Tanker lige nu og forhåbentlig PLANEN =D kender I det?

#1 af sabbi (slettet)

Hej,

Kender I det at man nogen gange føler man bare har PLANEN som man er overbevist om fungerer? Men af en eller latterlig undskyldning får man den aldrig udført?

Sådan har jeg haft det denne uge. Ligesom man siger " Jeg starter på mandag" men mandag bliver hurtigt til næste mandag osv.
Så tænkte jeg ville skrive det "offentligt" så jeg (måske) udfører selve planen denne gang. Og her kommer så min plan....

Normalt holder mange "fri" (inkl mig) i weekenderne så de gode resultater man har opnået i løbet af ugen ryger langt væk igen når man stiller sig på vægten om mandagen.
Min plan er nu at gå på den Barske Nupo fredag og lørdag, og mandag - torsdag bliver det Nupo+1 alm frokost. Fredag vil så blive min "almindelige mad dag" (uden at overdrive self) for det er den dag jeg oftest har lyst til alt det gode.

Vejer pt 80,6 kg og mit håb er så at komme ned under 79 kg fredag når jeg går på vægten.

Det var lige hvad jeg havde brug for at komme ud med lige nu. God weekend! :)

P.s. Har I prøvet at udregne jeres BMI og så blive helt chokket over hvor højt det er? Øjeblikket hvor det egentlig går op for en hvor stor man er blevet? Ligesom når man ser et foto af sig selv og kan se hvor meget man fylder i forhold til tidligere?

Udregnede mit BMI for nogle uger siden og det gik virkelig op for mig at jeg er pludselig i risikogruppen for alle mulige livsstilsygdomme. Gik nærmest i chok! Ved godt man siger at man ikke altid kan bruge BMI til noget men det kan man i dette!

Nå men det var vist alt :)

#2 af Stronger (slettet)

Kunne have skrevet den tråd her selv.Er inde i en dum periode. Jeg kan ikke tage mig sammen, og bliver ved med at udskyde det. Men det er nok fordi at lige meget hvad jeg spiser, så sker der intet med min vægt, så det føles håbløs at gøre noget.. Jeg skyder det ud hele tiden, og er så træt af jeg gør det. Men kan bare ikke tage mig sammen. Lever stadig efter mine sunde grundprincipper, men det er det der kommer ind udover det der ødelægger det.

Med hensyn til BMI, tro mig, jeg fik et CHOK. den gang jeg tog mig sammen for første gang i mit liv, beregnede jeg mit BMI. Helt ærligt, jeg bildte mig selv ind man ikke kunne stole på det, for jeg var i den øverste risikogruppe, og det kunne jeg da ikke være. Jo vist havde jeg for mange kilo, men FEDME, det ville jeg ikke kalde mig selv. Når jeg ser billeder i dag er jeg ikke i tvivl om, at BMI virkelig fortæller noget. Der er få tilfælde hvor du ikke kan bruge det, men generelt så giver det et godt billede af ens vægt. Men jeg var virkelig chokeret over jeg var fed og ikke bare lidt småtyk.

Idag ligger min BMI så tæt på 25 at man skulle tro det var løgn. Har stadig svært ved at se på mig selv som den jeg er i dag. Laver tit jokes derhjemme ved kæreste om hvor tyk jeg egentlig er. For min hjerne har ikke tabt sig med endnu. Kan stadig blive helt flov hvis jeg står et bestemt sted og det var et sted jeg før ville føle mig tyk og ulækker.

Nå nu pludre jeg vist også bare, må hellere lige se hvad du spurgte om ;-)..........

Og jo, jeg har haft planen over alle plane op til flere gange den sidste måned, ikke en af dem har virket hihi!

Held og lykke, håber alle os der er gået i stå, snart kommer i gang igen!

#3 af bruger slettet

Jeg kunne også have skrevet det indlæg selv. - er i helt samme situation.

Tager også en nupo weekend ( den barske) - og kører videre i ugens løb med alm. frokost.

Det er hårdt - men det skal jo til hvis man vil de overskydende kilo til livs

Held og lykke

#4 af sabbi (slettet)

Hvor er jeg glad for jeg ikke er den eneste der har det sådan!

Mål 65: Åh ja det kære BMI. Havde heller aldrig set mig selv som decideret fed indtil jeg udregnede mit BMI og det var på 32 noget! Jeg var nærmest ved at få et hjertestop! Havde det også sådan med, at ja man kunne se man havde taget på og vægten kom da også længere og længere op men decideret FED eller svært overvægtig som nogen også kalder det. PUHA! tænkte jeg bare - det var en svær kamel at sluge!
Nu tænker jeg hvor var jeg dum dengang jeg vejede de der 55 kg og stadig syntes jeg var for tyk. Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg drømt om at komme så tæt på de 100 kg som jeg er nu. Ved godt der stadig er næsten 20 kg til det, MEN nu ved man jo så også bare hvor hurtigt man kan tage dem på uden at se det selv før det er for sent :-/

stampe12: Uha er glad for at høre jeg ikke er den eneste med den plan! Krydser fingre for det simpelthen er planen vi har fundet så :)

Tænker hvis jeg kan gennemføre denne weekend med den barske nupo, så skal det hele nok falde på plads og motivationen skal nok holde ved.

Held og lykke!

#5 af SiriS (slettet)

Jeg kender det også godt, det med at udskyde planer. På ALLE områder af livet.

