Vægttab og depression

#1 af Pandalicious13 (slettet)

Hejsa.

Jeg er en ung kvinde der er begyndt på en vægttabs-rejse efter mange dårlige forsøg. Udover at ændre mine madvaner og sørge for at mine træningssessioner bliver mere faste, så kæmper jeg med depression og angst som jeg er blevet diagnosticeret med for knapt 2 år siden.
Et problem med mine forsøg med vægttab før har været at jeg simpelthen falder ned i et dybt hul af sorg og selvhad og jeg har meget svært ved at komme videre fra disse følelser af at jeg er en skuffelse for alle omkring mig (familie, kæreste) fordi jeg har taget så meget på over de sidste 3-4 år, specielt da mine kusiner er slanke og flotte i forhold til mig.

Hvordan kan jeg, og andre som kæmper med psykiske problemer, holde ved min kamp? Er der nogle rent ernæringsmæssige råd I kan give andet end de basale ting som jeg selvfølgelig holder ved og øje med.

#2 af CamillaBergSørensen

Hej Pandalicious

En af bivirkningerne ved mange af de former for medicin man kan få, mod psykiske lidelser, er at man tager på, og det fører ofte til at man bliver mere ked af det, og så orker man slet ikke at ændre kost eller motionsvaner, og så er den onde cirkel begyndt.
Hvis det er medicinen der har gjort at du tog på, kan du evt. tale med din læge om, om I kan prøve en anden slags medicin, da det så måske kan hjælpe lidt på denne del af problematikken.

Herudover vil jeg anbefale dig at du beder din læge om en professionel at snakke med, hvis ikke du allerede har det, da et forløb med psykolog, og evt. mindfulness, forhåbentligt kan hjælpe på dine tanker om ikke at slå til i forhold til dine kusiner.

Jo værre vi har det, jo sværere er det at foretage en livsstilsændring, da det kræver mange kræfter, og derfor vil mit råd være at starte med små skridt. Når vi starter med at vende hele vores hverdag på hovedet, holder det sjældent særlig længe.
Her er nogle forslag til små forandringer man kan starte med:
Starte dagen med sund morgenmad
Spise 1 stykke frugt mere end man plejer
Gå en tur dagligt
Spise en ekstra portion grøntsager til aftensmaden (eller introducere grøntsager til aftensmaden)

Når så man har overhold dette i et par uger og det begynder at føles naturligt, kan man introducere endnu en ny vane, f.eks. en ugentlig træningsdag.
Jeg er med på at på denne måde vil forløbet tage længere tid, men til gengæld vil der også være større sandsynlighed for at du vil kunne holde det i det lange løb.
Husk at jo bedre du er ved dig selv, jo bedre får du det også.

Ift. specifikke kostråd, så er det vigtigt at du får alle de vitaminer og mineraler du har brug for, og en masse sunde fedtstoffer. Dvs. enten en daglig multivitamin pille, eller 600 g frugt og grønt, og meget gerne et D-vitamin tilskud hvis ikke du spiser fisk.
Hvis du kan spise fisk vil det helt klart være en fordel hvis du kunne få fisk dagligt, husk at dåsefisk også tæller med, og makrel i tomat indeholder både D-vitamin og sunde omega-3 fedtsyrer!!
Desuden vil jeg råde dig til at prøve at holde dig fra for meget sukker i form af sodavand, juice og slik, da dette kan give udslag i depressionen fordi de giver et kort kick hvorefter man falder ned, og bliver fuldstændig drænet for energi.
Prøv også at lægge mærke til dit humør når du spiser bestemte ting. Mange af os har noget helt bestemt vi tyr til når vi har det skidt, og hvis du opdager dette, kan du når trangen opstår, sætte dig ned og finde ud af hvad det er du er ked af det over.

Jeg ønsker dig held og lykke, og håber at du kommer ud på den anden side, som et menneske der kender dig selv bedre og som har lyst til at tage sig af sig selv fordi du fortjener det! Også selv om du ikke ser ud som dine kusiner!

Mvh

Camilla
(Som selv fik medicin for depression i 5 år, så lidt ved jeg da, om hvordan det er ;))

#3 af bruger slettet

Jeg har rigtig dårlig erfaring med antidepresiver - fik det i en periode, og blev simpelthen så ligeglad med alt.. selv hunden fik ikke den opmærksomhed, som han fortjente.. Jeg tog uhyggelig meget på - og kæmper stadig med de 15-20 kg. som jeg tog på.. og nok aldrig kommer helt af med.. så tænk dig om, inden du siger ja til "den nemme løsning" det er ikke en løsning!!

Efter et stykke tid (alt for lang tid) meddelte jeg min partner, at medicinen holdt jeg op med "NU" - og hældte lortet i wc'et.. og havde da meget udsving i humøret - fra "nu kører jeg ud foran den lastbil - til whey.. en flot solopgang.."..

