min djævel!

#1 af guest

hej folkens
jeg går ud fra at os der skal tabe mere end ti kg har en form for "djævel" at kæmpe med siden vi alle er blevet overvægtige.

jeg kan sagtens leve sundt og spise det rigtige, undgå sukker og tabe mig og dyrke motion. men min "djævel" bremser tit processen. og den er simpelthen at dét, som jeg føler allermest tilfredsstillelse ved er den dér proppethedsfornemmelse. en virkelig synder!

og jeg kan næsten ikke stå for sådan et stort bord fyldt med alt muligt. og så har jeg en idé om at det er livsvigtigt at ha smagt det hele! også selvom jeg egentlig ikke kan spise mer. og det eneste jeg tænker på, når jeg sætter mig ved sådan et bord, det er, hvordan jeg mon skal bære mig af med at spise på samme niveau og samme tempo og beherskelse som de andre slanke mennesker ved bordet. og det er nærmest en pinsel hvis jeg skal sidde og holde mig selv tilbage al tiden.

derfor er aftensmaden i hjemmet også dagens store udfordring. jeg er på barsel med vores 3. barn og i løbet af dagen har jeg jo tallerkenanrettet mine måltider. så når vi når til aftensmaden er fristelsen tit for stor og jeg falder i og overæder. og så føler jeg samtidig at dagens anstrengelser er spildt.

og samtidig hvis der er noget på bordet, som jeg ikke "må få" eller skal spise særlig meget af, så bliver jeg nærmest vred. og jeg laver selv maden, så jeg ku jo bare lave noget til min egen fordel. men synes da min familie skal ha dejlig lækker mad, selvom jeg selv prøver at værne om kalorierne.

så jeg er kommet frem til at jeg må portionsanrette min aftensmad henne i køkkenet. selvom det ser mærkeligt ud overfor børnene. og jeg har indset at det er en djævel, jeg må bekæmpe hele resten af mit liv. og især når jeg har nået mit mål!

men det smerter mig at tænke på. hvorfor skal det betyde og fylde så meget??!!

er der nogen der har nogle råd til hvordan jeg kan håndtere "store borde" så som mødregruppe, fødselsdage, middage og frokoster ude.
jeg gør i forvejen folk opmærksom på at jeg gerne vil ha en sundt alternativt.
og til hvordan jeg kan håndtere mine følelser ved aftensmaden?

hvad gør i andre ved jeres "djævle"?

kærlig hilsen ditte

#2 af bruger slettet

pu ha hvor kan jeg genkende din "djævel", jeg er kun lige startet med min kamp i januar og er bestemt ikke nogen ekspert, men i denne måned har det virket for mig, at stå og drikke så meget vand som muligt mens jeg tilbereder maden. Skære betydeligt ned på mængden af aftensmad, så står det ikke og frister:-) Jeg laver sund tilbehør, så må familien finde sig i også at blive sundere hvis jeg skulle beregne mængden af mad lidt forkert:-) Noget man kunne gøre var jo at hele familien tager tallerkenportioner, så står det heller ikke og frister lige foran næsen af en. Med hensyn til lækkerier når man er ude, det er jo svært. Man kan bruge vandet igen, drik så meget som muligt, evt. spis en portion gulerødder inden man tager afsted. Sørg for at spise så langsomt som muligt, bl.a. brug tiden på at snakke(måske om vægttabsprojektet) og bagefter når/hvis der er røget lidt ekstra ned, så fokuser på at du har passet mere på end førhen med hvad du spiser... og det er et stort skridt.
Jeg har valgt ikke at forbyde mig selv noget, for jeg ved det ikke dur for mig... istedet prøver jeg mit bedste for at fokusere på de ting jeg gør bedre end før.... måske spiste jeg et stykke kage: MEN det var kun et og ikke det største. Måske gik jeg lige en enkelt gang for meget op til buffeten: MEN jeg styrer uden om de friturestegte ting, eller tager max et. Og bagefter er jeg ikke stoppet og flad, for at bedre min samvittighed går jeg måske en længere tur med hunden end planlagt...
Og så er jeg forresten begyndt at spise mindst 5- 6 måltider om dagen for at holde mit blodsukker stabilt, det nedsætter i hvert fald min lækkersult, samt det hjælper på mine portionsstørrelser alt i alt...
Jeg håber der er noget du kan bruge, held og lykke herfra:-)

