Aldrig mere tvangsoverspisning! Det ER muligt at blive fri!

#1 af sofiebb164 (slettet)

Jeg troede altid det handlede om at jeg skulle tage mig sammen. Og bare stoppe med at spise når jeg var mæt. Eller bare slappe lidt af og nyde de ting jeg spiste i stedet for at skabe et kæmpe problem ud af min spisning. Men jeg blev ved og ved med at spise for meget, på en måde der virkelig ikke var rar. Jeg havde meget tit ondt i maven fordi jeg havde spist for meget, især kage. Jeg skammede mig over den måde jeg spiste på, og skjulte tit hvad jeg spiste og overspiste når jeg var alene. Det var der jeg fik ro, når jeg var alene og bare kunne spise hvad jeg ville. Og lidt mere, og lidt mere. Men vægten gik jo opad, så jeg måtte træne mere. Jeg vidste godt det ikke var okay. Jeg besluttede mig tit for at stoppe med at overspise, men det lykkedes aldrig. Til sidst var jeg bange for fødselsdagsfester, buffetter, togstationer(hvor jeg altid kom til at købe noget), kage og pizza. Og en masse andre ting. Jeg undlod at tage min pung med på studiet så jeg ikke kom til at købe noget. Så stjal jeg kage fra efterladte kageborde og skammede mig. På cykelture stoppede jeg ved hver eneste bager og måtte købe noget hver sted. Jeg gemte mig i træningscenteret hvor jeg kunne være i sikkerhed, jeg kunne være der 5 timer bare med et par gulerødder, og så vidste jeg at så længe jeg var der gik vægten kun nedad. Jeg gik på kur og lavede regler. Kun grøntsager og kylling. Jeg faldt i igen og igen. Tilbage til kagen. Jeg spiste tit så meget at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Nye regler. Ingen sukker eller hvede eller sødestoffer eller alkohol. Så overspiste jeg i frugt. Så heller ikke frugt, der var for meget sukker i, og jeg kunne ikke styre det. Heller ikke nødder. Kun en portion. Faste tidspunkter jeg kunne spise og intet mellem måltiderne. Jeg kunne holde det lidt. Jeg forklarede min familie hvor vigtigt det var for mig, og de forsøgte at hjælpe mig. Men hver gang jeg var på besøg havde jeg nye regler og de kunne ikke følge med. Og jeg faldt i igen og igen. Jeg dumpede en eksamen fordi jeg ikke kunne andet end at gå frem og tilbage mellem kantinen og computeren, og hade mig selv hele vejen. "Nej, nej, nej, lad nu være! - Nå, nu gør jeg det så igen." Jeg trænede, kontrollerede, tabte mig lidt og tog det hele på, og mere. Større og større desperation hver gang. Jeg prøvede alt. Jeg gik til psykologer og diætister. Jeg var virkelig desperat. Villig til at gøre hvad som helst.

I dag er jeg heldigvis helt ude af tvangsspisnings-helvedet og lever glad og fri. Jeg hjælper andre til at blive fri af tvangsspisning, og jeg fungerer godt på studiet og i min hverdag. Jeg er så taknemmelig for den frihed jeg nu har, og derfor ville jeg gerne dele min historie med jer. Det ER muligt at blive fri!

#2 af biologi c

#3 af bruger slettet

Hvordan gjorde du?

#4 af sofiebb164 (slettet)

Det er lidt svært at forklare på tekst, men en del af det var at indse at jeg havde en form for hul indeni som skal fyldes op med noget andet end mad. Når jeg en gang er tvangsspiser er det altid der jeg vil gå hen for at fylde hullet indeni, når det ikke er fyldt op med noget mere varigt.

#5 af sofiebb164 (slettet)

Du er velkommen til at ringe til mig på 60652282 hvis du vil høre mere, jeg hjælper gerne andre der lider af tvangsspisning til at blive fri.

#6 af sofiebb164 (slettet)

Og jeg skal ikke have noget for det. Jeg er bare så taknemmelig over at der var nogen der hjalp mig og det vil jeg gerne give videre - og at hjælpe andre er en del af det der gør, at jeg kan beholde den frihed jeg har i dag.

#7 af lailadk (slettet)

Tak for dit indlæg
jeg tror at der er rigtigt mange der har det som dig, Stærkt at du skriver om det. Men hvad fylder du så i det hul du har i maven?
Med kærlig hilsen Laila

#8 af Zasies6 (slettet)

Hvis du alligevel har mod på at forsøge at beskrive, hvordan du har opnået at komme ud af den forfærdelige rille, så læser jeg meget gerne med i hvert fald :)