Synd - desværre i overflod

#1 af mostermy (slettet)

Hejsa.

Jeg har behov for lige at dele dette med nogen, for jeg føler det er blevet et problem.

Jeg har holdt min vægt nu i 3 år uden de større problemer. Og holder den i princippet stadig. Den er steget 2 kg. som jeg meget gerne vil af med igen.
Jeg træner 4 gange om ugen, og skifter mellem cardiotræning og muskeltræning. I hverdagen holder jeg en sund og varieret kost. Spiser ca. 1200 kcal om dagen.
Jeg tillader mig at synde i weekenden. Det er stadig sund kost og ikke for meget af det, men når aftenen kommer hopper jeg i slikskålen sammen med mine unger. Og når ungerne så er lagt i seng fortsætter jeg :o(
Mine tanker hjælper mig ikke til at styre det. Desværre modsat. Ofte tænker jeg "når nu jeg allerede er gået skævt og har ødelagt min diæt, hvorfor så ikke gøre det ordentligt???" ... Man skulle tro, at jeg kunne stoppe, når jeg blev "mæt", men nej :o( .. jeg fortsætter til jeg får det fysisk dårligt.

Jeg har masser viljestyrke alle andre steder med dårlige vaner og personlig udvikling, men på dette område er jeg gået flere skridt tilbage.
Jeg har besluttet mig for, at fra i dag, vil jeg holde mig helt fra søde sager og ikke tillade mig at synde på noget tidspunkt - ikke engang i weekenden - for jeg er lidt ligesom en Vianetta is... "Et stykke er aldrig nok"

Jeg føler mig lidt som en sukker-alkoholiker. Når jeg først kommer igang stopper jeg ikke. Skulle man så ikke også gøre som alkholikere? .. slet ikke røre sukker mere?

Any good advice?

#2 af Mrsjag (slettet)

Jeg kender det alt for godt. Alt eller intet.
Jeg har valgt at sige fra til ALT sukker. Det gør det nemmere for mig. Når min sukkergris af en mand spiser chokolade, føler jeg ikke længere afsavn.
Held og lykke med det.

#3 af Lisa71 (slettet)

Hej - Den kender jeg alt for godt, eller rettere kendte. Nu har jeg levet næsten 1 år uden sukker - kan varmt anbefale Charlotte Hartvigs bog : Knæk sukkertrangen! - Den har både konkrete anvisninger og nogle biologiske forklaringer, som jeg har haft meget glæde af. Held og lykke med det.

#4 af 0608

Hej

Jeg føler med dig, for jeg har været præcist samme sted. Efter en del år med en spiseforstyrrelse, hvor kalorieintaget var minimalt, udviklede jeg periodevis overspisning. Dvs. i perioder holdt jeg den stramme diæt, voldsom selvkontrol osv. men når jeg så indtog noget usundt (det kan være svært at undgå, når man f.eks. bliver inviteret til fødselsdag) kunne jeg slet ikke styre det. Jeg overspiste og selvom jeg var mæt, blev jeg ved, til jeg fik det fysisk skidt og det kun hjalp at sove. Så fik jeg total dårlig samvittighed og bandede langt, at jeg ikke kunne kontrollere mig selv.
Jeg tror nu ikke, at problemet løses ved afholdenhed. Det er jo den store selvkontrol i hverdagen, der gør, at man ikke kan styre det, når man endelig under sig noget sødt. For mig hjalp det gevaldigt at "optjene" kalorier, som jeg kunne nyde med god samvittighed. Jeg har regnet ud, at for at holde min idealvægt skal jeg indtage 1800 kcal. I hverdagen indtager jeg kun 1500 kcal og på den måde har jeg fra mandag til fredag "optjent" 1500 kcal, som jeg med god samvittighed bruge lørdag ud over mit alm.kaloriebehov. Det er ret mange kalorier - mere end nok til både dessert og en skål slik (men hvis jeg turde at nedskrive, hvor mange kalorier der røg ned under mine ædeflip før i tiden er 1500 kcal vist ingenting:(
Jeg tæller altså stadigvæk kalorier på de dage, hvor jeg spiser usundt, hvilket gør at jeg stadig er "i kontrol".
Men den dårlige samvittighed er væk og jeg nyder at synde, fordi jeg ved, at jeg ikke sætter min vægt overstyr.
et andet råd som virkede for mig er at købe noget sukkerfrit tyggegummi af den "slikagtige" slags. Så længe man gumler på det, kan man ikke stoppe andet i munden... Husk at når man ryger ud i deciderede ædeflip, så har det meget lidt med mad i sig selv at gøre - og derfor heller ikke sukker-afhængighed. Derimod handler det om psykologiske mekanismer som kroppens måde at reagere på en hverdag fuld af overkontrol godt krydret med skyldfølelse og dårlig samvittighed. Det er disse følelser du skal have vendt til god samvittighed fordi du gør noget godt for dig selv uden at miste selvkontrollen. God arbejdslyst, for det kræver hårdt arbejde at komme tilbage på sporet.

