Vægttab vs. sundhed...

#1 af bruger slettet

Mit mål er ikke primært at tabe mig, men at få en sund krop. Jeg ønsker at være i god form og jeg ønsker at komme sund brændstof på - og ja, så kunne jeg godt tænke mig at blive fast og lækker i "kødet".

De kloge hoveder siger jo også, at de fleste som er på en reel slanke-kur - tager kiloene+ekstra på bagefter. Desuden tror jeg også, at det er usundt at være for fokuseret på badevægten, jeg mener ikke, at det giver et ærligt og reelt billede af ens kropsituation, især ikke, hvis man vejer sig for tit. Selvfølgelig kan vægten give en et fingerpeg i ny og næ, men jeg mener at hvis man er opmærksom på hver 100 g, man vejer ellet tager på, så skaber det simpelt hen unødig stress.

Hvis vi vil ændre usund livsstil til sund, så tror jeg, at vi må ændre vores måder at tænke og handle på. Det nytter ikke noget, at vi propper hovedet med is eller overspiser ved festlige lejligheder - ikke, at vi IKKE må smage eller spise noget, men simpelt hen tage de sundeste valg og så også spise mindre. Og selvom vi ikke tager på af den gang store portion fløde-is, jamen - så har vi ikke ændret vores måde at tænke og handle på - og sandsynligheden for at det ikke er en enkelt svale - er efter min mening, ret så stor. For mig handler det ikke om at tro, at jeg kan snyde - hverken vægten eller sundheden.

Men nu er jeg sulten og vil til at have noget morgenmad....

God weekend til alle -
Susan

#2 af HelleC74 (slettet)

Det er nemlig fuldstændig rigtigt!!

Det er hele vores tænkemåde der skal ændres, og det tager altså lidt tid måske, men belønner sig i sidste ende.

Mit mål er også at blive sund og stærk :) (og hvis jeg kommer til at se godt ud i forløbet, gør dte heller ikke noget!)

#3 af Frk M (slettet)

Mit mål handler også mere om at være sundere end hvordan jeg ser ud, det generer mit ikke at være stor/fed, som sådan. Men da der i min familie er flre med hjertesygdomme og type to diabetes, er det nok usmart at være overvægtig, især da jeg i forvejen nok er disponeret for samme hjertefejl som både min farfar og min far har haft

#4 af iakob

Jeg er enig i det meste af det du skriver, Susan, men jeg tror ikke det handler om hvad vi gør ved festlige lejligheder. Det handler om hvad vi gør i hverdagen og ved de semi-anledninger som der findes i massevis.

Ikke at man behøver proppe sig juleaften hvis man har det bedre med at lade være. Men livsstilsændringen står sin prøve ved at man ikke også propper sig resten af dagene mellem jul og nytår. Og når Danmark vinder i fodbold. Og når der er gratis mad i farvandet. Og når der tændes op i sommergrillen. Og når nogen serverer kage på arbejde i anledning af fredag og så videre.

#5 af bruger slettet

Nej - selvfølgelig er det et spørgsmål om hverdagen, men det handler om vores forhold til mad generelt. At det absolut skal handle om overspiseri, når der skal fejres noget. Jeg havde det f.eks. til sådan, at når jeg gik ud og spise, så spiste jeg simpelt hen ALT - fordi jeg havde betalt for det.
Det er jo netop for at undgå, at skulle gå på kur nogensinde igen - og for nogen måske erkende, at man har et usundt forhold til mad, lidt ligesom alkoholikere - og så må man "tørlægge" sig selv.
Som jeg ser det, tager vi valg hver dag - mange af de valg repræsenterer noget i os selv. Hvis vi har lavt selvværd, hvis vi er stress-sensitive etc.
Jeg mener jo ikke at man aldrig skal spise et stykke kage, men kun tage et lille stykke. At man ikke kan spise fed mad til fester, men blot begrænse det. Det handler om at lære sin krop at det ikke gælder om at ukritisk at proppe i sig.
Vores krop betaler altid i sidste ende - og det er selvfølgelig også et valg! Men vi kan selv bestemme.

Susan

#6 af Muumin (slettet)

Hahahaha! Iakob, du har fuldstændig ret! Det er de der semi-anledninger som er så svære at håndtere. Jeg vil da have lov til at spise ris a´la mande til jeg har fundet den forbandede mandel, om jeg så skal revne ;-) men det er netoop når det sådan liiiige er lidt hyggeligt ig vi skal småhygge/fejre noget, at rygraden står sin prøve.

