Psykisk velvære

#1 af Nuseren (slettet)

Er der andre herinde der har tendenser til depression?
Jeg vil ikke gå til lægen, fordi jeg er bange for at blive stemplet og så har min familie ikke brug for at vide, hvad jeg går og tumler med, fordi... Ja, jeg synes jeg er egoistisk nok anlagt.
Er der nogen der har oplevet disse symptomer (som jeg):

- Lammelse af håbløshed -- jeg kan sidde stille i lang tid og få en ud af kroppen-oplevelse hvor jeg ikke kan bevæge mig af tristhed. De varer typisk halve-hele timer og kan komme igen hver 3.-14. dag.
- Håbløsheden rammer mig ofte lige pludselig - dvs. jeg ikke synes der er noget der udløser det
- Jeg synes ekstremt lidt om mig selv, når jeg har det sådan. Jeg føler mig ærlig talt som det værste menneske her på jorden. Jeg har lyst til at gå fra hus og hjem og efterlade alle og flytte i en lejlighed alene, hvor folk bare skal lade mig være. Og så vil jeg helst holde helt op med at spise.
- Bagefter (nu) synes jeg, at det er fuldstændig latterligt at jeg lige har tænkt sådan og så får jeg dårlig samvittighed over for mit barn og min kæreste, fordi jeg kan tænke så dårligt og så meget om mig selv.
- Jeg får lyst til at trøstespise, overspise - men jeg gør det typisk senere på dagen, fordi jeg ikke synes om at gøre det med det samme. - En eller anden regel jeg har med mig selv.

Jeg ved godt, at jeg er fuldstændig underlig. Men det kunne være rart, hvis der er nogen, der kan fortælle mig, hvis de har haft det på samme måde? Eller... Kan pege på, hvad jeg fejler?

#2 af bruger slettet

Har selv haft en svær depression, derfor mit kendskab til det du skriver. Kender til alt det du beskriver - det er typiske depressions symptomer. Og noget af det du beskriver, plejer jeg og kalde nedture - og de er ganske forfærdelige at komme igennem.

Min klare holdning er at du skal have den ene aller anden slags behandling. Og finde ud af hvorfor du har det / har haft det sådan, som du har/ haft det, så det kan blive bearbejdet. Hvis jeg ikke havde fået behandling, var jeg aldrig blevet rask igen.

Jeg har set du ikke vil gå til lægen - men min erfaring er, også igennem mit erhvervs liv, at det kommer igen og næste gang bliver det måske en værre depression, hvor du vil komme længere ned. Der altid en eller flere årsager til man får en depression. Du fortæller, du har lyst til / behov for, at trøstespise - og det tyder også på at der er nogle følelser, du forsøger og holde på afstand, og dulmer din smerte med maden.

Der er meget man kan gøre for at forbygge nye depressioner.

- sunde fedtstoffer , fiskeolie
- løbetræning
- gåture i solskin
- følelsmæssigt stabilt liv
- lev så stressfrit som muligt
- sund kost
- gode oplevelser

Jeg ved godt det ikke lige var det du ønskede og høre, det med jeg synes du skal overveje og gå i behandling, men jeg har selv været der og er i dag rask og forbygger på alle de nævnte måder. Jeg var næsten syg i 3 år, og er lige kommet ud på den anden side. I dag bruger jeg ingen stimulanser i form af at trøstespise, ryge eller noget. Jeg har fundet ud af hvad min depression handlede om og har igennem terapi fået rigtig mange ting banket på plads, jeg havde ikke klaret mig uden medicisk behandling heller - og har fået mange andre slags behandlinger i forløbet.

Det er efter min mening aldrig egoistisk, at ville enten have behandling eller ændret nogle adfærdsmønster. Det kommer jo også din familie til gode, at du trives og ikke kommer ned i et sort hul, hvor du ender med i din depressive tilstand og gå fra dem.

Jeg vil i hvert fald ønske dig alt godt herfra :-) Og jeg føler med dig.

