Livsstilsændringen

#1 af iakob

Jeg har jo hele tiden prædiket at vægttabsperioden også bør være livsstilstilvænningsperioden, så man ikke står efter endt projekt og faktisk ikke har øvet sig i at spise slank (f.eks. hvis man spiser på en bestemt måde under vægttabet som man ikke har tænkt sig at fortsætte med efter vægttabet). Og det er også gået over al forventning hvad angår måltiderne.

Men jeg tror måske alligevel at det netop er hvad jeg har gjort. Jeg synes i hvert tilfælde at jeg befinder mig tit i situationer hvor ting (slik, kage mv) frister - mere end før. Så jeg tror måske at jeg under vægttabet har holdt mig væk fra fristelserne så jeg ikke blev udsat for dem i samme grad som jeg bliver nu. Og det giver mig lidt besvær - for det er et svagt punkt jeg har.

Nu hjælper det jo heller ikke at vi har bryllupsdag, en børnefødselsdag (holdt over 2 dage) samt mandens fødselsdag indenfor en uge. Men hvis jeg ser tilbage på sommeren så er det fristelser som desert, slik, kage og den slags som jeg har haft det svært med. Og falder jeg i, kan jeg finde på at proppe mig. Jeg gik i seng efter børnefødselsdag igår med sukkerchok fordi jeg ikke stoppede med at spise et lille stykke slik mere.

Måske er jeg heller ikke så motiveret og fokuseret mere som før? Det kan være en forklaring.

Så.. det må jeg gøre noget ved. En livsstilsændring hvor det at fylde ting i munden som tidsfordrig bare fordi det står foran mig, ikke længere gøres.

Måske har jeg glemt at man skal planlægge hvor meget man vil tage og så fokusere på ikke at tage mere. Jeg synes det er enormt svært når der står en skål med slik lige foran een på bordet. De klare slikfarver bliver ved med at sende impulser om at spise op i mine øjne og så rækker armen ud og jeg ved godt at jeg gør noget som jeg ikke bør gøre, men jeg gør det alligevel.

Jeg har tidligere skrevet at jeg bare må erkende at jeg skal kontrollere mit indtag resten af livet fordi jeg er sliksyg og madglad. Men hvor er det dog enormt hårdt at skulle være så bevidst og så meget i kontrol - især til en fest. Og fordi fristelsen står der og banker impulser om at spise ind i min hjerne hele tiden. Hver anden sekund.

Hvad gør man? Det kan være svært at fjerne fristelsen fra bordet (vi sad og hang over kaffen). At gå et andet sted hen vil jo stort set være det samme som at gå fra festen (mine forældre var på besøg og dem snakker jeg ikke så tit med ansigt-til-ansigt fordi de bor langt væk). Kan man opøve sådan en viljestyrke og kontrol at man ikke bukker under? Kan man opøve sådan et selektivt syn at man ikke længere ser fristelsen/overser den? Kan man ændre sig så meget at sådan en sliksyg sjæl som mig mister lysten til slik? (man kan ikke æde sig fra det i hvert tilfælde:-).

Det er ikke trøstespisning. Måske lidt kedsomhed?

Sidste år var jeg i gang med vægttab og kunne derfor bedre mobilisere kontrol og vijestyrke nok til at undlade at tage mere end et par stykker slik. I år er det anderledes... jeg kunne ikke mobilisere viljestyrken, havde slet ikke lyst. Mit fokus var på festen, gæsterne og maden. Ikke på livsstil.

Jeg tror ikke at I har løsninger til mig, men måske kan I hjælpe mig med de tanker I gør jer om dette emne? Med jeres løsning/erfaringer?

Jeg tror at min forberedelse var for dårlig. Min planlægning. Altså at jeg ikke i tankerne fik gennemgået hvad jeg måtte få af slik og kage. Og så hjælper det jo heller ikke at jeg har været småsyg i næsten 14 dage og ikke har dyrket den planlagte motion..

I det mindste gav jeg det meste af kagemanden væk til gæsterne (næsten alle af dem havde en lille pakke med hjem til aftenskaffen) og resterne af lagkagen bliver serveret for kollegaerne på arbejde idag (mit bidrag til fedmeepedimien ;-). Så er det væk og _jeg_ spiser det ikke. Men på onsdag er der så børnefødselsdag for børnehaven og der kommer jo andre fester og hyggestunder.

#2 af kong uggermugger (slettet)

Med mindre selvfølgelig hver dag er en fest så går jeg jo ind for man også skal have lov at leve.. Og så vidt jeg kan se så holder du stadig din vægt rigtig flot!

