Overspiser - hvornår og hvordan

#1 af solstråle1974

Ja som overskriften lyder, hvis I pludselig får den sukkertrang der bare gør at der skal noget indebords og det ikke´hjælper med gulerødder og andet godt hvad gør I så ??

For mit eget vedkommen kommer det del af hvis jeg keder mig , er træt eller stresset......

Har faktisk lagt mærke til at hvis det har været en stresset morgen med ungerne så når jeg er på vej på arbejde eller som nu - når jeg er kommet hjem ( er på barsel ) ja så kalder brødet med pålægschokolade eller kakaomælk på mig.

Det kan også være slemt om aften, hvis jeg sidder alene ( manden er som vanlig ude og lavet et eller andet - eller ude og køre ) så sidder jeg der foran fjernsynet og savner et eller andet og har prøvet med frugt osv. men det er det andet der kalder .....

Syntes det er mærkeligt, men det er jo også årsagen til at jeg er blevet overvægtig - så det hjælper nok lidt at skrive dette da det jo også er en øjenåbner

Skriv gerne ned, hvorfor I tror at I er blevet overvægtige : )

#2 af Aeriz (slettet)

Jeg er nede på normalvægt nu men jeg blev helt sikkert alt for tyk fordi jeg spiste med følelserne og ikke fordi jeg var sulten.. Jeg gør det stadig på dage hvor jeg har det rigtig skidt. Nu har jeg så bare fået det begrænset til ikke at spise med alle følelser.. For spiste jeg når noget skulle fejres, som overspringshandling, når jeg kedede mig eller når jeg var ked af det eller angst. Og jeg synes lidt at det lyder som om du spiser fordi du er ensom om aftenen.. Måske skulle du spørge manden om han kan sætte lidt mere tid af til dig.

#3 af calcit

så må du arbejde med ikke at kede dig , forsøge og være udhvilet og ændre vaner for at undgå stress. Det er selvindsigt som er brugbar hele livet.

#4 af bruger slettet

Kognitv terapi og metode er et fantastisk redskab, til spiseforstyrrelse, depression, angst you name it. Det kræver hårdt arbejde af en selv, men det er det der skal til.

Det handler ikke om gulerødder eller pålægschokolade. Fordi du bruger maden som stimulans. Nogle oplever ligefrem at de får et kick ( kan blive lidt høje) af sukker, fedt , junkfood osv. Derfor kalder din krop ikke på frugt og gulerødder, fordi det er ikke rigtig sult , tror jeg.


• Afhængighed af mad ud over kroppens normale behov.
• Oplevelsen af ”at måtte spise” for at kunne holde tilværelsen ud.
• Pauserne mellem måltiderne udfyldes af konstant hyggespisning.
• Stor overvægt.
• Gentagne og mislykkede slankekure.
• Store udsving i vægten.
• Spisning i det skjulte.
• Altid dårlig samvittighed i forhold til og undskyldninger for at spise.

Passer ovenstående på dig ? Eller er det helt ved siden af ?

#5 af calcit

ja, det er barndomsproblematikker som skal frem i lyset jo før jo bedre. Mad i stedet for nærhed, kærlighed.
Kombinationen af overspisning sammen med lavtstofskifte med medicin er giftig.......for læsset vil vælte igen og igen .


Man kan ikke give alle andre skylden den ligger i en selv. De mønstre kan man ubevidst overføre til næste generation.
Tankefeltterapi er en mulighed. Eller Steen Krarups body mind....men det er et stort problem at få bugt med.

#6 af solstråle1974

min overvægt er kommet efter børn - jeg har da kunne veje 5/10 kg for meget men ikke som nu hvor det er over 30 - og det er efter ungerne - tror også at jeg har haft en fødselsdep. men den første og uden at få det behandlet og lidt med nummer 2 som der kun er 1½ år imellem for kan tydeligt mærke forskel på hvordan jeg har det : ).

Jeg ved at når først jeg får plukket hul på det så kører det igen.

Det med at manden kører er i for sig ok, det er jo mig der burde droppe fjernsynet og så spiseriet med det eller at han var hjemme og så jeg kom lidt ud men nu har vi jo en lille tulle på 2 mdr. som jo skal ammes, men bare det at komme ud tror jeg giver noget.