Det som virker for mig er at tage et lille skridt ad gangen, så jeg ikke bliver forskrækket over ALT det jeg skal gøre for at være god nok, hvilket jeg først er, når jeg er PERFEKT. For at være perfekt skal jeg være i bund med vasketøjet, køkkenet skal skinne, her skal være støvsuget, græsset skal være slået, og der må ikke være ukrudt, vinduerne skal være pudsede, jeg skal holde op med at bide negle, mine børn skal af sig selv holde orden på deres værelser og hjælpe med madlavning, alle regninger skal være betalt, gælden ude af verden, jeg skal tabe 5 eller var det 8 kilo og kunne løbe 5 km i træk. Desuden må der ikke være en finger at sætte på mit arbejde, alle opgaver skal der være fuldstændig kontrol over, kunderne skal komme af sig selv, fordi mit ry løber foran mig, jeg skal opnå international anerkendelse eller ihvertfald vinde mindst en pris, og jeg skal tjene cirka det dobbelte og bo et bedre sted, holde ferie lige som alle andre, og mit website skal opdateres.

PUHA!

Men sandheden er, at det går meget godt alt sammen. Der er issues omkring det hele. Men jeg kan altså ikke nå alt det. Græsset må bare blive lidt langt ind imellem. Deadlines overskrides. Noget må vente til en anden gang. Noget må jeg indse at jeg nok ikke når i dette liv, fordi jeg fungerer som jeg gør.

Der er bare intet af det som ville fungere hvis ikke jeg gjorde noget. En lille smule. Tit. Bliver planerne så store, at det må vente til mandag, så er det et faresignal for mig, og jeg lægger niveauet en tand lavere, så jeg kan nå at følge med. Jeg forsøger at lade være med at bebrejde mig selv at vægttabet går for langsomt og koncentrerer mig for hver gang om at købe så sundt ind som muligt, få rørt mig bare lidt hver dag og taste ind i madital. Så går det faktisk af sig selv, et kilo ad gangen.

Jeg håber I kan bruge det til noget.

#6 af sabbi (slettet)

Jeg har også indset efter lang tid, at man skal ikke fokusere på det man ikke når, ikke gør, ikke har, ikke kan og alt det negative man fylder sit hovede med. I stedet for at fokusere på det som jeg gjorde forkert i dag så skal jeg være glad for jeg kunne styre mig til det begrænsede og er fuldt tilfreds med det.

Skulle være på den Barske Nupo i dag men det blev til 3 supper, 1 eat natural bar, letmælk og et brev is kaffe og 6 fuldkorns kiks med grøntsager. Så jeg er stolt af mig selv. Skulle lave mad til manden og det blev tortilla wraps med oksekød og gud hvor jeg elsker al mad og var sååååå tæt på at guffe en tortilla i mig, men jeg satte dem i ovnen og gik ind i stuen og sagde til manden han måtte spise alene i dag for jeg vidste jeg ikke var stærk nok til at sidde der og se på ham guffe det i ham.

Men det er bare så meget nemmere at remse alt det op som man ikke skulle gøre og ikke er, end at rose sig selv og fortælle om det gode man har gjordt eller...det dårlige man har undladt at gøre.

#7 af SiriS (slettet)

Stærkt gjort!

#8 af sabbi (slettet)

Tak :) ´Må bare håbe det er mere end lyse øjeblikke hvor man ser verden fra den gode side.

Vægten siger 400 gr mindre end i går, så kan stadig se det positive :D

#9 af SiriS (slettet)

Ja, det er da en fin belønning for din standhaftighed.

#10 af sabbi (slettet)

Ja det var super dejligt, så håber også jeg ser lidt resultater i morgen når jeg går på vægten (ved godt man ikke skal gå på vægten hver dag, men lige pt kan jeg ikke lade vær!).

Er der forresten nogen af jer som også bare elsker AL mad? Jeg mener al mad man kan li' smager bare FANTASTISK! Om det er almindelige kogte ris eller en (u)lækker pizza. Al mad jeg kan li' elsker jeg bare og også grunden til jeg har taget på, for jeg hver gang jeg har spist så spiser jeg som om det er noget jeg kun får 1 gang om året eller noget.
Det forfærdenligt. For når jeg laver mad til manden og mig selv laver jeg altid lidt ekstra selvom jeg ved manden ikke spiser det vilde, men så bliver der jo lidt ekstra til mig som jeg så kan guffe i mig. Uanset om det er ris, pasta, bulgur, kartofler..whatever! Jeg elsker al den mad jeg kan li.
Derfor har vi i lange perioder heller ikke spist den samme mad, fordi jeg ved jeg simpelthen ikke kan styre at lave pasta og ris som faktisk er det eneste vi spiser som tilbehør.
Så er det nemmere for mig at lade helt vær. Faktisk laver jeg også mindre mad til ham så jeg er sikker på der ikke bliver rester tilbage, for jeg HADER at smide mad ud og kan ikke gemme det til næste dag. Det er som om en stemme i mit hovede tvinger mig til at spise det. Enten når manden har spist det han kan spise eller senere på aften fordi selvfølgelig bliver jeg da sulten inden vi skal i seng selvom jeg har spist et halvt kg pasta og kød. Det er da klart - eller ikke.

Puha...har vist nogle indre dæmoner jeg lige skal have lukket ud engang imellem.

Men når ens mand ligesom ikke er i samme båd som en (og faktisk har været undervægtig indtil han flyttede ind), så bliver der lukket op for ventilen når man så "er et sted" hvor folk eventuelt har de samme tanker som en selv...eller i hvert fald er i samme båd.

Okay...det var det jeg havde for nu.