øv osse

#1 af julle99 (slettet)

Ja jeg har ikke været så aktiv den sidste tid her.... Jeg har desværre været i den uheldige situration at min datter har været indlagt med lungebetændelse, hun er kronisk lungesyg.
Desværre har dette betydet, at jeg ikke selv har som sådan været herre over hvad jeg har spist, fordi det for det første bliver øst op til en, i en hvad de syndes passende potion. Så har slet ikke fået alt det grønt jeg skulle have... Og maden mange af måltiderne har jeg spunget over, eller kun spist meget lidt, der efter resulteret i, at jeg har været sulten, og spist alt det forkerte. Meget yougurt, det må man nemlig godt selv tage. Og deres mellem måltider, har bestået af kager. Og i sultens stund, har jeg bare spist hvad jeg sådan lige kunne få, for at stille den væreste sult.
Nå men det har resulteret i, et HELT KILO har jeg taget på...øvvvvvv altså osse.....
Her hjemme har de ikke spist meget sundere, fordi moar ikke er der til at lave maden ;o) så der har den stået på fed mad, pomfritter og sådan... så det kunne ikke engang hjælpe at de tog mad med til mig.
Nå men jeg er på med vanten igen, men mega herre øv at jeg nu lige er sat en uge tilbage....suk.....
Og skal til venne par jule frokost på lørdag, jeg må prøve at beherske mig....
Nå men havde lige brug for at læsse af....suk....

De bedste hilsner
julle99

#2 af Bettinae (slettet)

Hej Julie.

Det var da kedeligt at høre om din datter, jeg håber at hun trods alt har fået det lidt bedre. Men lad være med at slå dig selv oveni hovedet med vægten. Taget i betragtning af at du har været indlagt med din datter, så er det da godt gået at der ikke er røget mere end et kilo på selvom det er surt. Det er bare op på hesten igen og derudaf.

Held og lykke med det hele.

Hilsen Bettina

#3 af Maddie (slettet)

Hej Julie,

Det kg skal du nok få smidt, nu da du er tilbage i den daglige gænge. Det var godt, at du var der for din datter.

Venlig hilsen

Maddie

#4 af beta (slettet)

Hej

julle 99 du må skal ikke være ked af at du har taget et kilo på, det vigtigste er at du har været hos din datter, hun har haft behov for hele din opmærksomhed, så dine madproblemer kan godt tåle at være i baggrunden, når hun er kvik igen kan du tage kampem op mod det usunde og i alle kan leve som du ønsker, held og lykke med det og god bedring med datteren.

Hvor er i alle henne, jer der vejer jer og melder her om onsdagen ???
Det kan da ikke passe at i allerede har juletravlt.
Kom nu frem og giv lyd fra jer.
Jeg har kun tabt 300 gr. med er meget tilfreds.
beta

#5 af iakob

Jeg er enig med de andre - din datter har første prioritet og du skal jo være der for hende. Og det kan koste både energi og tid - som så går fra kuren. Drop den dårlige samvittighed - en uge fra eller til betyder jo ingenting i den lange kur-mæssige sammenhæng.

Men når det er sagt, så har du identificeret et problem som du skal få gjort noget ved - især hvis du skal være der mere (jeg kunne ikke rigtig se om I var blevet udskrevet).

Nu ved jeg ikke hvordan dit sygehus er, men da jeg var indlagt med min dengang 7 måneder gamle dreng med lungebetændelse, så gik man ned til en madvogn og så på mens de øste op. Så kunne man godt sige: "Ingen sovs, mere grøntsager og kun halvt kød". Eller sådan noget. Problemet er så at på det sygehus satte man åbenbart en ære i at koge alle kostfibre, vitaminer og smag ud af grøntsagerne :-)

En anden ting du kan gøre er at få din mand til at købe en pose snack-gulerødder - som du kan ligge i køleskabet. Og sørg også for at have frugt. Det tager du istedet for et stykke kage og ellers når du er sulten. Du kan også spørge om du ikke kan få diabetes-kost fordi du er på kur.

Husk at kostfibre forebygger sult. Så et stykke rugbrød eller andet kostfiberrigt kost (boller, kiks mv) kan være en rigtig god idé.

Mht yogurt - er der ikke også andre morgenmadsprodukter? F.eks. havregryn? Få din mand til at komme med en pose solsikkefrø og tag en strøget skefuld på - det er cirka 10 gram.

Tænk lidt på hvordan du kan forbedre din kost - få din mand til at komme med ting - og betal så for det selv, hvis det ikke kan være anderledes. Jeg ved ikke med dig, men for mig har det været lidt af en overvindelse selv at betale for noget kost-rigtigt på et tidspunkt hvor jeg kunne få noget gratis kost-forkert.

Tal evt med en sygeplejerske om dit problem. Det kan jo være at de kan hjælpe dig. Og jeg kan slet ikke forestille mig at sygeplejerskerne ikke vil forsøge at hjælpe på den ene eller den anden måde - det er jo generelt et meget flinkt folkefærd.

Prøv også at forhøre dig om det er muligt at nogen kan se efter din pige, mens du løber en tur - bare een gang om dagen. Så kommer du tilbage med ny energi og får set andet end de forbistrede sygehus-vægge.

Til sidst - dit mål må være ikke at tage på. Så du kan godt afsætte lidt mundgodt til specielle tidspunkter på dagen - som du kan nyde om aftenen eller sammen med din datter. Men planlæg det på forhånd og hold dig så til det. Et sygehus er ikke et sted for raske mennesker, så du skal heller ikke gøre til tilværelse alt for sur med udkogte grøntsager.

PS. Før dagbog på sygehuset. Om alt - fra din kost, til din sindstemning, til dine gøremål og også om din datter. Jeg husker ikke hendes alder, men hvis hun ikke selv kan skrive, kan hun måske diktere. Hjælpe dig med at huske hvad du har spist, skriv hvad hun selv har lavet. Hey.. inddrag hende som medhjælp til at få en fornuftig kost - så har hun også noget andet at tænke på.

#6 af vandmand72 (slettet)

Hej Julie

Først og fremmest håber jeg at alt er vel med din datter.

Jeg tror på at hvis dette vægttab skal lykkes for os alle må vi forholde os til den verden vi er i og ikke leve i en pseudo slankeverden.

Med det mener jeg at vi ikke kan være 100% super mega sunde hele tiden....men det vil du heller ikke kunne når du har nået dit mål.
Det handler om at have hjernen med i bagagen, og navigere bedst muligt i den situation vi er i.
Lige nu har din datter haft brug for en mor og det vigtigste er ikke om hun plus 1 kilo eller minus 1 kilo. Det vigtigste er at du er opmærksom på stigningen, ved hvorfor, ikke giver op og så kører videre i det gode spor når din verden virker igen.

Mange hilsner
Sarah