet det stammer fra barndommen. Jeg voksede op hos min far og fik næsten aldrig mad jeg godt kunne lide. Der var da pålæg i køleskabet men det var spegepølse, leverpostej og røget medister og det kunne jeg ikke lide. Altså helt ærligt hvad kunne der ske ved at købe noget hamburgerryg? Og aftensmaden, jeg var altså kræsen og vi blev altid tvunget til at spise. men når jeg var på besøg hos min mor så fik jeg en masse jeg godt kunne lide, så derfor tror jeg at det stammer derfra. Desuden havde jeg det generelt ikke godt hos min far, så dårlig mad er lig utryghed mens god mad er lig med tryghed i min verden. Så jeg ved godt hvad problemet er jeg ved bare ikke hvordan jeg skal bearbejde det.