God aften DK - vægttab 80 kg

Du læser en tråd i debat > vægttab 10+


#1
God aften DK - vægttab 80 kg
Så I God aften Danmark i går, hvor der var en mand, som i løbet af det sidste år har tabt 80 kilo !!!! Han vejer nu 80 kilo, så han har lige halveret sig selv. Jeg tænkte at det måtte jeg da se. De gik meget op i at det var uden pulver og uden dit og dat. Så jeg tænkte at der måske var lidt at komme efter.

Men ak og ve. Der var ikke en skid nyt i det. Han havde trænet rigtig meget - i perioder 3 timer om dagen. Og så havde han levet af grøntsager. Det havde været rigtig hårdt. Men så havde han også i et halvt år tabt 10 kilo om måneden. Hmmm er det kun mig der synes det lyder usundt og som en sur tjans. Hatten af for ham - ingen tvivl om det. Det er sgu godt gået. Men så surt behøver det jo ikke at være -sådan tænker jeg da i hvert tilfælde. Han skulle bare have været på madital. Så havde det måske taget 2 år i stedet for 1, men så havde det ikke været surt hele vejen igennem.

Mon livsstilen er fulgt med ? Eller har det været surt og nu er det endelig slut og så ender han hvor han startede. Man må da håbe at han i året der er gået har fået nogle gode vaner trods alt eller stopper op hvis vægtkurven pludselig vender opad igen.

Det tankevækkende var at hans kæreste - støtten gennem hele kuren og hende der havde sat ham igang - hun så ikke ud til at have tabt et eneste kilo. Tror faktisk at hun vejer noget mere end ham på nuværende tidspunkt. Men der stod dog også i nogle kommentarer på skærmen at her pr 1. januar er hun begyndt at tage med i motionscentret. Det kan bare undre mig at hans sunde kostvaner ikke har gjort mere for hendes vægt.

Andre der så det ? Andre der gjorde nogle tanker ? Jeg sad bare og blev endnu mere glad for madital.

Kh Karina
16 år13. februar 2008 kl. 09:49
#2
re: God aften DK - vægttab 80 kg
Desværre, jeg så det ikke.

Men jeg forstår godt at hvis man har en kraftig overvægt - at man så gerne vil have sat skub i tingene. 20 kilo kan man sagtens smide i løbet af et år men 80... så tror jeg også hellere at jeg ville bruge lidt mere tid, energi og "surhed" på det og så få det gjort lidt hurtigere. I det mindste gjorde han arbejdet - det var ikke nogen mirakelkur.

Når det er sagt, så .. nej.. han har ikke lært at spise sundt. Men han har lært at dyrke motion og hvis han bliver ved med det (i en måske mere moderat form) så kan han godt lære at spise normalt og sundt her bagefter kuren. Og ja, det er godt nok hurtigt. Det er 1½ kilo om ugen hver uge, hele året rundt. Lyder usundt, men ikke så usundt som at slæbe rundt med en ekstra mand om livet :-)

Du har ret, dog. Madital er et fantastisk redskab og jeg kunne slet ikke have tabt mig uden.
16 år13. februar 2008 kl. 11:14
#3
re: God aften DK - vægttab 80 kg
Mænd må tabe 1½-2 kg om ugen hvor det stadig betragtes som et sundt vægttab. Kvinder ½-1 kg om ugen.

Jeg synes man skal gøre det der virker bedst for en men man skal huske at skifte livsstil efter kuren. Jeg så ikke det program. Nu hvor han har været på tv vil han nok gøre mere for at holde vægten nede da det nok er pinligt at fremmede påpeger det hvis han tager på.
16 år13. februar 2008 kl. 12:09
#4
re: God aften DK - vægttab 80 kg
Ej, det ville jeg godt have set, du må egentlig godt give et praj hvis du ser at der kommer noget rigtig spændende omkring vægttab, som kunne interessere os andre. Kun hvis du gider selvfølgelig, jeg er bare ikke selv ret god til at få kigget i TV-oversigten.

Jeg kan godt se at når det er så meget man skal smide så må det godt gå lidt hurtigere, i hvert fald de første 40 - 50 kg (!!!)
Mærkeligt med konen, det er da underligt at hun ikke automatisk har tabt sig også. Synd faktisk. (Jeg ville da benytte lejligheden og springe med på vognen).

