Det er nogle rigtige gode arragementer du har lavet i dine omgivelser. Det er en god ide med en mindre tallerken den bruger jeg også selv og på den måde føler jeg mig ikke snydt af at tage en større potion end jeg burde.
Er der motionsrum på din arbejdsplads eller? siden du kan træne i arbejdstiden...
#2 af Mayflower (slettet)
Den her benyttede jeg mig en del af i størstedelen af min kur.
Jeg fjernede min personlige nemesis, chips, ud af mit hus. Min mand kan godt lide chips og han kunne spise så mange han ville - bare jeg ikke kunne se, lugte eller høre det og bare han fjernede beviserne bagefter.
Jeg købte heller ikke andre af mine favorit-slik ting og vi har generelt ikke slik i huset bortset fra på slikdagen.
Børnenes slikkasse har stået der hele tiden i et skab, men den står så jeg ikke kan se ned i indholdet når jeg åbner skabet og så kommer jeg faktisk kun til den på slikdagen. Det har ikke været et problem.
Jeg har også fået købt mindre tallerkner og har efterhånden lært min familie at jeg helt ikke vil spise af store frokosttallerkner mv. Min mand syntes det var ret sjovt, men det var jo en lille ting for ham så det tages der generelt hensyn til når der dækkes bord - og ellers henter jeg bare en anden tallerken selv. Det samme gældes bestikket.
Hjælp fra andre: Den største hjælp jeg har fået, har jeg opnået alene ved at fortælle vidt og bredt at jeg er på kur. Alle i min familie, omgangskreds og på arbejde ved det. Så hvis jeg overspiser til en sammenkomst, så sidder der en masse mennesker og kikker på mig (sådan føler jeg det, det passer sikkert ikke). Det betyder at man er lidt mindre tilbøjelig til at overspise. Men ellers har den eneste tilpasning været at jeg har krævet 100-200 gram grønt til aftensmaden (vi skiftes til at lave mad) og et groft rundstykke til ugens bager-morgenmad i stedet for hvidt franskbrød. Det har ikke været et problem.
På arbejdet:
Her har det ikke været nødvendig at omarrangere noget som helst.
Jeg er gået over til light sodavand til fredagssodavand, groft rundstykke til fredagsrundstykker (uden ost og marmelade men nogen får gange med mørk chokolade), ingen onsdagskage (det var gratis, men det var trøffel så kvaliteten var alligevel ret dårlig), mere grønt og mere magert pålæg og fisk - samt ingen fede lune retter og absolut ingen slik på arbejde (undtaget når personaleforeningen giver varme-is en enkelt eller to gang om året).
I de alle tilfælde har jeg valgt at spise med de andre, men taget et sundere valg (og spiser også mindre end før). Det betyder at jeg socialt er med og alligevel ikke føler mig helt snydt for alt det gode.
Jeg er begyndt under min kur at motionere i arbejdstiden - det er så meget nemmere at komme afsted når andre passer børnene :-). I lang tid cyklede jeg på stationær cykel i motionsrummet, men nu er løbebåndet blevet fikset så bruger jeg det. Og jeg vil til at cykle på arbejde. Det kræver lidt forandring på hjemmefronten så manden afleverer børnene de dage hvor jeg cykler - og jeg skal have fundet ud af om det kan lade sig gøre at smøre madpakker om aftenen.
Det var mine ændringer af mine omgivelser for så vidt jeg kan huske dem alle.