Motionsblog uge 45

Du læser en tråd i debat > vægtvedligehold

#1
Motionsblog uge 45
Tjah jeg ved ikke hvor tit det er mening vi skal lave en motionsblog, men jeg syntes det er en god idé så tænkte jeg lige ville oprette en ny for denne uge.

Pyha jeg har lige været ude i kulden og trodse regn og storm og jogget 10km. Næste gang bliver det med hue.

Hvad gør I andre når I løbet om vinteren? Tager I hue og halstørklæde på? Det kradser jo og irriterer...

Jeg synes i hvert fald at lidt (eller meget) af nydelsen ved at løbe fordufter når man bliver pakket ind i tre lag tøj og strikhue inden man tager afsted, for ens bevægelse bliver en del hæmmet og enten har man det alligevel for varmt eller for koldt.

Jeg synes også at den kolde luft brænder og gør ondt ned gennem halsen. Og bare synet af bladene i råd, den grå himmel og mudderet i skoven får mig til at længes hjem til sofaen... Men jeg elsker normalt at løbe i naturen og jeg kan ikke undvære mine løbeture, jeg synes ikke at jeg får det samme ud af en tur på et løbebånd i et fitnesscenter.

Jeg forventer egentlig ikke at nogen kommer med en egentlig løsning på dette problem da jeg ikke ved om der er nogen, jeg ønskede egentlig bare at komme ud med min frustration og høre om jeg var den eneste der er ligeså frustreret eller om andre der føler sig hæmmet mht. motion... hehe
15 år3. november 2009 kl. 15:20
#2
re: Motionsblog uge 45
Jeg er begyndt at gøre det til en vane at stå op og løbe 2,2 kilometer (to gange rundt i en nærliggende park) før jeg gør noget som helst andet. Indtil videre er det en rigtig skøn fornemmelse, og jeg glæder mig allerede til at komme afsted igen i morgen :)

Til Poison girl: Prøv at gå ind på iform.dk - der er en artikel om vinterløbetøj på forsiden lige nu. Der beskrives, hvordan man optimalt klæder sig, når man løber om vinteren, så turen fortsat er en fornøjelse. Der er også nogle andre artikler, du sikkert kan finde under "lignende/relaterede artikler", eller hvad det punkt hedder, hvor jeg for et lille stykke tid siden kan huske, at jeg læste noget om, hvordan man bevarer motivationen som løber om vinteren. Der stod i øvrigt også, at hvis man har problemer med smerter i halsen fra den kolde vind, så kan man binde et tørklæde rundt ved munden (så man ligner noget fra en western) - på den måde opvarmes luften inden du trækker den ind.
Mht. naturen, så synes jeg, den er virkelig smuk på denne årstid :D Og luften dejlig frisk. Men det er jo en smagssag ;)
15 år4. november 2009 kl. 09:35
#3
re: Motionsblog uge 45
hej poisonGirl

jeg kan godt følge din frustration.

vi skal ud og gå ca 6km i eftermiddag og vi skal også både have de ny fundne skibukser på og hue og tørklæde samt handsker på. vi løber godt nok ikke men skal ud med aviser. og det hele er da nemmere når det er forår og sommer og man bare kan gå i en trøje. men det er vores motion og når datteren har sådan et job , ja så skal det jo ud uanset vind og vejr.
og vi får motioneret :-

dette gør vi to gange i ugen og de andre dage går vi tit en tur ude på landet ;-

men ja vi er også mest til forår og sommer ;-
lise
15 år4. november 2009 kl. 11:52
#4
re: Motionsblog uge 45
Jeg cykler hjem fra arbejde.. det er jeg lige startet med. Det er godt 9 km.

Om morgenen kører min mand mig og min cykel til arbejde i bilen (en lille omvej for ham, som bliver gjort lidt længere af dumme trafikpropper). Så kører jeg på cyklen hjem om eftermiddagen.

I morgen vil han cykle og så har jeg bilen og skal aflevere børn. På den måde håber jeg at vi kan finde en god ligevægt mellem hans og min motion og så børnehentning.

Angående vinter, så har jeg helt sikkert hue på. Det meste løbetøj til om vinteren kan vel fåes med høj hals?
15 år5. november 2009 kl. 19:41
#5
re: Motionsblog uge 45
Ja, jeg skal i hvert fald ud og se på noget ordentligt vinterløbetøj her i weekenden, så må vi se hvad jeg finder. Har kigget på iform osv, og synes godt nok at man skal pakkes godt ind.. Kan ikke forstå at nogen kan holde ud at have to lag bukser, sokker og bluser på når de løber... jeg må nu alligevel op og snuse til de der svedtransponerende bukser og bluser og jeg skal helt sikkert have mig et pandebånd...

Det bliver nok en dyr fornøjelse xD hehe helt billigt er det sgu ikke at være sund :P
15 år5. november 2009 kl. 21:58


For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...