Gravid

Du læser en tråd i debat > spørg en studerende


#1
Gravid
Jeg er gravid i 10. uge, og har taget ca. 2 kilo på. Jeg vejede 55,2 da jeg fandt ud af at jeg var gravid, og nu 57,1. Jeg vil forsøge at begrænse den mængde jeg tager på i løbet af graviditeten til et sted mellem 10-15 kilo, som er det optimale for en kvinde med et normalt BMI. Inden jeg blev gravid tabte jeg mig omkring 7 kilo ved at spise ordentligt og motionere. Det tog ca. 6 mdr. Jeg spiste omkring 1400 kcal om dagen. Problemet er at jeg ikke kan finde ud af hvor mange kalorier jeg skal spise dagligt mens jeg er gravid. På et andet site regner den sig frem til at mit vedligeholdelses indtag er omkring 1800 kcal, hvortil jeg så skal lægge 150 kcal som Sundhedsstyrelsen anbefaler at man yderligere spiser som gravid. Altså ca. 1950 kcal i døgnet. Men her på siden regner den ud at jeg skal spise 1259 kcal i døgnet, hvilket jeg synes virker af meget lidt. Kan det passe?? Jeg er i øvrigt 158 cm høj og 28 år gammel.
9 år6. juni 2014 kl. 11:03
#2
Hej Benedikte,

Du har ret i, at siden her ikke tager højde for graviditet. Det er lykkedes mig at finde en kilde, som angiver hvor meget det kræver yderligere af energi. Hvis du har en valid kilde på, hvor meget energi det kræver, så vil jeg tilføje dette.

Mvh Lone
9 år6. juni 2014 kl. 12:33
#3
Tak for svar, men jeg er ikke helt med. Mener du hvor meget det kræver yderligere i energi at være gravid? Jeg har læst i Sundhedsstyrelsens pjece, at det anbefales at spise yderligere 150 kcal i døgnet, i starten af graviditeten. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal tilføje de ekstra kcal til. Jeg har lige kigget på det tal jeg fik fra nettet - det er faktisk 2100 kcal der er mit vedligeholdelses indtag, og hvis jeg så skal lægge 150 kcal til, er jeg jo oppe på 2250 kcal, hvilket er 850 kcal mere end jeg plejer at spise. Kommer jeg så ikke til at tage vildt meget på? Jeg kan ikke forstå at jeg kan indtage så mange kcal før jeg begynder at tage på?
9 år6. juni 2014 kl. 13:04
#4
Jeg overlader dette svar til Camilla :-)
9 år6. juni 2014 kl. 13:07
#5
Graviditet
Hej Benedikte

De 1259 kcal du får her på siden, er dit basalstofskifte. Dvs. det du ville forbrænde hvis du lå helt stille og mediterede i 24 timer uden at spise.
Dette tal ganges så op med hvor aktiv man er - en såkaldt PAL-værdi.
Denne kan du vælge under "min profil -> indstillinger -> aktivitet" Der står ud for hver værdi, hvad det ca. svarer til. F.eks. er gennemsnitsdanskerens PAL-værdi på 1,5.

Når du har gjort dette, vil du få et nyt tal. Til dette tal, skal du så ligge de 150 kcal til.

Puha det blev lidt indviklet.

Du siger at du plejer at spise 1500 kcal. Når du spiser dette, taber du dig så? For så vil de +850 jo ikke gøre at du tager på, men derimod at du vægtvedligeholder, eller tager en lille smule på, som du jo skal i løbet af graviditeten.

Jeg forstår godt at du ikke ønsker at tage for meget på, men husk at lytte til din krop! Hvis du er sulten, er det fordi din krop mangler energi - og så vælg at tænke over hvad du spiser, i stedet for at undlade at spise. Din baby har brug for det ;)

Skriv endelig hvis jeg fik skrevet det for snørklet - så skal jeg gerne prøve igen :)

Mvh

Camilla

9 år6. juni 2014 kl. 13:14
#6
Camilla: er 150 kcal gennemsnitsværdien for, hvad man siger, der skal lægges til ved graviditeter.

Eller rettere: er det et generelt udgangspunkt, som man kan tage sig ved graviditeter. Jeg har nemlig ikke kunnet finde noget hidtil, men har søgt efter det hos Sundhedsstyrelsen.

Mvh Lone
9 år6. juni 2014 kl. 13:21
#7
Jo, nu har jeg lige prøvet igen, og sandelig om der ikke popper en piece frem fra Sundhedsstyrelsen.

sundhedsstyrelsen.dk

Den siger 150 kcal mere i første periode af graviditeten og 250 kcal mere senere i graviditeten. Men hvornår er "første periode", og hvornår er "senere". Jeg ved godt, at man ikke kan stille det skarpt op reelt, men det bliver et program som dette blot nødt til at have. Så må jeg tilføje en tekst udover.
9 år6. juni 2014 kl. 13:28
#8
Hej Lone

De 150 er den første halvdel og de 250 den anden halvdel :)

Det er jo meget individuelt, men det stiger støt gennem graviditeten så det svarer til ca. 100 kcal første trimester, 200 anden trimester og 300 det tredje trimester :)

9 år6. juni 2014 kl. 13:45
#9
Super - tak :-)

Er der også et cirkatal for ammende?
9 år6. juni 2014 kl. 15:09
#10
altomkost.dk

Ca. 500 kcal ekstra dagligt under amning :) Det er noget dyrt stads ;)

Camilla
9 år6. juni 2014 kl. 15:19



For at deltage i debatten:
Log ind
eller opret en profil, hvis du ikke allerede er medlem

Henter...
window.addEventListener("load", function(){ setTimeout(function () { if (typeof window.cookieconsent !== 'undefined'){ window.cookieconsent.initialise({ "palette": { "popup": { "background": "#444" }, "button": { "background": "#f0ad4e", // orange: "#f0ad4e", //"#14a7d0" //grøn: #5cb85c "text": "black" } }, "theme": "classic", "position": "bottom", "static": false, "type": "opt-in", "content": { "message": "🍪 Cookieinfo

Madital.dk bruger cookies til at huske dine indstillinger, analysere trafikken samt til at markedsføre vores website. Du kan til enhver tid ændre dit valg via vores ", "dismiss": "OK", "allow": "Det er fint", "deny": "Afvis", "link": " cookiepolitik.", "href": "https://www.madital.dk/om-madital/vilkaar-og-betingelser/cookiepolitik/" }, onInitialise: function(status) { if(status == cookieconsent.status.allow) { runScriptsRequiringConsent(); } }, onStatusChange: function(status) { if (this.hasConsented()) { runScriptsRequiringConsent(); } /*else { document.cookie = "_ga=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gat_UA-1116525-1=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; document.cookie = "_gid=;domain=.madital.dk;expires=Thu, 01 Jan 1970 00:00:00 GMT;path=/"; }*/ createCookie("cookieconsent_time","now",365); } }) } }, 1000); });