At han har været i TV gør intet til om han holder vægten, det er andre faktorer der afgør det, tror jeg, selvfølgelig alt efter temperament.
Tænk blot på "Livet er fedt". Der var så vidt jeg ved ikke én af deltagerne som kunne holde tabet efter programmet var slut og det selvom der kom en opfølgning året efter. (Jo forresten der var én, den yngste).

Der var endda én - Merete, som tog ud og holdt foredrag og satte ting igang i kommunen - alligevel lykkedes det ikke for hende.
Det allerværste var, at der sågar var en der døde af sin overvægt, det var frygteligt, synes jeg. Man følte virkelig at man kendte de mennesker tilsidst.

Det kunne være interessant at høre hvordan det går dem idag, men deres TV optræden hjalp dem desværre ikke til at holde deres tab.
16 år13. februar 2008 kl. 15:39
#5
re: God aften DK - vægttab 80 kg
Hm... Min mand har tabt sig mens jeg har været på kur. Det skyldes dels at han spiser meget mindre slik og guf fordi det jo ikke er noget ved at spise alene og dels fordi vi er meget mere opmærksomme på at spise magert kød - og han har så af sig selv valgt at spise mindre portioner. Han spiser kun grøntsagerne hvis de frister ham - hvilket ikke altid er tilfældet men nogen gange er det. Og så siger han at han vil have først fordi: "Ellers spiser du det jo alt sammen". hehe

Han spiser ellers kage hver dag på arbejde og ofte lun mad til frokost. Han har stadig tabt sig. Han mener selv at han kan tabe sig fordi han tager dynes af om natten (i søvne) og så skal der jo lidt mere energi til for at holde ham varm. Mig derimod, putter mig ned under dynen så kun næsen stikke over :-)
16 år13. februar 2008 kl. 19:03
#6
re: God aften DK - vægttab 80 kg
Spacy - jeg vil skam meget gerne dele med jer når jeg ser at der kommer noget i TV. Men det her så jeg kun lige tilfældigt i sidste øjeblik, så det var ikke til at nå at poste noget om det. Men jeg skal nok være opmærksom på at skrive hvis der er noget jeg opdager inden det er for sent. Håber alle andre gør det samme ;-)

Du har nok ret med det med TV. Jeg havde helt glemt de folk fra livet er fedt. Sørgeligt at de ikke har kunnet holde deres vægttab. Ja og tragisk at en døde af sin overvægt. Det er jo helt vildt.

Kh Karina
16 år13. februar 2008 kl. 20:08
#7
re: God aften DK - vægttab 80 kg
Det er vel nok trist at de der shows ikke hjælper efter tv tiden er slut. Jeg har ikke set dem men jeg kunne forestille mig de ikke snakker med en psykolog eller noget samtidig med vægttabet? Den egentlige grund til at tage på er for mange ikke maden i sig selv men fordi de bruger maden som medicin og trøst.
16 år13. februar 2008 kl. 21:43
#8
re: God aften DK - vægttab 80 kg
Jeg ved ikke... jeg synes nok at det mest sørgelige ved Livet Er Fedt var at de folk overhovedet stillede op til sådan en udsendelsesrække i første omgang. Jeg så nogle "episoder" og for nogen af dem så var det ret følelsesladet. Ikke på vilkår om jeg ville lade mig sådan udstille.

Hvis jeg skulle stille op til sådan en omgang, så skulle DR betale mig nok penge til at få lavet et par operationer i Tyskland - så havde jeg da det at falde tilbage på.

Jeg kan godt huske hende den unge der tabte sig. Endte hun ikke som fitness-instruktør ? (stakkels barn ;-).
16 år14. februar 2008 kl. 08:29
#9
re: God aften DK - vægttab 80 kg
Ikke fordi jeg fulgte med i det (løgn, jeg ved det godt), Men der var faktisk en lidt ældre dame med i den første serie af "livet er fedt" som klippede af et målebånd hver gang hun tabte et kilo. Men da hun holdt vægten, så var hun jo ikke spændende mere, så hun var slet ikke med i anden omgang. Tror måske man så hende en enkelt gang. Det var der nemlig ingen drama i.
16 år17. februar 2008 kl. 13:13
#10
re: God aften DK - vægttab 80 kg
De ville nok lynhurtigt miste seere på at fortælle om en person der følger en god diet og dyrker tilpas motion hver dag uden nogen former for kamp.

16 år18. februar 2008 kl. 09:27



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });