Kender det kun alt for godt.
Mit råd er at huske og nyde processen. Hvodan du har det lige nu i stedet for hvordan du vil få det.
Tænke på alt det positive det giver dig at bryde de gamle vaner og hvor mange nye vaner det træker med sig.
Bliv ved. det er en hård kamp, men den er det værd.
#2 af Loppen (slettet)
Jeg er selvstændig grafiker, og lige nu i sommermånederne er her lidt stille i min biks, men jeg har svært ved at samle tankerne om de opgaver jeg har, og de projekter, jeg ellers har gang i, især hvis de involverer at sidde ved en computer. Så må jeg lige ind og kigge, og dagen går op i hat og briller.
Konsekvensen er, at efter en tid bliver det hele for meget, og jeg vender tilbage til de gamle rytmer, der giver mig brød på bordet (og på sidebenene).
Jeg arbejder på at mindske udsvingene mellem de to tilstande, og jeg prøver derfor at nøjes med at indtaste om aftenen, men nu har jeg siddet her i over en time og burde for længst være gået i seng. :-(
Min teori er at jeg misbruger vægttabet til at undvige de virkelige udfordringer i mit liv, som har med mine professionelle ambitioner at gøre, de samme skræmmende udfordringer, som jeg har brug for 'hygge' i form af film og søde sager til at dulme min frygt for.
Hvis jeg har ret i det, så er det faktisk vigtigere at få fut i mine egne projekter og opfylde mine mål om fulde arbejdsdage - det vil sandsynligvis endda trække et vægttab med sig. Hvis bare jeg dog kunne koncentrere mig bedre om det. Lige nu er det lige meget hvor små bitte mål jeg har sat mig for min dag, så forekommer det meget vigtigere i nuet at gå en tur, lave mavebøjninger eller kreere en skøn salat.
Jeg er bange for, at hvis pendulet svinger den anden vej igen, kommer jeg til at sidde og stresse med arbejdet og spise forkert igen. Jeg håber, at jeg kan komme igennem denne hurdle bla ved at skrive om problemet, sætte ord på tankerne. Jeg har bare brug for at det hurtigst muligt bliver hverdag med mine nye mad- og motionsvaner.
Er der mon andre her der kender til det problem, og har lyst at dele deres erfaringer med det?