Velkommen tilbage :-)
Det lyder spændende med dit nye job - men også meget hårdt. Med 10-12 timers arbejde om dagen er der ikke meget tid til overs til dig selv. Hvis du får bare i nærheden af 8 timers søvn om natten, ja, så er der max 6 timer tilbage til at nå alt det andet og er dit liv som ved de fleste andre, så er der også opgaver som at gøre rent, vaske tøj osv. Måske er der også familie og venner, der skal passes.
Jeg ved ikke, om du er blevet overrasket over omfanget af dit arbejde - det kan jo sagtens være - men forhåbentlig er det et bevidst tilvalg og du har lyst til at yde de "ofre" det koster.
Jeg tænker, at grunden til, at du ikke mærker sulten og dermed glemmer at spise skyldes, at du tilsidesætter dig selv fuldstændig mens du er på arbejde. Det gør sikkert, at du ikke mærker egne behov og dermed også overhører kroppens signaler om behovet for mad og energi at køre på.
Det er en svær situation du har sat dig selv i. Du ønsker at tage vare på din krop ved at spise hensigtsmæssigt, du ønsker at have energi, men samtidig har du valgt at putte al energi i arbejdet. Vi har kun så og så meget energi at gøre godt med, og skal du have mere energi til at vælge hensigtsmæssigt og have energi til at styre det med mad og motion - ja, så er du nødt til at skrue lidt ned for energien på arbejdet. Det behøver ikke betyde, at du skal gøre dit arbejde mindre godt, men at du skal prioritere, at du er så vigtig, at du også tæller - og at du dermed har krav på, ret til og mulighed for pauser til at spise i - også i arbejdstiden. Og helt ærligt: intet arbejde er så vigtigt, at det er værd at opgive sig selv for. I hvert fald ikke i min verden. Argumentet må jo være, at du sandsynligvis fungerer bedre og kan tage bedre beslutninger, hvis du også får spist i løbet af dagen. Og bestemt også hvis det du får spist er af bedre kvalitet.
Træf nogle beslutninger om, at du har lov til at spise med 3-4 timers interval - sæt evt en alarm til at ringe - og overvej når tiden er inde til at spise, om det, du er i gang med, er så vigtigt at du vil nedprioritere dig selv, din krop og din sundhed for det.
Motion... Tjah...gå/cykle til og fra arbejde, gå på arbejdet, når du har mulighed for det, stå i stedet for at sidde, brug opgaver derhjemme til at holde dig i gang - rengøring og oprydning er jo også motion ;-)
#2 af Girl next door
Og har virkelig brug for gode råd (et spark bagi) til at komme igang med den sunde livsstil igen..
Jeg har fået mit drømme job, som dog byder på nogle udfordringer. Jeg er blevet daglig leder i en dagligvare butik, hvor jeg arbejder 70-80 timer om ugen fordelt på 7 dage... Åbningstid fra 7.30-19.00... Synes ikke energien er til træning efter arbejde... og der er ikke noget træningscenter i nærheden der åbner før jeg møder på arbejder...
Problem nr. 2 jeg stresser så meget på det nye arbejde, at jeg ikke oplever jeg er sulten, og jeg derfor mange dage slet ikke får noget at spise før efter kl. 20. og dette er ofte langt fra sundt, da energien til at vælge mad med omhu ofte er manglende...
Mangler gode råd til hvordan jeg får presset motion ind i en meget travl hverdag, og hvordan jeg får struktureret et sundt spisemønster, samt finder energi til at vælge det rigtige mad...
Håber der er noget der gider at komme med noget, om ikke andet så bare nogle opløftende ord...