Øv mit liv :-(

#1 af bruger slettet

Hey alle vedligeholdere..

Synes virkelig tingene går dårligt lige for tiden, har simpelthen bare brug for et skub i den rigtige retning.. det er kommet helt ud af kurs det hele...
Som nogle af jer ved har jeg haft rigtig mange mærkelige problemer med mine spisevaner, og her på det sidste er den altså bare helt gal :(

Hver dag planlægger jeg de sunde ting jeg vil spise, og hvornår jeg vil dyrke motion (det med motionen går også fint som regel), men det ender næsten galt hver dag, cirka hveranden dag ender det hele i et grufuldt ædeflip hvor jeg måske indtager op til 5-8000kcal i form af pizzaer og flere liter is, og jeg ender med at kaste det hele op... Derefter fylder jeg en pose slik og et par 100g chokolade eller nødder i mig og holder derved vægten...

Ved godt det lyder helt ekstremt, men det er det også... før i tiden foregik det en gang om ugen cirka, men nu er det helt eskaleret og er nogle gange flere dage i træk, kun afbrudt af de dage hvor jeg slet ikke kan presse det ind i tidsskemaet...
Det har stået på i et halvt år snart og bliver værre og jeg kan slet ikke holde livet ud mere :(
bliver mere og mere stresset og mere og mere depri :-(

Jeg er også kommer helt ud af vanen med at spise normalt, kan slet ikke finde ud af hvor meget jeg kan tillade mig og hvor meget jeg bør få...

synes det hele er noget møg :-(

sry for det ubehagelige indlæg, men trænger bare sådan til at komme ud med det

#2 af angelique (slettet)

Det lyder ikke godt. Men det lyder også som om det er en dårlig periode du er inde og dvs at det jo all in all bare er et lille bump on the road.

Har du overvejet at tale med en professionel igen? De kan hjælpe dig med teknikker til at bryde det lidt uheldige mønster.
Prøv at tage en snak med din skole psykolog og se om det ikke hjælper lidt at snakke med en fremmed der ikke dømmer dig.

#3 af Noire (slettet)

Bulimi er så hårdt :(

Men hvad har gjort udslaget tror du ?
Har du været meget stresset eller gået rundt og følt dig deprimeret?.
Det er min erfaring at der altid ligger noget emotionelt bagved de dårlige spise perioder, som jeg stadig som 27 årig kan have.

Som tidligere spiseforstyrert kan jeg godt komme ind i perioder hvor jeg ikke har så meget kontakt til mig selv og min krop (pga. stress/angst/depresion) og i de perioder overspiser eller underspiser jeg næsten altid.
Jeg kan/vil ikke lytte efter hvad min krop har brug for og lytter 100% til min hjerne/mit sind og lader mine behov styre efter det.

Jeg har ikke så mange råd, men prøv at lytte lidt indad og mærk dig selv bare 5 miniutter ad gangen og glæd dig over de små sejre, et godt måltid om dagen er meget bedere end igen :).

Udover det, ville jeg sige, at jeg syntes, det er meget modigt af dig, at skrive så åbent om det her inde, jeg ved det skræver en del :).

STORT Kram fra mig

#4 af Bøge (slettet)

Suk...jeg er rigtig ked af det på dine vegne, det er en hård tid du er i lige nu.

Jeg var lige inde og læse på din profil, og du har jo en svær fortid med spiseforstyrrelser, så jeg kan godt forstå du er ked af at det ikke rigtig kører for dig.

Har du kontakt til LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade?

Og ellers tænker jeg, Frederiksberg Centeret, der holder til på Frederiksberg Hospital, kender du det? Det har hjulpet rigtig mange med misbrug, som en spiseforstyrrelse jo i den grad er.