Min kagearm kørte også frem og tilbage i går da min kæreste havde lavet popcorn, så jeg er ligesom dig på det punkt. Kan ikke stoppe med at have mine tanker på den skål før den er tom =)

Måske det hjælper hvis du ikke holder dig fra alle de ting du godt kan lide men tillader dig selv lidt?

Som de "kloge" siger:
Har man lyst til slik så spis lakrids og vingummi.
Har man lyst til salt så spis saltstænger.
Har man lyst til chokolade så spis flødeboller.

Og så und dig selv lidt så kroppen ikke skriger sådan på det =)

#3 af iakob

Jeg har bestemt ikke nægtet mig selv slik, chokolade og kage - heller ikke under vægtstigningen. Netop ud fra de argumenter du der nævner.

Problemet er heller ikke de 5-6 årlige fester som er tæt på mig (børnenes fødselsdage, min og min mands fødselsdage, jul, nytår, bryllupsdag plus et par stykker mere). Var det kun det, så kunne jeg jo æde til jeg fik kvalme uden at det på sigt var et problem.

Men der er jo masser af andre anledninger som også giver problemer. Reception på arbejde, kurser med forplejning, søskendebørns fødseldsdage, runde fødselsdage, hygge aftener med venner, grillaftener i forskellige sammenhænge, påskefrokost, julefrokost, pinsefrokost, familiemiddage , ferier og så videre og så videre.

Jeg har taget 2½ kilo på siden jeg stoppede kuren, jeg har ikke dyrket motion de sidste 14 dage (ikke noget specielt). Måske er det det, som giver lidt panik her?

Jeg kan bare mærke at jeg skal genfinde en vis motivation til at kunne modstå alle de fristelser...

#4 af kong uggermugger (slettet)

Jeg er også inde i en periode hvor jeg er træt af at "sulte". Specielt i dag. Jeg er rimelig afhængig af vejret og en dag som i dag har jeg bare lyst til at sidde inde med varm kakao og flødeskum, franskbrød med smør til at dyppe deri (mums) og alverdens andre ting til at stoppe i munden.

Men jeg har også allerede taget 1 kg på igen og det der holder mig fra kakaoen (ud over at jeg ikke har noget Ü) er at jeg ved hvor frygtelig ked af det og skuffet jeg blir når jeg ser vægten gå over de magiske tal som man så gerne vil blive under.

Og nogen gange er det sidste man har lyst til, specielt i det her vejr, at komme ud, men for pokker hvor bliver man glad og tilfreds når man kommer hjem fra selv den mindste løbetur/gåtur med hundene. Om ikke andet fordi man fik lidt lux og lidt frisk luft i kinderne =o))

Jeg tror, uden at vide noget som helst, at det er motionen der mangler i dit liv. Man bliver sgu bare gladere af det?? Ja undskyld jeg bander =)

Ang festlige lejligheder: Jeg gør nogen gange det, hvis jeg ved jeg skal til steder hvor der er fristende ting, at spise masser af sunde ting hjemmefra så jeg simpelthen ikke er sulten når jeg kommer frem og skal spise. Det stopper selvfølgelig ikke en fra bare lige at skulle smage kagen =) men det gør man ikke tager stykke nr 2 og 3

Ang din motivation: Kan det være du er bare lidt vintertrist ligesom mig? Det kan tage pusten fra selv de bedste. Jeg har en af de der lamper jeg ynder at sidde under når mørket rigtig sætter ind. Jeg er heldigvis ikke slemt ramt men bliver stadig sådan lidt øv

Er ked af jeg ikke kan sige noget med pang effekt ligesom du selv plejer at kunne =) Måske en lille enetale foran spejlet ku hjælpe, ligesom det hjælper mange herinde at blive sparket blidt af dig? ;)))

Krydser i hvert fald fingre for dig til de bliver helt blå =)

Knus

#5 af iakob

Jeg tror du har ret omkring motion. Jeg skal ud at løbe i aften mens den ældste er til gymnastik. Det hjælper sikkert.

Men lige nu har jeg også ret travlt. Jeg har travlt på arbejde og derhjemme bygger vi udestue (vi har entreprenør og håndværkere, men stadigvæk), der er børnefødselsdag (der holdes både for familie og stuen i børnehaven), der er min mands fødselsdag, jeg har lige været syg, min mand ligger syg nu. Måske let stress?

Jeg synes ikke det hjælper meget at spise hjemmefra. I teorien burde det hjælpe, men i et svagt øjeblik så kan jeg skam godt spise en hel pose slik og kage og chokolade mv. Mit problem er at jeg ikke har motiveret nogen form for viljekraft. Det havde jeg i hvert tilfælde ikke i søndags.

