Hej StineMaria.
Og velkommen tilbage til siden og tillykke med din nye tråd. Jeg glæder mig til at følge dig.
Jeg har selv tabt mig 28 kg. Jeg vejede over 90 kg efter en depresion med lykke piller og 2 skader med følgende operation som resulterede i at jeg var senge liggende i 2 måneder sammenlagt. Så der er nogle ligheder i vores situationer. :o)
Jeg besluttede mig for at tabe mig, efter min far lå i koma pga sukkersyge og døde efter 9 dage. Så jeg fandt også inspiration og motivation fra en forældres død. Jeg forstår fuldstændig hvordan du føler. Og jeg synes det er en smuk tanke at du vil mindes din mor, i vandkanten som en sundere datter. :o)
JEG HEPPER PÅ DIG
#2 af Katja W (slettet)
Starter denne tråd, for at jeg har et sted hvor jeg kan poste alle mine, sikkert, kommende frustrationer - men forhåbentlig også lidt glæder.
For 4 år siden vejede jeg 68 kg. som resultat af et større vægttab, med en startvægt på 107 kg. I skrivende stund vejer jeg 92,2 kg. En stor del af den vægt der er komme til, er kommet pga. en længerevarende depression efter min mors tragiske og alt for tidlige død. En anden del af dem er kommet fordi jeg sidste år var sengeliggende i mange mange måneder pga. min ryg. Alt i alt ikke en god cocktail.
Jeg har haft oprettet og slettet denne profil utallige gange, fordi jeg føler en stor trang til at starte forfra, hvis jeg falder i. Og det hænder jo fra tid til anden. Derfor har jeg endnu heller ikke givet mig til kende. Men efter længere tids overvejelser - bl.a. hele denne nat - har jeg nu besluttet at være en aktiv del af denne side og dermed af min egen kamp mod overvægt.
Jeg har også brugt en masse tid på at studere forskellige mekanismer i mig selv i forbindelse med mad. Jeg er nået frem til den konklusion at det er vigtigt at jeg spiser rigtigt, da jeg faktisk provokerer og prikker til min depression hvis jeg ikke gør. Bland andet kan jeg mærker at sukker har en massiv indvirkning på mit humør. Men det er jeg nok ikke alene om at kende til.
Men alt i alt så er der en masse overvejelser og beslutninger der ligger til grund for, at jeg nu vælger at gøre dette mere aktivt. En af dem er, at min far skal giftes til maj og skulle den plan nu gå i vasken, skal der være mindst én anden ting at fejre. Derfor har jeg sat målet der. Men den mest vægtige grund er, at jeg på 2 års dagen for min mors 'havbisættelse' gerne vil kunne stå i vandkanten og være stolt sammen med hende. Vise hende at jeg er ovenpå. Begge grundene er naturligvis sekundære - den vigtigste person jeg gør det for, er mig selv. Jeg fortjener at være glad og have det godt med mig selv. Så ja... derfor...
Det var en længere smøre... men synes det var vigtigt at få ned på skrift. Håber jeg får det super herinde og at jeg kan få en masse godt ud af at følge med alle jer andre. :)
Over and out...