Jeg ville ønske der var mere jeg kunne sige eller gøre, du skal ihvertfald ikke holde dig tilbage for at læsse af herinde, brug os alt det du vil.
Det er jo alt respekt værd at du ønsker at være rask.

mvh og mange varme tanker
Bøge

#5 af bruger slettet

Tak for jeres svar, alle sammen, det er rart at vide at man ikke er helt alene :)

Tror det der har gjort udslaget har været stress... har været enormt presset de sidste par uger pga prøver til nogle store koncerter (jeg synger).. og jeg har været til prøver og alm undervisning hver eneste dag efter skole og det er bare mega hårdt oveni 2g + lektier + mit arbejde og mine venner som jeg helst ikke vil miste pga tidsmangel... og jeg SKAL på fitness mindst hveranden dag, ellers får jeg sygt dårlig samvittighed

Men selv det at se mine venner er en belastning fordi alt hvad der kræver tid = stress :-S

Har været i behandling hos nogle psykologer, men det har aldrig rigtig virket... måske fordi jeg ikke var motiveret nok...

men kunne godt være jeg skulle prøve lms eller dem på frederiksberg, dem har jeg aldrig været i kontakt med...

desværre har vi ingen skolepsykolog, da det er et gymnasie.. tror ikke der plejer at være psykologer tilknyttet gymnasier.. har ikke hørt noget om hende/ham i så fald...



og så ender jeg med at trøstespise..

#6 af Sannew (slettet)

Hej Poisongirl

Jeg synes det er svært at sige noget, som faktisk er hjælpsomt ;-), så jeg ville bare lige sige, at jeg synes du er sej! Det kræver fantastisk meget at erkende, at tingene ikke er som de skal være.

Jeg har selv engang i stenalderen levet på kanten af anoreksi, fordi jeg stillede så store krav til mig selv og fordi jeg følte at jeg skulle klare alting selv.

Og derfor synes jeg, at Bøges råd er rigtigt godt!

Men jeg spekulerede også på, om du ikke har nogle forældre, som du kunne 'lukke ind'. Jeg har været både den unge, som skal klare alting og forældre til en ung, som tror hun skal klare alting. Og forældre holder tit til mere end man tror! Og i hvert fald kan de tit lave mad!

Hav det nu godt og pas på dig!

#7 af Rov (slettet)

Hej Poison, kan også melde mig under grov overspisning når jeg har det dårligt, har haft depression, min far døde etc., men også bare når jeg har haft en dårlig dag. Har dog aldrig kastet op, det betyder så bare at jeg tog det mere på hehe.

Kender godt de ædeflip og det er bare så surt. Men som en psykolog sagde til mig: du skal fikse dit indre først før du prøver at tabe dig, ellers går det bare ikke. Det sagt, modvirker motion depression os, men hold igen med madfiksering så længe du er ude af kontrol.

Håber du tager de andres råd og søger hjælp. Jeg har selv svært ved at gøre netop det ofte, men håber du kan sætte et godt eksempel for mig!

Kram fra Rov

#8 af bruger slettet

Jeg håber på det bedste..

Det er trist at høre at du også har haft problemer, rov, men også godt at høre at du klarer den og jeg tror det er sandt det din psykolog siger :)

Og jo sannew, jeg har en mor jeg fortæller det meste til, men hun er desværre også ret usikker på hvordan hun skal håndtere situationen.. hun prøver rigtig meget, og har også sørget for min tidligere behandling... men det er svært for hende især fordi vi er så tætte, vi kommer meget nemt op at toppes ved den mindste kommentar - typisk teenagere og deres mødre... heh

#9 af Sannew (slettet)

Jeg så i en anden post, at du har fået kontakt til foreningen for spiseforstyrrelser. Det er sejt. Der skal uendelig meget til at indse, at man har et problem og endnu mere til at gøre noget ved det.

Godt gået!

Og også godt at du har din mor midt i alt det her. Også selv om hun selvfølgelig er usikker. Jeg spurgte mest, fordi der er så mange unge piger, der poster herinde, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om der ikke er voksne, der sørger for at de får noget at spise...

#10 af burdeikke (slettet)

Jeg kender det lidt, dit problem... Jeg er nok ikke deroppe rent kaloriemæssigt, til gengæld er tankerne det samme. Mit ædeflip er mere ala i light-produkter som flere liter pepsi max og sukkerfri pasteller. har sådan at det skal man også kunne engang imellem men lige nu er det HELE tiden! Og så en masse sundt mad oveni. jeg bliver tykkere og meget meget ulykkelig. Jeg kan slet ikke finde ud af at holde det lave kalorieindtag længere. jeg ville bare sådan ønske at jeg ikke skulle tænke på mad og kalorier konstant. At man bar ekunne slappe af omkring det, men jeg føler mig så klam og ulækker fordi jeg føler mig fed! Jeg føler aldrig, der er nogen der nogensinde vil tænke jeg er pæn osv, og at alle synes jeg er blevet klam fordi jeg har taget på.. øv mit liv..