nu starter den "rigtige" kamp

Du læser en tråd i debat > vægtvedligehold

#1
nu starter den "rigtige" kamp
For præcis 6 mdr. siden stod jeg på ski for første gang - og blev bidt af det. Men måtte også erkende, at det ville være godt med et bedre forhold mellem muskler og kg. Jeg besluttede at tabe nogle af de ca. 15 kg.'s overvægt jeg har slæbt rundt på i hvert fald de sidste 20 år - og sådan set haft det ok med.
Målet var lidt flydende - nogle kg. Men gardvist blev det mere ambitiøst i tak med at det gik overraskende nemt med at tabe sig. Og der var stor glæde, da jeg passerede et bmi på de 25 og officielt var normalvægtig.
Nu er der gået ret præcist 26 uger - og jeg har tabt ialt 22 kg. og skal ikke tabe mere. Har et bmi på omkring 22 - og det er passende for både min alder og min bygning.
Og så skal det blot vedligeholdes. Må indrømme at jeg frygter det lidt. Har en gang før tabt mig ned til godt 60 kg. og der tog det under ½ år at tage det hele på igen.
Jeg er startet med at dyrke fitness - i det omfang tiden tillader det. Og jeg har gjort mange ting anderledes denne gang i forhold til tidligere med mere og sundere mad. Men alligevel - jeg er bange for, om det kan lykkes. Hvad siger I andre - hvad er jeres erfaringer med at gå fra vægttab til vedligehold ? Hvad virker for jer ?
13 år17. august 2010 kl. 17:21
#2
re: nu starter den "rigtige" kamp
Hej dot43.

Jeg har aldrig været god til at vedligeholde vægten. Jeg tabte mig 14 kg sidste år, men så skete der nogle ting der gjorde at jeg tog hele l..... på igen.
Jeg har besluttet mig for at det er sidste gang jeg skal tabe mig. Jeg vil også gerne hører om der er nogle med nogle gode ideer til vedligeholdelse af vægten.

Hilsen Annefie.
13 år17. august 2010 kl. 19:25
#3
re: nu starter den "rigtige" kamp
Tjah jeg gik fra 80-57kg og jeg kunne ikke det der med vægtvedligeholdelse, så for mig endte det i noget med anoreksi, indlæggelse og en vægt, der sagde 45 da det var værst. Så nej jeg duer heller ikke til det med vægtvedligehold! Enten er jeg på slankekur eller også overspiser jeg... Synes at det er RIGTIG svært at finde en balance, selv efter at jeg er blevet sat på 'fri fod' af behandlingscentret og er erklæret 'rask' i hvert fald for anoreksien. Har så fået konstateret ednos (eating disorder not otherwise specified), me nu er jeg da i det mindste på en normalvægt.

Men der går ged i det, især hvis jeg slipper madital for en stund, så kan jeg slet ikke finde ud af at få hvad jeg skal have. Ja, vedligeholdelsen er næsten sværere end selve kuren, fordi da havde man i det mindste et mål at sigte efter...

Ved ikke om der er nogen der kan følge mig, måske var alt dette komplet uforståeligt :-)
13 år17. august 2010 kl. 22:56
#4
re: nu starter den "rigtige" kamp
Allerførst: tillykke med dit store vægttab! Det er bare rigtig flot.

Jeg må give dig ret i, at vedligeholdelsen er den rigtige kamp - den skal jo vare resten af livet. Derfor er det vigtigt at anlægge sig nogle gode vaner som man har glæde af, og har lyst til at holde ved. Mine tre bedste vaner, som jeg overhovedet ikke behøver tænke på længere: en god stor sund morgenmad, masser af motion (løb) og ingen mad efter kl 19.

Når det er sagt, så er jeg faktisk inde i en periode lige nu, hvor vægten har sneget sig lidt opad, og jeg kæmper virkelig for at få de par kg af igen. Og i de år jeg har været vedligeholder, har jeg tit syntes at det var hårdt. Jeg er nødt til at holde igen med maden hele tiden; jeg kan aldrig spise helt så meget, som jeg kunne tænke mig, og det er et livsvilkår jeg stadigvæk arbejder med at acceptere. En gang imellem synes jeg nærmest det er lidt synd for mig, men for det meste er jeg enormt glad for det jeg har gjort og stadigvæk gør for mit helbred, mit udseende og min livskvalitet.

God kamp :-)

