" halvgammel" spiseforstyrret..mon nogen som mig ??

#1 af Anonym

Hej allesammen
Jeg er det man kan kalde en atypisk anoretiker , dvs. er 38 år og fik diagnosen for ca. 4 år siden.Har dog siden jeg var teenager haft et underligt forhold til mad . Det atypiske ligger ikke kun i min alder , men også at jeg trods en vægt på nu 47 kg ( fordelt på 171 cm.) aligevel har kunnet få en hverdag som alenemor til 2 teenagepiger til at fungere...med et krævende job osv. Men det piner mig at jeg har så svært ved at komme ud af dette helvede...og det er på HØJE tid at gøre noget seriøst ved mit madindtag ( psykolog er afprøvet gennem længere tid uden virkning..)Især af hensyn til mine piger...som er begyndt at påtale min undervægt jævnligt...man er jo ikke ligefrem et godt forbillede vel ???
Men jeg er utroligt dårlig til at finde ud af præcis hvad jeg skal spise for at tage på , på en jævn måde ...så mit sind kan følge med , uden at gå i panik ...og dermed tilbage i de gamle dødsyge mønstre....Jeg håber nogen kan råde mig lidt her. knus

#2 af sqzee (slettet)

Hvad med at spise RIGTIG SUNDT. Det lyder da godt ikke? At ud kan fortælle digselv og andre at du spiser rigtig sundt? Det kan der ikke være noget galt i. Det er jo det alle vil have. At være sund.

Sunde ting som fks: advocado, alle typer nødder, mørk chocolade i små mængder. Forstår du hvor jeg vil hen? Du skal ikke tage på ved hjælp af usunde ting og junk (altså det ville være fint med mig, men jeg tror ikke det ville med dig) men du skal tage på ved hjælp af sunde kalorieholdige ting. Jeg kan lige nu ikke finde på flere (er en smule træt :)) men giver det mening?

#3 af sivet (slettet)

tak for din respons...jo , det er også sådan jeg har tænkt..altså gå igang med de sunde ting. Håber det er en hjælp at få det nedskrevet herinde , man får li´som også øjnene op for hvad det egentlig er man indtager , på en helt anden måde end når man bare går og småspiser hele tiden...Og det føles rart at gøre noget aktivt selv...Hidtil har jeg været slem til at spise meget lidt , men ekstremt usundt ...og det samme mad i lange perioder.

#4 af Girl next door

Var det noget at gå til en diætist?

Når det nu ikke hjælper med psykologen, så tænker jeg lidt at du skal ha' noget professionel hjælp til at komme videre derfra hvor du er nu.

Jeg ved godt det er dyrt, og måske skal du også først finde den rigtige diætist der forstår spiseforstyrrelsernes dilemma, men jeg tror det er godt givet ud i sidste ende.

Gør noget godt for dig selv - også selvom det kan være svært :-)

#5 af sivet (slettet)

Kunne rigtig godt tænke mig at finde en diætist med forstand på spiseforstyrrelser...er der nogen der har et godt link/ kender en god diætist , som man kan kommunikere med over nettet , da jeg bor ret isoleret på en ø ??? Vil selvfølgelig gerne betale hvad det koster !!

#6 af Girl next door

Jeg tror det er ligesom med alt andet. Man er nødt til at finde den, der passer til én selv. Kig på nettet, skriv en mail til dem og spørg om de kender til spiseforstyrrelser. Kig i telefonbogen osv og så er det bare med at finde den diætist der passer til dig :-)

#7 af bruger slettet

Jeg har gået hos en diætist med forstand på spiseforstyrrelser, hun behandler faktisk kun spiseforstyrrede. Men det er muligvis kun et center for unge, men jeg er ikke sikker.

Uanset hvad så får jeg det gratis, staten betaler for mig. Du skal bare bede din læge om at få dig skrevet op, så betaler sygesikringen det vist uanset hvor gammel du er :-)

#8 af sivet (slettet)

Tak det vil jeg prøve.. Håber det er gået godt for dig , ved hvor svært det er og hvor svært det kan være for andre at forstå !!
knus

#9 af bruger slettet

Det er gået rigtig godt for mig :-)
Jeg vil sige at jeg synes ikke at psykologbehandlingen har gjort noget for mig, en diætist kan give meget mere gavn, fordi hun kan sætte tingene sort på hvidt for én, med fakta og ikke kun "hmm du gør sikkert det her fordi, og måske, og det kan være"..

Med en diætist kan man ikke rigtig løbe udenom. Det er også en god ide at få lavet en undersøgelse af sin krop og se om man har taget skade. Hvis man har, er alene dét en enorm motivation til at få det bedre.

Jeg fik lavet sådan en undersøgelse, heldigvis var der ikke sket noget forfærdeligt, men det var kun rent held, for det ville kun være et spørgsmål om tid, fik jeg at vide. og det satte altså fut i numsen på mig, og jeg vil vove at påstå at jeg efter 3 års spiseforstyrrelser, blev mere eller mindre rask på en måned... Meget har i hvert fald ændret sig, og jeg har det bedre end længe :D

#10 af sivet (slettet)

Fantastisk , hvor er det motiverende at høre...at det virkelig kan lade sig gøre , at komme helskindet fra det her. Jeg har også prøvet psykolog og jeg blev bare så uendelig træt af det evendelige navlepilleri og selvynk. Er nok også den type , der skal have det sort på hvidt...hellere et spark i røven ( undskyld mit franske ) end det der : " jeg hører du siger "!!!