#3 af bruger slettet

Jeg har det lige sådan - så d er bestemt ikke alene! :)

Min kæreste har valgt at støtte mig, så nu henter både mand, søn og jeg portioner henne i køkkenet. Det gør at jeg ikke lige hælder lidt mere på tallerkenet under maden, og jeg overvejer lige en ekstra gang inden jeg rejser mig efter mere mad. Desuden har jeg sat en køkkenvægt ved maden og vejer alt af - efter lang tid herinde er jeg jo vant til hvor meget alt koster i kalorier alt efter vægt :)

Vi spiser kun sund mad herhjemme nu. Det vil sige at al den sunde mad jeg laver er GOD MAD, for den er god for os alle og vores helbrede :) Desuden er sund mad jo ikke kedeligt hvis man bare gider gøre noget ved den :)

Men jeg kender godt problemet når man sidder ved bordet sammen med alle de slanke, og føler sig som en blåhval der hælder indenbords. Jeg har valgt at koncentrere mig om min egen tallerken, og kun tage hvad jeg reelt har brug for ved disse "særlige" lejligheder såsom fødselsdage osv. Jeg tænker hver gang;" Hvordan vil jeg have det bagefter når jeg fx har spist dette stykke kage - har jeg reelt brug for at spise det? Hvis Jeg nu lader være, så er der kortere vej til jeg er slank!".... Det hjælper som regel :)

Fortsat godt vægttab, selvom du, ligesom alle os andre, nok altid vil have den der djævel :)

#4 af MGP09 (slettet)

Buffet... Den har jeg heldigvis lært fra tidligere. Gå aller først en runde om bordet og se, hvad der er. Udvælg dernæst dét, som ser aller bedst ud og lad det andet junk være til de andre - Husk på, dét de spiser, bliver du ikke fed af ;o)

Hvis du i øvrigt bedst kan lide at proppe dig, så fyld ekstra grøntsager på tallerken eller tag en mindre tallerken, så det syner mere.

Jeg spiser også det samme som familien, men MEGET begrænset af ris, pasta (kun de grove) og kartoffel og af og til vælger jeg det helt fra => kcal. sparet. Jeg er faktisk godt tilfreds bare, jeg får en lille kartoffel el. en lille portion ris og tager så bare mere af det andet (kød og grønt).

Husk på at intet er forbudt i denne verden, men vi vælger bare noget af det usunde fra i en periode og hvis man VIRKELIG træger, kan man jo altid købe en kage, is franskbrød eller hvad man nu craver efter - Det er dit valg og derfor ingen grund til at blive sur for der er jo ingen som tvinger dig!

Ellers kan jeg kun anbefale dig at planlægge, når du skal ud. Spar på kcal., så du kan "være med" eller spis lidt frugt / gulerødder på vejen derud. Planlæg om du skal have en ½ bolle til fødselsdag eller et lille stk. kage :o) Har faktisk selv lige været afsted til boller og lagkage, men jeg nøjes med te - for vægttabet er vigtigere for mig pt. og andre skal i øvrigt ikke "bestemme", hvad jeg fylder mig med!

Held og lykke og tillykke med den lille.