Det er vigtigere at mærke sig selv, end at være på et eller andet psykofarmica.. så hellere drikke sig en kæp i øret en gang i mellem, hvis frustrationen lige skal ud..

At skulle kæmpe med vægten 10 år efter, er mere deprimerende for mig, end alt andet..

#4 af Lone (administrator)

Et tilvalg eller fravalg af medicin bør altid ske i samråd med egen læge. Uanset andres personlige erfaringer.

Fimucile > kontakt evt. din læge igen, så han/hun kan revurdere din situation. Selvom første råd fra ham/hende ikke virkede efter hensigten, så forvent at det næste vil hjælpe dig til det bedre. Ønsker dig det bedste.

Mvh Lone

#5 af bruger slettet

Det er nok rtigtigt at man normalt skal gøre ting i samråd med læge - men i dette tilfælde gjorde jeg hvad der var bedst for mig - og lægen gav mig ret bagefter.. det er nok også meget efter hvordan man er indrettet personligt...
Det værste er vægtøgningen ved antidepressiver.. det mener jeg lægerne overseer..
det er nok bedre at sende til psykolog eller noget andet, i mange tilfælde.. fremfor at give folk andre problemer oveni..

#6 af Lone (administrator)

Jeg er glad for, at du har talt med lægen om det efterfølgende, samt at høre, at du valgte det rette i dit tilfælde.

Jeg er til gengæld ked af at høre, at det første råd har givet dig problemer efterfølgende. Har du fået vejledning i forhold til dette, og er du godt på vej, eller hvad er status?

Mvh Lone

#7 af bruger slettet

Hej Lone

Status er, at jeg er gået fra at lade stå lidt til - til at ville af med de ekstra kilo.. men nu er det også næsten 10 år siden, jeg fik antidepressiver.. på 1/2 år tog jeg alle de kilo på - og derefter kæmpede jeg mig ned på "kun" godt 10-13 kilo for meget..... jeg er kommet til overbevisningen, at der er kun en, der kan hjælpe mig.. og det er mig..
-jeg skal ikke have lægemidler eller kunstige ting... jeg kigger lidt i retning af palæo / stenalderkost - og om 1,5 uge har jeg lidt luft i min kalender, så jeg tør gå i gang med en væsentlig ændring.. og manden min, har sagt ja til stenalderkost.. så jeg tror det bliver den vej, jeg prøver :-)
Så bliver jeg også skubbet lidt til, af fællesskabet herinde.. det er super at have et par stykker at sparre med :-)

#8 af Lone (administrator)

Hej igen,

At lade stå til og at tage fat ... der vil vi svinge imellem hele livet igennem. Min overbevisning ;-)

Godt at høre, at din mand er med på dine tanker - det gør nu engang tingene lidt lettere, selvom vi til syvende og sidst selv har al ansvaret for vores liv.

God vind om 1,5 uge :-)

Mvh Lone

#9 af Pandalicious13 (slettet)

Hej alle,

Mange tak for jeres svar.
Jeg kan fortælle at jeg, efter et par samtaler med min læge, har besluttet at jeg helst ikke vil på medicin for at behandle min depression. Jeg er i et forløb med psykoterapeut og det er bestemt det bedste for mig, men det er selvfølgelig stadig en rigtig lang kamp som svinger meget.

Mange tak Camilla for det rigtig gode svar - jeg begynder at gå til og fra skole (omkring 30 min hver vej), og at spise omkring 3-4 stykker frugt i min hverdag.. Foruden det er jeg en stor trøstespiser, men som du også skriver er det noget man skal finde ud af hvorfor og så arbejde med det - noget som jeg også er igang med, og så også er ved at skære væk (med overspisning ved aftensmad og efter).

Med træning håber jeg at starte op med 2 gange om ugen da jeg, for nogle år siden, var rigtig fitness glad og gik 3 gange om ugen til stor fornøjelse og gode resultater - jeg føler næsten jeg er for doven hvis jeg ikke er der mindst 2 gange. Derudover vil jeg trække mit sjippetorv frem engang imellem også.

Jeg har også anskaffet multi-vitaminpiller og D-vitamin tilskud da jeg bor med min kæreste der ikke spiser så meget fisk så det er ikke det mest normale vi spiser herhjemme - jeg prøver dog at få det til frokost det meste af tiden. Jeg starter også, fra imorgen (d. 10 Marts) med at skære så meget ned på sukker (andet end det fra frugt) som overhovedet muligt og se om jeg ikke kan skære det helt væk i en lang periode. Jeg havde ikke tænkt over at de kan skabe de her dyk, men det er jo rigtigt og kan tydeligt se det efter du forklarede om det.

#10 af CamillaBergSørensen

Jeg er rigtig glad for at du kan bruge mit svar til noget, og håber dig alt godt i dit forløb.

Mvh

Camilla