Svært

#1 af bruger slettet

Nu har jeg i en måned vejet 57kg ca og det er tre kilo under det lægen anbefalede som mindstevægt.. Men jeg troede at det nok ville gå, da mit bmi stadig var på 19, men jeg kan simpelthen ikke holde en vægt dernede...

Hver gang jeg bare røg op på 1500-1700kcal på en dag, så tog jeg på.. Og knoglerne stikker ud alle vegne... Nu må jeg bare acceptere at jeg nok bliver nødt til at tage på igen og veje de 60kg.. Det er bare SÅ svært at acceptere... Og det er SÅ svært at tage sig sammen til at spise nok til at tage det på... :/

Men jeg kan mærke at det er godt for min krop og mit fysiske velvære at veje lidt mere...
Så nu vil jeg prøve at acceptere mig selv, selvom jeg nogen gange bare kan have dage hvor jeg føler mig tyk og fed og maden bare skræmmer :-(

#2 af bruger slettet

kære du
også anorektikere føler sig fede, trods det at de på ingen måde objektivt er det. Følg din visdom og kom op på 60 kg :)

#3 af SiriS (slettet)

Det lyder hårdt. Træner du? Det er jo sikkert sundere at tage muskelvægt på end tre kilo fedt, og tanken er mindre skræmmende.
Prøv at gå efter det sunde i stedet for det slanke som ideal. Hvis både indkøbskurven, spisekammeret og tallerkenen i det store og hele ligner et billede af madpyramiden, er du på rette vej.

#4 af bruger slettet

Jeg træner ja, løber hveranden dag 5-10km...
Styrketræner i fitness to gange om ugen cirka..
Men har lige haft lungebetændelse i tre uger, så jeg er røget lidt ud af mine vaner og må nok starte stille op igen i løbet af de næste uger...

Har før taget på fra 45-60kg, det er rigtig svært at acceptere... Nu hvor jeg var kommet lidt ned igen, var jeg blevet så glad, men jeg kan bare godt se at det ikke holder i længden, da jeg er meget kraftigt bygget mht knogler og muskler... Det er min læge der har lagt min mindstevægt til 60, jeg troede bare ikke at det gjorde så meget med 3-4kg mindre... Men jeg kan se han har ret, fordi min mens bliver underlig eller forsvinder når jeg kommer under det...

Det er bare virkelig svært når man før har vejet så lidt, pludselig at acceptere en vægt der er så meget højere, selvom den stadig er i den lave ende af bmi og jeg stadig er tynd... Alt føles bare tykt når man har været så langt nede i vægt...

Før i tiden vejede jeg mere og havde former og så moden og sensuel ud, jeg ville ønske at jeg turde være sådan igen men jeg tror aldrig at jeg vil turde veje så meget igen. Jeg ved ikke hvorfor det er så skræmmende... Det er jo bare tal

#5 af burdeikke (slettet)

Jeg ved hvad du mener. Jeg er selv normalvægtig nu. Men har vejet 5 kg. mindre, hvilket resulterede i at folk snakkede om hvor petit og lille jeg var, og hvor var det skønt! Bare 5 kg. og så tænker jeg på dig, hvor det er mere. Det er mærkeligt, men husker også mig selv gladere i den periode - det med at selvom jeg fejlede på områder var jeg stadig en succes på madområdet, for der havde jeg kontrol...

Men som du siger er det sygt. Det er jo sygt at samfundet dikterer børnekroppe. Igen: Jeg var slet ikke sensuel. Jeg håber virkelig snart det vender..

#6 af bruger slettet

Ja det er vildt at man skal være flad som et bræt for at føle sig lækker... Heldigvis synes jeg at på MTV osv, har kendisserne i videoerne fået flere former end før... Faktisk synes jeg at det mere er de tynde piger jeg ser på gaden overalt, der trigger den trang til at tabe mig...
Jeg synes bare at det er så svært at acceptere bare det at have normale hofter og bryster, når jeg har været helt flad.. Det føles pludselig som om man har en masse fedt... Men jeg ved godt at det er åndssvagt... hehe

#7 af burdeikke (slettet)

Ja det er helt klart også piger jeg ser omkring på gaden, der tricker mig. Især danske piger - danske piger er virkelig virkelig tynde- måske fordi vi er så fashion minded? Kan ikke lade vær´med at tænke på hvordan deres forhold til mad er? Jeg mener - det kan da ikke være naturligt? Man burde jo ligesom være naturlig når man havde bryster og hofter - er det ikke noget med man er evig sulten når man er under sin idealvægt? At kroppen hele tiden hngrer efter mad?

#8 af bruger slettet

Joh... Men jeg ved ikke, jeg har mange tynde veninder der hverken spiser morgenmad eller frokost. Hvis de endelig gør, så består det af slik... Jeg synes at det er helt vildt, for selv da jeg havde anoreksi spiste jeg morgenmad og frokost, godt nok ikke meget men jeg fik noget..
Det er som om mad bare ikke er en del af deres hverdag... Meget mystisk :-S

#9 af M_A (slettet)

Du må, selvom det er svært, acceptere at din krop bare vil ligge på det leje. Kender det selv alt for godt..
Har selv taget 25 kg pga anoreksi, og ligger over min minimumsvægt nu.
Jeg har simpelthen måtte acceptere at min vægt ligger, hvor den ligger. Nogle dage går det bedre end andre dog, men sådan er livet nu engang.
Ligge som du, så tog jeg på af 1200 kcal om dagen, selv med daglig motion. De 1200 kcal var den kostplan, jeg kom ud med efter indlæggelsen.
Efter jeg nu ligger omkring 57-58 kg, så kan jeg spise de 1700-1800 kcal uden at tage på.
Selvom jeg styrketræner mere og løbe, så bliver vægten der stadig. Jeg kan simpelthen ikke tabe mig. Det er mærkeligt med kroppen, men den finder åbenbart sit leje, og kæmper for at holde sig der. Det er min erfaring, om man vil acceptere det eller ej.

Jeg vil til sidst sige, rigtig flot du lytter til din krop, det er en kæmpe styrke at kunne. Både nu men også i fremtiden. Keep up the good work. :) -livet er det værd!