Hej :)
Jeg er ny herinde, og jeg er sådan set bare lidt nysgerrig omkring hvor stor en periode du tog de 10 kg på?
Du skal lige have et "hep" og et "held og lykke" med på vejen - og som du ved, så kan du jo godt :-)
Jeg tror desværre ikke der er så meget gang i forummet herinde.. det virker lidt sløvt?
- Kathrine
#2 af Kath (slettet)
Jeg er tæt på 80 kg igen - og det er bare SÅ surt, for jeg var nede under 70 kg, og der er lige så stille krøbet 10 kg på igen, og jeg bander mig selv langt væk.
Jeg ved godt, det er mig selv der har puttet maden i munden, men for pokker hvor er det træls aligevel.
Lige i øjeblikket synes jeg det var meget lettere at være mig FØR jeg gik på kur/ny livsstil, for den gang havde jeg ikke de store problemer med min vægt. Efter jeg begyndte hos Weightwatchers (hvor jeg stadig er medhjælper) er jeg blevet mere sur på mig selv, når det ikke går den rigtige vej. Jeg er blevet mere negativ som min vægt er steget igen.
Og jo mere negativ jeg er - jo mere trøstespiser jeg desværre også. Og jeg spiser så snart jeg kommer hjem fra arbejde, egentlig uden af være sulten, og det er jo ret dumt gjort af mig.
Så i dag vil jeg lave noget hobby-noget når jeg kommer hjem, i stedet for at spise, for det er ikke nødvendigt. Jeg vil virklig prøve at stramme mig an. Jeg var bare blevet for træt af at være på kur når det ikke kan blive til den livsstil jeg har prædiket om i flere år snart.
En ting er dog sikkert, jeg er glad for at I stadig er herinde, og jeg glæder mig til at "skrive sammen med jer" igen.
Knuz Marianne