Svært at spise mere!

#1 af kvindelil (slettet)

Efter at have fokuseret så meget på vægttab og kalorier siden marts, synes jeg det er blevet meget svært, når målet er nået, at spise MERE. Jeg har faktisk rigtig svært ved det.
Jeg er ikke sulten til mere en de 13-1400 kalorier om dagen, jeg har vænnet mig til i det halve år.
Om det er reelt eller en psykisk bremse, ved jeg ikke. Er der nogen, der har det på samme måde?

#2 af veile

Jeg er slet ikke i mål endnu, men kan sagtens følge dig. Det vil også være svært for mig at spise mere . For jeg synes jo faktisk at jeg får masser af mad.

Specielt når jeg ikke tør spise de hurtige kulhydrater (regner jeg ikke med at komme til nogensinde igen) kan det blive svært. Jeg har flere gange planlagt at øge mit gns. indtag til f.eks. 1500kcal men de fleste dage ender på 1100-1300 og så sidder jeg der om aftenen og tænker om jeg skal spise en is, for at komme længere op, men det synes jeg ærligt talt er lidt fjollet.......
Faktisk kommer jeg kun over 1200 kcal på dage hvor jeg får kage, chips, pølser eller andet som egentligt slet ikke er sundt, og så kan det godt være lidt uoverskueligt hvad man egenlig skal spise for at vedligeholde vægt når man samtidig gerne vil være sund.

Tror måske at man skal vænne sig langsomt til at spise mere kalorieholdig mad, så man hele tiden føler der er en balance. Måske det vil være smart at starte den tilvænning allerede inden man er nået helt i mål........

#3 af bruger slettet

Mit problem er rent psykisk. Min kæreste købte en jordbærtærte til os i går, fordi jeg havde proklameret at lørdag skulle være fridag fra madkontrollen. Kunne slet ikke få mig selv til at nyde mit stykke fordi jeg hele tiden tænkte :"her er 500 kalorier på denne lille tallerken. Det er godt nok mange tomater jeg kunne have spist mig mæt i for de samme penge" (endte i øvrigt med at smide 2/3 af mit stykke ud)
Man husker jo godt hvordan det var før kostomlægningen. Tanken om alle de poser slik der kunne ryge ned på en enkelt aften gør det jo latterligt nemt at spise nu, når man bare holder sig fra det. Ifølge madital taber jeg mig alt for hurtigt. Det er bare hulans svært, når man ved, hvad de forskellige ting indeholder og ved hvad selv en gang fuldkornspasta koster i kalorier.

Kan huske jeg så et program om en amerikansk fyr der tabte sig helt vildt efter at have været så svært overvægtig at han ikke kunne komme ud af sin seng. Han endte med at blive så undervægtig at lægerne bad ham om at gå tilbage til sin gamle kost fordi de var bekymrede for hans helbred. I løbet af et års tid vejede han igen det samme som før kuren. Han kunne ikke styre det med at få frie tøjler og uden et stramt program røg han tilbage til sin gamle livsstil.

Mon ikke det er sådan for mange af os herinde. Man vænner sig til at en vis mængde er passende og har det godt med at arbejde sig hen imod målet. Vi vænner os til at der er et eller andet magisk tal som vi kan bevæge os inden for, og når så det tal ændres siger al logik at vi skal indtage så lidt som muligt...

#4 af iakob

Jeg kan ærligt sige at det problem har jeg ikke. Jeg kan altid spise lidt mere og har altid lyst til lidt mere (det er så mit problem ;-).

Men gennem hele min kur - på nær den første fase hvor jeg tog en kold sukker-tyrker for at vænne mig fra al det slik - har jeg haft en ugentlig dag med et stykke kage. Søndag eftermiddag, som regel. Jeg har haft luft i min diet til at kunne tage et stykke mørkt chokolade om aftenen gennem ret lang tid. Jeg har haft en ugentlig slikdag (en overgang med en ordentlig omgang frugtguf i stedet, flere vitaminer cirka samme antal kalorier).

Det har været mit valg: jeg er ikke typen som vender al sukker og fedt ryggen. Sådan har jeg slet ikke lyst til at leve. Og derfor så betyder de tanker med at et lille stykke kage koster så og så meget i regnskabet heller ikke så meget for mig, bare jeg synes kagen er god. Jeg kan sagtens have tankerne, men hvis det er et "lovligt" stykke kage, så betyder de ikke noget for min nydelse af kagen.

Men ikke at kunne spise kage er jo ikke nogen ulykke. Man kan sagtens putte flere kalorier i sin mad på andre måder. Lidt mere olie i madlavningen (f.esk. dressing), flere nødder, mere kød, lidt større portioner, en god ost.

Er det ikke lidt et spørgsmål om at blive ved med at registrere sin mad, men med det nye mål: at holde sit vægttab?

#5 af Anonym

Jeg føler, at jeg gennem forløbet har fået en "slags" "overjeg" i madital, som jeg føler mig ansvarlig overfor-lidt lang ude, måske- ( det er et program, men det er blevet lidt personificeret for mig, så programmet ( dagens indtastningsresultatet)faktisk kan få følelser af skyld og glæde frem. Det er lidt langt ude.... Så en form for afvænning skal der til.
Så det kan være, at jeg skal stoppe med at taste en uges tid....

#6 af iakob

Er "overjeg" ikke et pyskisk udtryk for den del af ens psyke som er rationel?

Jeg synes ikke det lyder langt ude - og jeg har da også selv fået glæder og sorger gennem dagens indtastningstal. Jeg ved ikke om du skal slippe madital i nogle dage, men du skal i hvert tilfælde tillade dig selv noget usundt guf engang imellem - og nyde det. Sæt lidt penge i kvalitetsguf. Og når du så ser tallet i madital så tænk på hvor meget du nød det - at livet også er at nyde.