Jeg synes også at det er latterligt at folk stræber efter noget som er så fjernt fra den naturlige kvindekrop. Alligevel kan jeg heller ikke selv lade være med at lave mere eller mindre urealistiske mål for min vægt. Jeg synes det er dumt at folk bliver sammenlignet med undervægtige modeller som mest af alt ligner piger fra tredje klasse, bare med nogle stylter på...
Folk skulle turde være sig selv, for det er sundere at være en lille smule overvægtig end undervægtig. Men det råd kan jeg jo sagtens give andre, jeg følger det ikke engang selv -.-' haha... Jeg må vel bare indse at jeg er en af dem som ikke tør være mig selv...
Jeg synes også at begrebet "tynd" bliver brugt mindre og mindre, for folk skal nu være EKSTREMT tynde før nogen bemærker det. Hvad der før var for tyndt, anser verdenen nu for helt normalt. Ingen tager en anorektiker alvorligt hvis ikke knoglerne stikker ud og de er ved at falde om på stedet.
Ved en undersøgelse i skolen, i en sundhedsuge, fandt min mor (hun er lærer) ud af at de fleste af pigerne i hendes klasser ikke spiste meget mere end 1000 kalorier om dagen, helt ubevidst. Skolepiger spiser generelt ikke nok. Man kan måske tale om en slags ubevidst spisevægring. Det kan måske forklare hvorfor skolepiger er blevet drastisk tyndere end de har været før. Syvendeklasserne ligner jo 2klasser :-S
Anyway det gør at alle os som spiser normalt og udvikler os sundt, føler os tykke og bliver nødt til at følge de andres vanvid for at føle os almindelige.
#2 af bruger slettet
Kender I det, og hvad tænker I om det? Det er en ond cirkel, fordi mad bliver problematisk og problematiseret. Vil vi (der er forholdsvis normalvægtige) kun tabe os, fordi idealet/model verdenen/samfundet dikterer 5 eller endda 10 kilo mindre?