Mange herinde har fat i det reigtige (inclusive du) når de siger at de i forvejen planlægge rhvad de må spise. For står man først overfor den der (evt. gratis) buffet, så sætter reptilhjernen altså ind, og så gælder det bare om at køre i lade, nu muligheden er der.

Måske vores instinkter simpelthen ikke er fulgt med vores sociale udvikling? Vi hænger stadig fast i istids-mentaliteten "man ved aldrig hvornår der kommer mad igen"

Men jeg er også enig med Lille Tyksak: det handler om sundehd, det handler om livsstil. Det handler om ballance og ro.

Så derfor... er jeg begyndt at meditere, for at opnå noget af den ro, som en tilfreds og fuld mave ellers giver (ikke at jeg ikke spiser til jeg er mæt, det gør jeg skam, men i ved... overspisning som kompensation for et andet hul). Det er helt nyt for mig og ret fascinerende: centerpointe.com Igen et tiltag i min jagt efter et afballanceret og helt liv, hvor mad ikke spiller den store rolle af kompensator.

#7 af iakob

Ok, Susan, så tror jeg jeg ved hvad du mener. Når du skriver festlige lejligheder så svarer det til det jeg kalder semi-anledninger.

Jeg må nok indrømme at jeg har oplevet det med fester således at selvom jeg giver mig selv frie tøjler så er jeg alligevel "begrænset" af at min indre kur-dæmon der pipper ting omkring sunde madvaner til mig hele tiden, af mine ændrede smagsløg som nu sætter pris på lækre grøntsager og ikke mindst af min begrænsede mavekapacitet.

Jeg kan simpelhen ikke putte så meget mad i maven som jeg kunne før og jeg har en tendens til at vælge marginalt sundere mad.

Heldigvis er der langt mellem festerne - det er som sagt hverdagen og semi-anledningerne (som f.eks. hvis man er ude at spise på restaurant) hvor livsstilsændringen må stå sin prøve. Der skal man forsøge at tage det sundere valg og at huske at man godt må levne.

Apropos det med at levne, så kan det være en god idé at skrabe det man vil levne til side på tallerknen allerede når den bliver serveret. Og når man er færdig kan man lægge en serviet ned oveni så man ikke fristes til at fortsætte. Det er også helt ok at levne 1/3 af sin hovedret og så alligevel bestille desert og så levne halvdelen af den. Det koster jo ikke mere end hvis man havde bestilt begge dele og spist det hele og man får stadig hele restaurant-oplevelsen med - blot i mindre mængder.

I øvrigt er jeg ret stolt af mig selv - her mens jeg var syg fik jeg overtalt min mand til at købe en pose chips til mig (250 gram tror jeg). Jeg har spist cirka 20 gram fra posen, resten ligger stadig derhjemme. Og venter på jeg smider dem ud. Og som I måske ved, så har jeg jo den der ting med chips - har aldrig mødt een jeg ikke kan lide og jeg plejer at støvsuge dem op.

#8 af KarinaHadsten (slettet)

Ja jeg tror også et vedvarende vægttab hænger sammen med at få bearbejdet sine dårlige vaner.

Jeg er i hvert tilfælde kommet langt mht. impulsspisning. Før i tiden var der ikke langt fra "Det har jeg lyst til ..." eller "Nårh det er synd for mig jeg må spise noget ..." og til jeg så havde puttet det i munden. Nu når jeg at tænke over det og som regel komme frem til at jeg ikke skal spise det nu - nogle gange med den kommentar til mig selv at hvis jeg spiser det her nu, så er der ikke energi til det og det, som jeg ellers havde planlagt at spise.

Jeg planlægger meget af mig mad. Det går bedst for mig når jeg kender menuen. Hvis vi spiser hos venner eller familie lurer jeg som regel menuen eller spørger, så jeg kan planlægge hvor meget jeg vil spise og hvad jeg i hvert tilfælde ikke vil røre. Det er meget stort at være kommet så langt synes jeg.

Og stadig nyder jeg chokolade, som er min store last/nydelse. Jeg vil helst ikke leve uden. Men kan jeg bare få et afslappet forhold til det og nyde det i passende mængder, så er jeg glad.