Hej Twixen.
Jamen, det var da dejligt :-)
Jeg ved ikke om det har noget at gøre med mit tidligere "sportsliv", det kan da godt være.
Men det er i hvert fald super dejligt, at kunne røre sig samtidigt med et vægttab, det gør det lidt nemmere. Selvfølgelig kan jeg ikke løbe en længere distance og lign, men almindelig motion, det klarer jeg snildt :D
Har en krudtugle af en stor hund, som skal have meget motion. Det får han. Går lange ture med ham hver dag. Og kan sagtens lege og løbe lidt med ham. Det må være god motion, indtil jeg får mod på at tage i fitnesscenter.
I går havde jeg ellers en kæmpe krise. Ikke madmæssigt, at jeg havde lyst til at spise, men læste noget på internettet, som bar gjorde mig så ulykkelig!
Fandt en side omkring overspisningen, som bare ramte plet, omkring alt hvad jeg føler. Men der stod "desværre" også noget om, at slankning og "overfokusering" på mad, kalorier osv var en del af spiseforstyrrelsen. Det slog mig helt ud, for blev straks angst, for at det så alligevel ikke kan lykkes for mig?
Jeg er meget afklaret med, at jeg har en masse problemer, som jeg skal have hjælp til! Det er bare så hulens svært at få den. Der er ikke noget tilbud til mig i det offentlige, jeg bliver afvist hver gang, pga af jeg er for "svært et tilfælde". Rigshospitalet, som jeg har gået på, henviser mig til det eneste offentlige behandlingssted (der hvor jeg har fået afslag 2 gange), da de ikke mener de kan hjælpe mig. Behandlingsstedet henviser mig tilbage til rigshospitalet? WHAT?
Jeg har gået hos et utal af privatpraktiserende psykologer og psykiatere, men intet har haft en positiv virkning. Min læge river sig i håret, når jeg kommer på besøg, da han efterhånden ikke aner, hvad han skal stille op. Kommunen ved heller ikke, hvad de skal gøre. I så mange år har mine forældre og jeg selv kørt det hele, uden om det offentlige. Selv betalt hver en krone, men nu trænger vi bare til hjælp, kan det virkelig være rigtigt at der ikke er nogle tilbud?
Har selv fundet et behandlingssted, men det er ikke godkendt af sygesikringen og det koster spidsen af en jetjæger.
Det kan sommetider være så frustrerende.
Men nu kører jeg på selv, og så må jeg finde hjælpen hen ad vejen. Og denne gang skal det være sidste gang, jeg taber mig. Har før både haft vægttab på 20, 30 og 40 kg ad gangen.
Jeg har ingen venner, ingen kæreste og har i den grad ikke noget socialt liv. ØV..
Førhen når jeg har tabt mig, har det hele været bedre, jeg har haft noget social omgang. Men har altid taget på igen.
Nå, men det var vist nok frustrationer, der kom ud der.
#12 af Stingo (slettet)
Jeg har læst din historie, og jeg fik afkræftet en fordom, jeg havde. At du med din størrelse er så fysisk aktiv uden problemer! Det er ikke en fordom, jeg egentlig har tænkt over, at jeg har haft, men da du skrev om dine aktiviteter, og at du laver alle de her ting uden problemer. Det er sgu fedt :-) Mon din tid med eliteidræt har noget at gøre med dette?
Ang. dit spørgsmål om kalorieindtag. Jeg synes, det er lidt svært at svare på. Vi kender din højde og din vægt, men jeg mangler konkret information om din aktivitetsniveau, og også information om, hvor meget du gerne vil tabe dig om ugen.
Har du tjekket maditals funktioner ud? Jeg mener, at man kan beregne sit energitag + forbrug i forhold til vægttab. Hvad siger I andre?