Jeg har lige aft. med arbejdet at jeg skal komme en gang om ugen nu og det tror jeg vil være dejligt og jeg må have den lille med så jeg kan arb. effektivt ca, 5/6 timer på den dag og så får jeg en fridag når jeg kommer tilbage efter barsel hver uge og det glæder jeg mig til: ).

Men nu må vi se - jeg er igang med 2 bøger som jeg syntes er rigtige intressante

hvad har I andre gjort for at finde ud af jeres overvægt ??

#7 af Aeriz (slettet)

Jeg indså på et tidspunkt at intet tøj så pænt ud når jeg tog det på.. Og min mor startede med at fortælle mig at jeg lignede min faster. Min faster er meget stor.. Også endte hun med at love mig et par jeans hvis jeg tabte mig 10 kg. Det var først der det gik op for mig at jeg var for tyk sådan rigtigt.. Også bestemte jeg mig for at tage kontrollen over vægten tilbage! Jeg læste en masse om vægttab og begyndte at abonnere på iform som stadig hver måned enten giver mig og god eller dårlig samvittighed hver måned når jeg læser det. Så kiggede jeg på en masse nye og gamle billeder af mig selv og så gik jeg ellers igang med at tælle kalorier på alt jeg proppede i munden. Men udover at visualisere mit mål for mig selv inde i mit hoved så har jeg ikke gjort noget for at ændre min tankegang. Det er nok noget med at bide det i sig og føle de følelser i stedet for at spise dem væk.

#8 af elsja

Jeg er i gang med det, der bliver et længere forløb, for at tabe mig. Jeg er 50, er 162 høj og vejede for godt et år siden 140 kg !!! Jeg har det faktisk fint, ingen diabetes, ikke forhøjet blodtryk, men har fået alvorlig slidgigt i et knæ. Det sidste år har fået mig til at erkende, at jeg er mad-misbruger og har været det i mange år. Når jeg er peresset, stresset, ked af det o.s.v. kører jeg ind i hovedet. Og det kan være kage men også sunde ting, bare i for store mængder.Så mit største problem sidder "i hovedet". Jeg har tabt tæt på 20 kg, men har så fundet nogle af dem igen, desværre. Nu er jeg i gang igen, men bevidstheden om, at jeg er misbruger hjælper mig nok lidt til ikke at være så hård ved mig selv psykisk. For jeg har været slem til at håne mig selv, for at have en rygrad som en regnorm. Nu har jeg en stille glæde over hvert kilo, der forsvinder, selvfølgelig ærgrer jeg mig over de funde, men bevidstheden om, at jeg KAN tabe mig og at det bliver sådan resten af livet og ikke kun nu, hjælper mig. Og hvorfor er det blevet sådan? Tja... måske har jeg været en "pleaser" for længe? Måske har jeg haft travlt med at opfylde andres behov? Jeg ved det ikke, og lige nu er jeg faktisk også ligeglad, for jeg kan jo ikke spole tilbage. Og mit liv har indtil nu heller ikke været så ring' endda :-)

#9 af solstråle1974

gode historier at læse og giver stof til eftertanke for jeg er også selv begyndt at se på hvilke følelser jeg føler
og tænke mere overfor hvorfor jeg reagere på forskellige måder samt det at være ærlig overfor sig selv - det er nok det bedste men har også været det sværeste at mærke indad

#10 af solakka

God tråd! Kan igenkende mig selv i mange af indlæggene!
Madmisbruger - ja, desværre! Men måske kunne det være værre ;o)
Tror nok, at for manges vedkommende er et forkvaklet forhold til mad opstået i barndommen..
Men som der blev skrevet: man "kan ikke spole tilbage" og navlepilleri vedr. en mindre heldig barndom er ikke just sjov! Sikkert sundt at konstatere at sådan var det og det gjorte dette og hint ved min udvikling - men så må man komme videre!
Et etableret trøstespiseri er en UVANE. Og det er ikke nemt at udrydde uvaner.
Men det kan lade sig gøre!