#5 af mostermy (slettet)

Tak for Jeres svar.
Det er altid beroligende, når man hører at andre også har samme tendenser.

Vibz: Du har klart fat i noget essentielt. Der er noget i mig, jeg skal have taget fat på og arbejdet med, så jeg kan nyde med god samvittighed.
Det er nemlig ikke min krop der higer efter søde sager. Ofte har jeg slet ikke sult fornemmelse, når jeg har mine ædeflip. Det er mit hoved. Det er min hjerne og tanker, der higer efter og kredser om søde sager.

I bund og grund har jeg ikke lyst til at leve et liv uden kage, slik og chokolade (bestemt ikke det sidste). For det kan da ikke passe, at jeg ikke kan finde en gylden mellemvej. Jeg vil gerne være livsnyder samtidig med at kunne bevare fornuften over kcal-indtag.

Der er vel kun et at gøre, og det er at komme op på hesten igen og bruge den sunde fornuft :o)

Tak for Jeres svar.

#6 af dot43 (slettet)

Hej
Et lidt forsinket svar: jeg kender alt for godt det med ikke at kunne stoppe.
Jeg har i 1. halvdel af 2010 tabt 30 kg og er nu ikke længere overvægtig. Det går ok med at holde vægten - løber en del, hvilket er med til at bevare vægttabet.
Ædeflip der tidligere var en daglig begivenhed, hvor der nemt røg 2 plader chokolade og en pose karameller ned, er nu sjældnere. Men trangen kommer stadig i ny og næ. Og det har intet med sult at gøre - det er ikke min krop, der forlanger kage, men mit hoved.
Jeg har renset huset for de største fristelser. Ingen kiks, kage eller is. Chips og chokolade må gerne ligge i skabet, for det kan jeg godt lade være, men det er jo individuelt.
Når der nu ikke er kiks at gå amok i, så sker det at jeg falder over æblerne eller yoghurten. 8 æbler eller 2 liter cheasy yoghurt på en aften. Eller en hel pose rosiner eller mandler. Det er selvfølgelig heller ikke smart - men alt andet lige er det bedre for taljen end chokolade. Og så er det nemmere at komme sig over, rent mentalt. Det er dødsygt ikke at kunne stoppe - men det jeg har overspist er da trods alt noget, der er godt for min krop, så jeg behøver ikke slå mig selv så hårdt i hovedet. På den måde bliver et ædeflip ikke til flere dages nedtur, men er hurtigere overstået uden alt for meget dårlig samvittighed. Og går det galt i kage, så må løbeskoene frem. 10 km rask løb, så er jeg og mit ædeflip kvit, og jeg behøver ikke være sur på mig selv.
Og så et sidste fif, der virker ok: for mig er problemet ikke at jeg spiser 4 stykker kage i ny og næ. Det kan vægten sagtens tåle. især når jeg løber så meget. problemet er de gange, hvor jeg ikke selv styrer det. Hvor jeg spiser 4 stykker kage selvom jeg gerne ville være stoppet efter 1 stykke. Jeg øver mig i at skabe situationer, hvor jeg på forhånd beslutter mig for at jeg må/vil spise snold, måske endda i store mængder. Har lige været i rom i 5 dage og havde bestemt at jeg måtte få 3 is om dagen. det var fantasisk at kunne spise 15 is helt uden dårlig samvittighed. Det er på en eller anden måde med til at jeg bedre kan styre flippene på andre tidspunkter.
Måske du kan bruge noget af det :-)

#7 af mostermy (slettet)

Hej Dot.

Tak for dit indlæg og din ærlighed.

Som du selv siger, så er ædeflipsene ikke fordi kroppen mangler det, men fordi hovedet kræver det. Om det er stress, træthed, dårlig selvværd og eller andre psykiske problemer.
Vi takler alle sammen ting forskelligt, og der har jo været en årsag til, at vi i tidernes morgen har været overvægtige/store.

Det er selvfølgelig stadig ikke godt at have disse ædeflip, da de jo viser, at der er et eller andet galt i hovedet. Men jeg synes det er en rigtig god tanke du har fået dig omkring dine ædeflip. Det er da klart meget bedre at spise det du gør i store mængder frem for slik og chokolade.

Jeg har tænkt meget over, hvorfor jeg jævnligt har/havde disse ædeflip, og kom frem til, at det ubehag jeg havde i hovedet, ville blive overskygget af det ubehag jeg får i maven af at spise så meget på en gang.
Efter jeg kom frem til det, har jeg ikke haft en eneste dag med ædeflip :oD
Jeg har ikke været total sukkerafholden, men jeg har uden problemer kunne styre det til acceptable mængder og uden at få det fysisk dårligt.

Så tak for Jeres svar og kommentarer. Det har været godt at få "luft" og få andres meninger og metoder til at takle problemet på.

De bedste hilsner
M