At skulle acceptere...

#1 af bruger slettet

at man (læs: jeg) er nødt til at acceptere, at jeg har taget 2,5 kg på, og at de nok skal blive der, er rigtig, rigtig svært. Specielt fordi jeg - som tidligere skrevet i et indlæg - har det allerbedst med at veje 55 kg. Jeg frygter, at min vægt bliver ved med at stige, og at jeg derfor ikke vil ha' det godt med at gå på stranden i bikini til sommer, osv.

Jeg har fået en tid til at tale med en læge med en psykiatrisk baggrund den 21/4, men synes, at det holder lidt hårdt, at skulle vente så længe. Allermest har jeg lyst til at vende tilbage til de gamle spisevaner, hvor jeg kunne kontrollere det fuldstændig. Tak fordi du læste med. Jeg havde bare lige behov for lidt luft. :)

#2 af SiriS (slettet)

Det kan jeg godt forstå. Men da du er dygtig til at kontrollere din vægt, skal du ikke være bange for at blive ved med at tage på. Koncentrer dig om at være sund og stærk, så er du den lækreste steg på stranden til sommer i din bikini.

Godt du snart får professionel støtte til din proces!

#3 af lilja (slettet)

Jeg synes det er rigtig flot at du tager dig selv og dine følelser alvorligt og sørger for at få hjælp, hvis du (som jeg læser det - men ret mig hvis jeg tager fejl :)) har et problematisk forhold til mad :)

Håber samtalen går godt d. 21.

KH
C

#4 af bruger slettet

Hej i to.. :)

Tusind tak for jeres svar... Lilja, du har fuldstændig ret i, at jeg har et VIRKELIG problematisk forhold til mad, og vil meget gerne ha' et normalt igen. Både for min egen, men også for mine omgivelsers. Jeg kan i stor udstrækning skjule det for andre, men min stakkels kæreste skal tit høre om mine tanker og bekymringer... Så det er virkelig noget, der skal tages hånd om... Ha' en god påske.

Mutti

#5 af KatChr (slettet)

Hej Mutti

#6 af KatChr (slettet)

Hej Mutti

#7 af KatChr (slettet)

Vi prøver igen...
___________________________
Hej Mutti
Det sværeste er at indrømme at man har et problematisk forhold til mad og så rent faktisk at GØRE noget ved det.
Jeg gik i lang tid og mente at alt var helt fantastisk og at det var helt naturligt da jeg vejede knap 53 kilo. Når jeg bliver følesesmæssigt påvirket så rammer det også min vægt. Selvom jeg føler at min forhold til mad er blevet meget mere normalt kan jeg da stadig have perioder, hvor det går lidt af sporet - og her hjælper det virkeligt at have en at snakke med. En som måske kan hjælpe en med at forstå hvorfor man har så svært ved 2,5 kg mere på kroppen og hvorfor man har et "lykketal".

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke, og glæder mig til at høre om det hjælper dig ;)

Knus

#8 af lilja (slettet)

Igen vil jeg bare sige at det er hammer flot at du nu tager skeen i den anden hånd og handler :) Pøj pøj med at gøre livet nemmere for dig selv og også din din kæreste ;)