Kærestefælden

#1 af burdeikke (slettet)

Jeg har bare brug for at skrive det ned.

Jeg er i vægtvedligeholdelsesfasen. Det er efterhånden 2 1/2 år siden jeg lagde min livsstil om - alt den tid har jeg været single.
Nu har jeg imidlertid mødt en kæreste for næsten 3 måneder siden og det er gået stærkt - vi bor allerede sammen og hvor er det dejligt, hyggeligt og fuldstændig fantastisk, MEN:

Mad og motion har fyldt så meget i mit hoved; har dyrket meget meget motion (flere timer dagligt) og spist på grænsen til det meget fanatiske. Nu vil jeg bare gerne hygge; se en god film og spise sammen med ham. Det har jeg så gjort - mit motions niveau er kraftigt reduceret - ca. 4-5 gange ugentlig og jeg spiser sammen med ham. Han laver udelukkende sundt - salat til mig med protein og sushi - og når vi hygger foran fjerneren gør jeg det med frugt, kaffe og cola light. Få gange har jeg også drukket; men kun 2 gange om måneden max- et glas eller to. Alt i alt burde man vel ikke tage på af det? Jo jeg har nok været oppe og runde de 2000 kcal nogle dage, men selvom jeg er knap så aktiv som jeg har været bevæger jeg mig stadig meget rundt, går mange ture , gør rent osv. Problemet er nemlig at jeg føler mig kæmpe kolosal stor og tyk. Især mine bryster er vokset; jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre!!! Skal jeg falde tilbage i spiseforstyrrelsen klør; blive fanatisk og tælle ALT, ofre forholdet så jeg kan dyrke 3 timers motions dagligt? NEJ NEJ NEJ det er det ikke værd, men jeg er dybt forvirret og fortvivlet! JEg vil ikke være fed igen, aldrig nogensinde. Måske er det også bare i mit hovede?
Er der flere der har prøvet den overgang? Har sådan brug for at tale med nogen om det...

#2 af bruger slettet

Jeg har det tit sådan at jeg føler at jeg har taget på men på vægten er der ikke sket noget. Vejer du dig ikke?
Det kan evt. være fordi det er blevet så varmt i vejret at man binder ekstra vand og dermed føler at man er mere oppustet og større omkring brysterne og andre kirtler.

Ellers undersøg evt. om du er gravid... Man ved jo aldrig

Jeg kan i hvert fald heller ikke forstå det hvis du har taget på, for det lyder som om du lever den optimale livsstil. 4-5 ganges træning om ugen er da perfekt, 3 timer dagligt ville da være decideret usundt næsten :-)

#3 af Frk Jakob (slettet)

Måske er dubare ved at få en naturlig, sund krop med kvindelige former? Vær glad for at du er blød, lækker og får en smuk krop :) Husk at elske din krop, uanset hvordan den er og husk at fanatisme ALDRIG er sundt.

#4 af Girl next door

Jeg tror at du allerførst er nødt til at finde ud af om du ER blevet kæmpe kolosal stor og tyk eller om det bare føles sådan.

Du skriver "tilbage i spiseforstyrrelsens klør". Det er nogle klør der er enormt svære at slippe ud af, og mange med spiseforstyrrelser vil resten af livet ha' perioder hvor de falder tilbage til de mønstre, der gør, at der er tale om en spiseforstyrrelse.

Derfor; find først ud af om det er spiseforstyrrelsen, der snakker eller om det er reelt nok.

Det kan jo også være at du er begyndt at spise mere end du egentlig er klar over. Den fælde falder jeg i hvert fald tit i. Jeg "snyder" mig selv og tænker at jeg jo gør alt det rigtige og forstår ikke hvorfor jeg tager på - indtil jeg er ærlig overfor mig selv - så giver det mening igen.

Jeg tror det handler om at finde den gyldne middelvej. Der hvor du er god ved dig selv på flere områder. Både i parforhold og med hensyn til dig selv. Det kan være vældig svært når man har en tendens til at være i grøfterne i stedet for på midten :-)

Held og lykke med det.

#5 af Anonym

Kærestefælden - åh ja.

Men pas på, hvis du er blevet for tyk eller er på vej til at blive det, så er det med at slå bremserne i med det samme. Drop fjernsynshyggen og gå en tur og snak sammen. Man løber en risiko for at miste kæresten, hvis man forvandler sig til noget andet, end det man faldt for. Og så er det selvfølgelig let bare at sige det er det indvendige, der tæller. Nej, mennesker tænder også på det fysiske og det HAR betydning ( sammen med det indvendige).

Pas på dit forhold - og kom på banen- med mindre din kæreste altså tænder på kraftige piger.

Du skal selvfølgelig ikke tilbage i nogen spiseforstyrrelse - men tal med din kæreste om det her - og få et ÆRLIGT svar. Synes han du er blevet mindre attraktiv - og hvordan ser HAN ud? Er I fælles om kærestefælden - så har I jo ansvaret for hinanden.

Held og lykke!

#6 af JK91

ej, anonyme bruger - det synes jeg var et meget forkert indlæg!
hvis man i forvejen har anoretiske tanker og føler sig tyk, har man
slet ikke brug for at høre, at hvis man lige er kommet til at tage 5 kg
på, vil ens kæreste ikke elske en mere.
han føler sig da ikke utiltrukket af hende, fordi hun tager en smule på,
og hvis han endelig gør er, er han den dårligste kæreste, jeg har hørt om.
der skal altid være plads til at hygge sig og selvfølgelig er det svært,
når man har været vant til meget motion og lidt mad - men livet skal
også være værd at leve!

#7 af SiriS (slettet)

Måske handler det i lige så høj grad om at føle, at du selv kan bestemme, hvad du vil med (størsteparten af) din tid, selv om du er i et forhold. Måske er det kæresten, der styrer, om I skal se film eller ej. Det kan give en diffus utilfredshed, som fx rettes mod dig selv, hvis du ikke er klar over hvor den egentlig hører hjemme. Der er et meget stort tab af kontrol forbundet med at overgive sig til et parforhold og flytte sammen, og det kan jo være noget af et chock.

Prøv at spørge dig selv: What About Me, er jeg glad, får jeg tid og ro og fred og næring nok til MIT EGET liv. Hvis ikke, så er det der, det er vigtigt at sætte ind for at finde løsninger, der tilfredsstiller jer begge. Måske har du bare nogen gange lyst til at lave noget andet end at se film, men kan bare ikke lige få det sagt.

Jeg frygter nogen gange, at mit forhold går i stykker, hvis jeg giver udtryk for en kritisk holdning til noget vedrørende min kæreste eller hans planer, men det er altid blevet gjort til skamme som rester af et gammelt mønster jeg har med mig fra barndommen, hvor der var (en forventning om) stort drama hvis vi ikke indrettede os efter min dengang umodne far.