Mange hilsner fra mig :-)

#3 af calcit

Det kan sagtens være stofskifte relateret. Man kan godt have en flig af det uden ren diagnose.....som jeg har. Man kan være i underskud af vitaminer og mineraler. Årstiden har betydning det har været en lang vinter....Sørg for at komme ud i luften ikke mindst når daglyset er fremme klæd dig i andre farver end sort grå og brun.

#4 af bruger slettet

Det Calcit nævner, kan afklares med blodprøver både stofskiftemæssigt og mangel på vitaminer.

jeg har selv haft en stofskiftesygdom i 7 år, den er nu velbehandlet og minestofskifteværdier liggger normalt, jeg skal passe på med stress og rygning for den ikke bryder ud igen.

Og jeg ved godt symptomerne kan ligne depression, men jeg tror altså ikke det er det, siden du er kommet så langt ud, du ville forlade din familie. Men som sagt der skal kun en blodprøve til, for at opklare det.

#5 af calcit

VIl blot sige at jeg havde symptomerne 2 år før der kunne måles lavt stofskifte....men da det har været en slags forstadier ved og det var det set i bagklogskabens klare lys.

#6 af bruger slettet

Ja sådan er det jo med stofskiftelidelser, jeg gik også et år før jeg fandt ud af at det jeg led af faktisk var en sygdom.
Det er jo ikke lige det man først tænker på - man kan jo heller ikke kende alle sygdommes symptomer.

Min ubehandlede stofskiftesygdom gik kun en vej og det var ned, og ikke op igen sådan som Nuseren beskriver det, hvor hun tænker tilbage, at hun skammer sig over de tanker hun har haft, derfor er det meget tydeligt symptomer på depression og psykisk ubalance. Det var først da min stofskiftesygdom blev medicinskbehandlet at det gik den anden vej. Derfor tror jeg stadig ikke, at det er stofskiftet - men det kan som sagt afklares via egen læge eller endokrinolog.

#7 af Nuseren (slettet)

Tak for svarene.
Det er alle nogle jeg vil tage op til overvejelse. Jeg ved ikke, om jeg er der endnu, hvor jeg rent faktisk vil søge hjælp. Nu er jeg meget ærlig. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kan finde overskud til det for tiden. Jeg har det sådan som jeg havde det tidligere i dag. Det er nu "gået" over igen. Det er forfærdeligt, at jeg kan have det sådan. Jeg føler nu, at de tanker jeg har gjort mig under flippet er fuldkommen hysterisk og latterlig... Gud, hvor er jeg glad for at jeg ikke var fuld eller blandt mennesker...!! :/ Men min mor har faktisk en stofskiftesygdom, så det kan være meget muligt det kan spille ind...?

#8 af bruger slettet

Ja det er som regel arveligt, vi har det også i familien.

Men måske du vil kunne overskue og bare få taget en blodprøve ved lægen vedr. vitaminer og stofskiftetallene, så kan du i hvert fald få det afklaret om det er det. Det kræver også medicinsk behandling. Min moster har også den samme type som Calcit men hun får ikke medicin, hun lever på en meget speciel måde kostmæssigt - for at holde stofskiftet oppe.

#9 af bruger slettet

:-) jeg var ikke helt færdig, ville bare lige sige at du kan jo få støtte herinde så længe du har brug for det. Der er rigtig mange herinde der har prøvet lidt af hvert.

#10 af calcit

Altså min mor var hele livet i mol..../ deprimeret og tålte ikke livsglædenl. Og min endokrinolog spurgte til om andre havde det i familien og der er sammenhænge til diabetes. Da havde jeg haft konstateret lavt stofskifte i 11 år før jeg kom til special læge. Min mormor, som jeg jo ikke har kunnet spørge havde mistanke til mig som barn. Og min mor har gennem mange år fået det man kaldte B sprøjter b vitamin sprøjter, fordi hun ikke kunnne optage dem . Og stofskifte lægen fortalte det er den del af det samme, det jeg mente med en flig. Stress udløste det . Jeg skriver blot dette og det er ikke min mening at " overtage" din tråd som nogen mener man gør . Men mener det er reel viden og det er derfor jeg er her ;-) Jeg genkender godt det at miste kræfterne som man ellers havde....men det kan sikkert skyldes en masse andet..