Bange for vægten!!!

#1 af bruger slettet

Ved godt det lyder dumt, men er simpelthen hundeangst for at træde op på vægten. Måske fordi jeg godt ved den viser for meget. Men har tænkt, det er jo ligemeget med vægten, så længe jeg kan se på må selv der sker noget. Så hjælper det jo også en del, når ens tøj så småt begynder at blive for stort.
Men jeg vil jo faktisk gerne op på den vægt, vil jo gerne kunne sætte et tal på, selvom det er skræmmende :D. Er der nogen der har en idé?

#2 af SiriS (slettet)

Jeg føler med dig, det er forfærdeligt at være bange for at se de hårde facts i øjnene. Hos mig handler det bare mest om min økonomi. :-) Mit råd er: Lad vægten være til du er klar til at stå op på den.

Jeg ville ikke vente længe, men tænke mig om og mærke efter hvad der er vigtigt. Hvad vil det gøre ved dig, hvis vægten viser det du frygter: at du har taget lige så meget på som du tror, eller endda mere. Vil det være værre eller bedre for dig at vide klar besked? Vil du handle forskelligt alt efter resultatet?

Måske kan du se, at viden om hvad du rent faktisk vejer ikke gør nogen forskel på hvordan du ser ud og føler dig tilpas, men kan være en praktisk hjælp til at sætte dig et målbart mål.

#3 af biologi c

stil dig op på vægten, bare det at du har et antal kg.
gør at vægten stiger mindre end hvis du ikke ved hvad du vejer.
det er jo bare et tal.
du kan måle dig over det hele og taste cm ind i madital, og så se om du taber cm.så slipper du for vægten.
øv dig i at stille dig op på vægten med lukkede øjne, så bliver du nok klar til at kigge om en månedstid.
held og lykke.

#4 af biologi c

jeg turde heller ikke kikke på vægten og gik dermed fra 71 til 107kg på ingen tid.
nu vejer jeg 84.9kg og kikker tit på vægten.
vil gerne ned på 76kg.
det var hårdt at tage facts og veje sig...men tænk hvordan det var gået hvis jeg ikke havde vejet mig...
god vejning.

#5 af sqzee (slettet)

Du vejer jo det samme om du stiller dig på vægten eller ikke, så der er ingen grund til at lyve overfor digselv og lade være med at stille dig op på vægten. Go for it. Tag det som et tal som du skal arbejde ned fra og ikke som noget andet.

#6 af Sannew (slettet)

Jeg forstår udmærket godt den frygt for at gå på vægten. Frygten får blandt andet ud på (for mig) at det virkelig viser sig at være så slemt, som man frygter, og at man så bare giver op og siger til sig selv, at så er det helt lige meget.

Og man kan jo godt gå på kur uden at kende sin vægt. Du kan tage udgangspunkt i billeder af dig selv (fotografer dig i undertøj engang om ugen. Eller ved at måle sig selv en gang om måneden.

Men jeg tror de fleste i virkeligheden synes, at et tal er et godt redskab at arbejde med. Hvis du kender din vægt, højde og alder (og alder kan jo også være svært at se i øjnene ;-)), så kan du tilrettelægge en fornuftig strategi, fordi du kan finde ud af, hvor mange kalorier du må få. Og samtidig er det fedt at vide - når man har tabt sig - hvor mange kilo, det faktisk drejer sig om.