Sådan laver du sunde madplaner med Madital
En sund madplan hjælper dig godt på vej imod et varigt vægttab. Med en madplan er du altid et skridt foran. Du ved, at du skal have noget lækkert til næste måltid, så der er ikke grund til at tage en hurtig snack indimellem.
Madital.dk hjælper dig til at lave sunde madplaner, hvor du har helt styr på, hvad dine måltider består af helt ned i de enkelte næringsstoffer.
Vælg en opskrift
Brug pilen til højre for billederne for at se flere opskrifter.
TIP: Du kan benytte din mobil. Netop denne funktion giver dog et bedre overblik på lidt større skærme.

Tilføj til madplan
Du tilføjer en opskrift til et måltid ved at holde fingeren (eller museknappen) nede på opskriftens grønne felt og trække ned i måltidet. Se billedet.

Sund madplan
Hold øje med kalorierne og din sundhed hver dag. Tjek den farvede bar og de tre smileys.
Se guiden om kalorier og vægttab
Se guiden om at spise sundt

Download madplan
Du kan downloade din madplan som pdf-fil.
Din madplan indeholder en oversigt til køleskabet samt alle opskrifterne.
Her ser du et eksempel på køleskabsoversigten.

Download opskrifter
Opskrifterne finder du lige efter oversigten.
Både køleskabsoversigt og alle opskrifter er samlet i én fil.

Indkøbsliste
Få en indkøbsliste opdelt på fødevaregrupper, så det er nemt at finde varerne i supermarkedet.
Streg varerne ud i løbet af din indkøbstur. Eller print din indkøbsliste som pdf og send den til personen, der køber ind i jeres husstand.
Udskriv indkøbslisten, hvis du hellere vil have den på papir.

Når planen ændres
Spiser du ikke 100% efter din madplan? Så justerer du bare.
Ret, slet og tilføj i din madplan i forhold til, hvad du reelt har spist. Så opdaterer programmet straks kalorie- og næringsindhold.
Måske giver det anledning til at justere lidt på resten af ugen? Det er det rigtig gode ved madplaner via Madital.dk - du har altid overblik over dine kalorier og din sundhed!