#5 af guest

nå jeg kan se jeg har glemt at logge ind da jeg skrev det hehe. det er mit indlæg. men jeg står som gæst :)

nå men tusind tak for jeres svar. det hjælper altid at vide at man ikke er alene.

og alt det som i skriver er prøvet af. og det gør jeg faktisk også stadigvæk.
jeg oplever at "forskudsspise" af sunde ting og vand ikke har nogen effekt på min træng til at tage indenbors. ej heller at spise langsomt. men det gør måske at jeg behersker mig. og det er jo altid en hjælp i sidste ende.

det eneste som jeg ved fungerer, men som heller ikke hjælper min træng er dét med at forbestemme hvad jeg må spise til fødselsdagen. fx halv bolle og lille stykke kage. og så sørger jeg for at have løbet en lang tur samme dag. så er jeg i stødet og vil heltst ikke ødelægge at ha brugt de kalorier på løbetur hehe.

og jeg bruger også samme buffettrick :) og det gør jo at jeg kommer igennem måltidet på den "rigtige" måde....men igen så fjerner det stadig ikke trængen og jeg føler mig stadig "snydt" og "holdt udenfor". fordi jeg ikke bare har kunnet nyde, som det jo er meningen med en stor lækker buffet eller fødselsdagsbord. det er faktisk mere en pinsel for mig at skulle igennem end en hyggelig stund :( øv!

uh, jeg føler mig rigtig strid, hvis jeg finder én iblandt selvskabet som er større end mig. og så der går sport i at ha spist mindre end vedkommende! og har det markant bedre!!! hvad er jeg for et menneske???!!

modsat på en skidt dag, kan jeg retfærdiggøre overfor mig selv at ha spist det mere end jeg burde, hvis den anden "fede" i selskabet har spist den samme mængde. så er jeg i det mindste ikke den eneste. eller jeg normaliserer mig selv.
og kan komme til at tænke at jeg jo kun gør det nogen gange og hende dér gør det altid.

puuuuh ha! grimmer mig ved disse tanker. derfor dømmer jeg koncepetet djævlen hehe. den får virkelig det værste op i mig!!

men alt i alt ved jeg jo godt hvad jeg kan gøre for ikke at komme til at overæde. det er altid et valg jeg tager. men det ku være man i stedet sku komme til bunds i følelserne og finde ud af hvor min træng stammer fra. det er vel psykologisk. hvis jeg får bevidsthed om det, kan jeg måske nemmere acceptere min træng. for den kan vel aldrig gå væk....!

og jeg hader den! jeg bliver jo vred på dén og ikke på mig selv eller de andre i selskabet eller min familie når jeg ikke kan "få lov" at overæde. (hold da op med mange anførselstegn denne gang hehe)

hvem donerer lige 12 sessioner hos en psykolog af 1000 kr pr gang?? hehehe.

tak fordi i lyttede med :)

mange store knus fra ditte

#6 af calcit

Man gør jo det man er vant til........du må lære at smide fristelserne ud.....i stedet for de havner i dig..............arbejde med at spørge dig selv hvad godt det gør dig at spise fordi der står noget et sted. Valget de kun dit. Spiser jeg for meget får jeg det meget skidt, spiser jeg en kage fordi jeg ikkemere gør det ret tit bliver jeg let dårlig og får kvalme...er det det værd nej vel......jeg har skrevet det før og folk plejer at blive fornærmede men det er altså et eget valg. Det er også en sejr at være tilpas. De store bugnene buffeter må må du bare undgå helt bliv væk.....hvis det er så slemt.....og som en skrev klogt feder det de andre spiser ikke på dig.....din djævel er din magelighed og manglende vilje.

#7 af fnugget (slettet)

Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg at jeg havde da oprettet dette indlæg men detk unne jeg lige så godt have gjort.
Jeg har grublet meget over hvorfor jeg har brug for at føle mig proppet og jeg er kommet frem til at det er min måde at mærke min krop for jeg har ikke motioneret i de sidste 20 år. Så for mig handler det om at få fornemmelse af min krop tilbage ved at bruge den i stedet for at proppe den. Dette er absolut ikke nemt. Derfor træner/cykler jeg inden jeg skal til noget hvor jeg ved at der er chance for at jeg bliver fristet. På den måde flytter jeg fornemmelsen af min krop væk fra proppethed.

#8 af fnugget (slettet)

den første linie blev danoget vrøvl så jeg prøver lige igen

Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg at jeg da ikke havde oprettet dette indlæg men det kunne jeg lige så godt have gjort.

#9 af fnugget (slettet)

og blev det så bedre???

kun en smule hi hi