Jeg faldt sgi også i denne måned.. Jeg skulle spille til festivaler de første to weekender, og når jeg er på festival holder jeg mig bestemt ikke fra øl og snaps, tværtimod!
Det var derimod ikke det store problem for mig, heller, at være 3 uger på ferie i Frankrig i sommers. Heller ikke selvom det var mine forældre der bestemte de fleste indkøb, og min far er kronisk bange for at sulte og skulle dyrke motion :p
Heldigvis har jeg god motivation fra min kæreste, der kommer hjem igen d. 6. oktober, og så vil jeg se så godt ud som overhovedet muligt, for han har gjort sit med at træne de 3 måneder på skibet. Det har dog hjulpet at jeg forholdsvis smertefrit har tabt det første kilo af de 2-3 stykker der gerne skulle ryge denne måned :)
Hold gejsten oppe, kære kusine, jeg vil gøre det samme. Tilbage til bøgerne..
#2 af amenette (slettet)
Nå men alt i alt et skulderklap til mig selv, fordi jeg netop har fået integreret mine spiservaner så godt, at jeg sagtens kunne overholde mine principper i min livstilsomlægning- selv over there, hvor alt ellers er over ekstra large og hvor det ikke ligefrem er de mest sukker- og fedtfri produkter man kan få. Og selv selvom hjernen var indstillet på ferie.
Nå men efter jeg kom hjem til de almindelige rammer- dog med undtagelse af at det stadig er ved mine forældre - har den sidste uge været for mærkelig. Jeg ved ikke om man kan kalde det at falde i. Jeg har godt nok dyrket motion hver dag. Jeg har ikke spist usundt som sådan, ikke faldet i med kager, slik og sådan, ikke noget jeg har spist- faktisk nærmere det omvendte: Der var nogen ting jeg IKKE har fået spist. Jeg har bare ikke kunne overskue at spise grove grønsager. HAr kun haft lyst til frugt. Og tror det er det der har været problemet. For nøj, hvor bliver det en kamp så mod sulten!! Jeg har været så ked af det på trods af jeg måske max. har fået 2200 kcal de dage jeg har fået mest- men der har jeg stadig været sulten. Jeg har været så bange for at skulle blive tyk igen. Måske fordi jeg har tænkt at jeg ikke orkede at skulle kæmpe på det niveau resten af mit liv. Måske er det også fordi jeg snart flytter tilbage til KBH, begynder nyt studie osv. Ja hele den der angst for fremtiden bliver projekteret over i maden og angsten for at blive tyk igen!
Jeg er heldigvis kommet op af hulet så småt idag. Fik handlet ordentlig ind, så køleskabet igen byder på en masse grove grønsager og kommet på bedre tanker: Nu har jeg jo netop levet som jeg gør nu de sidste par år uden problemer, uden sultfølelse, ja uden at være faldet i en eneste gang, så selvfølgelig kan jeg bibeholde den levestil. Den passer mig så godt og for første gang i mange år føler jeg at mit indre afspejler mit ydre, at min levestil afspejler mine værdier og interesser. Det er ikke engang et spørgsmål mere om jeg kan beholde min levestil, for den er så meget mig nu- den falder mig så naturlig uden afsavn overhovedet.
Tror bare jeg havde brug for at få renset ud. Bruger lige forummet´s teraupeutiske virkning. Undskyld...