Men alt i alt tror jeg bare at jeg må erkende at lige netop på slik/chokolade/mv-fronten så har jeg ikke fået indøvet min livsstilsændring helt. Jeg er dog godt på vej fordi jeg ikke længere får ondt af mig selv hvis jeg "forbyder" mig selv at tage eller at tage igen. Før kunne jeg få så ondt af mig selv over ikke at have godt af at spise slik at jeg trøstespiste slik :-) Nu er vi vist mere ovre i stress-spisning og kedsomhedsspisning. Det er da et skridt. Resten må jeg så arbejde med.

#6 af kong uggermugger (slettet)

thats the spirit ;))

#7 af veile

Ja jeg ved godt at du ikke er tilhænger af min diæt og at jeg netop har den fokus du nævner du har tabt, så jeg kan jo reelt sagtens stå i samme situation som dig om et år, når mit mål er nået.
Jeg vover nu alligevel at komme med et input. (læg mærke til at jeg ikke kalder det et råd :-)

Jeg er næsten slet ikke fristet af kager og slik (vil dog gerne have hjemmebag) fordi det er alt for sødt. Jeg giver sukkerafvænningen æren. Jeg er helt sikker at det ikke er (ret meget) viljestyrke, for det har jeg simpelthen for lidt af.

Selv om du ikke bryder dig så meget om en diæt uden sukker og hurtige kulhydrater, kunne det måske være en ide at tage en kold tyrker i en uge, så kroppen ligesom nulstilles og måske mister noget af sukkertrangen.
Du kan jo se det som en udfordring ! Hvis du ikke er afhængig er det jo nemt. Hvis du er afhængig og det så faktisk er møgsvært, ja - så ved du det........ ;-)

#8 af iakob

Tak for input, vejle.

Jeg tror vi grundlæggende er forskellige. Min hjerne vil simpelthen ikke acceptere hvis jeg gik på total sukkerafvænning. Det vil hurtig blive forbud og vi ved jo hvordan vi har det med forbud. De bliver brudt. En total afholdenhed fra sukker og hurtige kulhydrater vil ret hurtig blive en kamp mod mig selv som er dømt til at blive tabt på forhånd.

Men jeg tvivler ikke på at du har ret. Jeg tvivler lidt på sundhedsværdien af din levevis (raffineret sukker og hvidt hvedebrød kan vi godt undvære, men jeg tror vi har behov for frugtsukker, brød, pasta, ris mv). Efter min bedste overbevisning har de helt sikkert deres plads i vores kost. Det vil naturligvis være bedst hvis vi valgte brune ris og grove pasta og groft brød - og det gør jeg også mest.

Nå.. men for at gøre en lang historie kort, så er det måske ikke en dum idé med en kold tyrker. Jeg tror dog lige jeg venter til efter min søns fødselsdag. Lige pt. synes jeg at jeg har lidt bedre styr på min ædelyst end jeg havde da jeg skrev indlægget først. Sikkert fordi jeg skrev indlægget og dermed kom til at bearbejde nogle tanker.

#9 af veile

Bare lige en rettelse/kommentar. Jeg spiser masser af brød, men kun rugbrød eller knækbrød med 15% kostfibre.
Frugt spiser jeg også en del af, men passer lidt på med ikke at spise et æble på tom mave, fordi jeg ved at jeg bare bliver mere sulten.

Jeg spiser nogle gange lidt grovpasta eller kartofler og planlægger også at forsøge mig med kold pasta eller ris i salaten. Da jeg jo nu er blevet belært om at der faktisk også er gavnlige kulhydrater i :-)

Det eneste jeg er ret fanatisk med er sukker, hvidt brød og ris. jeg har ikke prøvet brune ris (evt. kolde) endnu, men ved at jeg reagerer meget voldsomt på selv små mængder hvide ris, og da jeg ikke savner dem, tror jeg ikke det er en alvorlig mangel.

Men for netop ikke at falde i forbudsfælden, kan jeg godt finde på at spise et lille stykke kage (30g) 2 stykker lakrids eller en halv bolle med ost.

Jeg har iøvrigt ikke vildt svært ved at få smilier på vitaminer og mineraler bortset fra kalk som jeg så spiser som tilskud , men det skyldes ikke diæten, men at jeg ikke kan lide mælk :-)

At din hjerne ikke vil acceptere total afvænning kan jo bunde i afhængighed, men lad nu det ligge .... ;-)