13 år20. august 2010 kl. 21:00
#5
re: nu starter den "rigtige" kamp
Brug madital til at lære dig selv hvad der er det balancerede niveau for dig. Held og lykke.
13 år25. august 2010 kl. 11:26
#6
re: nu starter den "rigtige" kamp
Hej Jennifer
Det er præcis sådan jeg har det: synes faktisk også det er lidt synd for mig at skulle sige nej til så mange ting. Livet blir på en måde lidt fattigt. Når nu en stor softice eller en bakke flødeboller til tider kan føles som meningen med livet, så er det lidt øv, at det fra nu af altid skal være restricted.
Iørigt besynderligt at vægten ved 86 kg kan være nogenlunde stabil, mens den ved 62 ryger op ved den mindste synd. Eller sådan føles det i hvert fald.
Når det så er sagt, så er det jo fedt at være slank - at kunne købe al slags tøj, at kunne købe lange støvler uden at skele til, om de fåes med ekstra vidde, at få komplimenter at venner og kolleger - og sågar af næsten "fremmede" i butikker eller hos frisøren.
Men at undvære flødeboller og ritter sport, the-birkes og citronmåner er altså et livsvilkår - og som du har jeg lidt svært ved at forlige mig med den virkelighed.
Jeg talte med en bekendt forleden. Han har tabt 20 kg over et halvt års tid - men har taget det meste på igen. Iflg. ham selv et bevidst valg, fordi han synes han liver bliver for asketisk. hvis han skal holde vægten neden. For ham er prisen ved at skulle være slank for høj - at skulle undvære flødesovs og god rødvin er ikke det værd. Ikke noget nemt valg.
Jeg håber, at jeg kan finde en balance mellem vægtvedligehold og livsnydelse (læs: chokolade).
Også god kamp til dig jennifer - og alle jer andre :-).
13 år27. september 2010 kl. 22:55
#7
re: nu starter den "rigtige" kamp
Jeg tabte 43 kg for to år siden, og havde det superfint med mit nye liv.
Jeg savnede ikke noget, og brød mig ikke længere om kage eller chips, var dog også lettere fanatisk.
Jeg løb 8km 3 gange om ugen og var HELT sikker på at jeg aldrig blev fed igen.........

Nu er jeg så igang igen, har tabt de første 10 kilo af de 30 jeg tog på.

Mit største problem da jeg nærmede mig normalvægt var hvordan jeg dog skulle kunne spise mere. Me så skiftede jeg arbejde, og begyndte at spise lidt kage (følte mig socialt forpligtet) samtidig fik jeg løberknæ, og så var der pludselig en kæmpe opgave på arbejde, en konfirmation og en 40 års fødselsdag der skulle planlægges, og så faldt jeg stille og roligt tilbage i de gamle "vaner"
Jeg vil egentlig ikke kanle dem vaner, for det er snarere misbrug eller behov der er tale om......

Jeg har ikke svaret (endnu) men er helt enig i at, lige foran, at finde den kæmpe motivation der skal til at få startet et stort vægttab, så er vedligeholdelse den største udfordring.
selve vægtabet er nærmest piece of cake........

Min fordel denne gang er dog, at jeg nu har fået ryddet op i kagen på arbejde, og igen signalerer at den slags spiser jeg ikke.
Jeg er igen begyndt at løbe efter 1½ års pause, og denne gang har jeg købt nye løbesko og går ekstremt langsomt frem - og ja - så arbejder jeg bare igen med at gøre hvidt brød og sukker til fjende nummer 1....

13 år16. oktober 2010 kl. 08:25
#8
re: nu starter den "rigtige" kamp
Ja, jeg synes at kampen med at holde vægten er sværere end det at tabe de mange kg :-( For 10 år siden vejede jeg 150 kg. To år senere havde jeg tabt 20 kg - blev skilt, lagde kosten om og begyndte at cykle 20 km om dagen. Endelig i 2008 nåede jeg ned på 73 kg og fik fjernet 3 kg overskydende maveskind. På hospitalet kom jeg ned på 69 kg, men blev så formanet om at spise MERE for at komme over operartionen. Efter operationen gik der lang tid inden jeg måtte cykle igen, men jeg holdt faktisk vægten på de 73 kg indtil julen samme år. Der sneg sig så yderligere 3 kg på henover jul og nytår.. I Jan. 2009 mødte jeg "manden i mit liv" - og det blev til lidt for megen hygge med god mad med rødvin til. (Før drak jeg aldrig alkohol, så det er jo extra kal for mig!!) Samtidig fik jeg aldrig cyklet de dage jeg var hos ham.. Efter 3 ferier i det store udland (i lande hvor kartofler er lig med chips and pommesfrittes og den medflg.salat er hvad der kan ligge på en spiseske!!!) var vægten i August 2010 kommet op 89,9 kg og jeg besluttede at NU måtte det bare have en ende :-)
Jeg droppede rødvinen, spiser sund mad og cykler ALLE dage mindst 20 km - uanset om jeg er hos kæresten eller hjemme hos mig selv... Og HURRA hvor det virker :-) Indenfor de seneste 8 uger har jeg tabt 7,7 kg... Men ja, man skal VIRKELIG være på vagt efter et vægttab - det ER MEGET svært at holde i længden. Fakta er jo også at 90% af de der taber sig tager på igen - og jeg vil helst ikke være een af dem !!!!!
13 år21. oktober 2010 kl. 08:47
#9
re: nu starter den "rigtige" kamp
Jeg er også kommet ind i den der periode, hvor der pludselig ryger lidt vægt på :-).

Jeg tabte mig ellers 14 kg mellem september sidste år og januar i år, og har været god til at holde vægten, synes jeg. Men her på det sidste er bukserne begyndt at stramme lidt over maven, synes jeg, og i dag vejede jeg mig:

+ 3 kg! - øv!

Så nu er jeg tilbage til at tælle.

Jeg ved godt, hvad der er gået galt: Jeg er begyndt at motionere mindre. Jeg har spist for "normalt" - og tilladt mig ting som othellolagkage, "rigtig" is istedet for isis, og masser af kartofler og ris.

Nu tager jeg de 3 kilo asap inden de 14 tilbage igen!
13 år30. oktober 2010 kl. 16:06


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });